Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
engang i Fuldskab (det var i Fallitens onde
Dage) havde Pehrsen taget en Ridepidsk i
Haanden og fundet en djævelsk Morskab i at
lade det forskræmte Barn hoppe omkring,
accompagneret af Ridepidskens truende Smeld.
»Dans nu, lille Abekatten min, saa dans for
Fanden!" raabte han med en uhyggelig Latter.
Gutten sprang omkring med store, forskræk-
kede Øjne, nu. og da saa han paa. Faderen —
hvilket Blik! — ydmygt og tro som den
Hunds, der slikker Herrens Haand, selv naar
denne mishandler den. Han kunde slet ikke
faa ind i sin lille Hjerne, at hin Mand med
Ridepidsken i Haanden og det fæle Grin om
Læberne var hans Papa.
Men dette Barneminde var Sverres pin-
ligste. Han krympede sig derved som en Aal,
der blir levende flaaet.
Sverre voksede til og blev smuk. .Haaret
fik Glans, Huden Farve og Kroppen rettede
sig, rank som et Lys. Faderen blev opmærk-
som paa ham og ganske stolt, naar Andre
foste den lille,. vakre Krabat, - Og da saå
Guttens store Evner glimrede i Skolen (han
var altid øverst i Klassen) skete det fulde
Omslag i Faderens Sind.
Han holdt af Sønnen og lagde de skjøn-
neste Planer for hans Fremtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
