Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
fra en af vore småbyer. Vi talte sammen om selskabet.
Han undrede sig over, at man i Ibsens hjem kunde
tolerere bifaldsytringer over en dåd af denne art, der
havde fået hårene til at reise sig på hans hode (han
var forresten skaldet) ja, når han skulde være ærlig,
måtte han tilstå, at han igrunden var svært ,indigne-
ret" over selskabets opførsel.
Jeg svarede ham ikke — jeg huskede nemlig gamle
Holbergs råd at man aldrig skal strides med theologer,
for det er både håbløst og farligt. Men jeg tænkte ved
mig selv: ,Skulde ikke en anarkistisk farvet digter-
ånd som Ibsen, han, der har skrevet oprørske ord
som disse:
»De siger jeg er bleven konservativ ;
jeg er, hvad jeg var, hele mit liv.
Jeg går ikke med på at flytte brikker.
Slå spillet overende, da har De mig sikker.
I sørger for vandfiom til verdensmarken.
Jeg lægger med lyst torpedo under arken.”
skulde ikke han få lov til at sympatisere med den re-
volutionære bevægelse i Rusland, selv hvor den skei-
ede ud og anvendte forkastelige midler, uden at blive
genstand for smålig kritik?
Det er jo netop på det beståendes ruiner at han vil
bygge det nye samfund — det tusenårige rige, hvor
ulv og lam skal græsse i fred ved hinandens side...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
