Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 108
flok. Men de mange husmoderlige bekymringer havde
slet ikke taget på hende. Hun var ungdommelig frisk
og munter, med et leende ansigt og en pigeagtig slank
figur — og der var i hendes kvikke væsen og djærve
svar ikke så lidet af en holbergsk Pernille.
Jeg havde mine grunde til særligt at interessere
mig for denne dame; jeg var jo allerede en stor Ibsen-
dyrker, og nu havde man hvisket mig i øret, at fru
Tresselt havde været en af Ibsens ungdomsflammer,
da han i femtiårene opholdt sig i Bergen som instruk-
tør ved vor scene og at han i sin forelskelse havde
skrevet flere digte til hende.
Hvergang fruen stod ude mellem kulisserne, læ-
sende i sin rolle eller passiarende med en medspiller,
søgte jeg at nærme mig hende. Hun var venlig og
ligefrem — alt andet end afvisende. Tilslut blev vi
ret fortrolige, men Ibsens navn undgik jeg altid i
vor samtale. En vis sky holdt mig tilbage fra at be-
røre dette emne.
Så forlod jeg Bergen og var borte i mange år.
Sammen med Edvard Grieg reiste jeg i 1876 til Bay-
reuth for at se de første Wagnerforestillinger — og
derfra tog vi til Gossensass, den lille by ved foden af
Brennerpasset, hvor jeg traf Ibsen.
Ofte talte jeg med Ibsen om min fødeby, som
han kendte så godt og hvorfra han havde hentet sin
hustru.
Ibsen havde kun gode ord om Bergen, , byen uden
pøbel", som han engang kaldte den, skønt bergen-
serne ikke altid havde været elskværdige mod ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
