Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Byfogdinden havde opnaaet ikke ringe Magt
over ham. Hendes Tale fandt Indgang ved som
et stadigt Dryp stedse at gjentages. Og nu, da
han var Rekonvalescent og Doktoren havde tilladt
ham at være oppe, havde hun desværre god An-
ledning til at vinde Jndpas for sine ejendommelige
Meninger. Det var oftest Personalkritik, der gik
ud over Skjolds, hvilken Familie han maatte se
gjennem hendes af Had og Fordom farvede Briller.
Huti omtalte haanlig medlidende Fridas Besøg hin
Kvæld, hvorom han kun havde en forvirret Erindring.
Hun skildrede Besøget som en ny Galskab af det
vilde, letsindige Barn, og lod Ørn forstaa, at det
maatte betragtes som en utilgivelig Fornærmelse af
ethvert sundttænkende Menneske at tro om ham, at
han nogensinde havde opmuntret ,,Skipperdatterens«
Daarskab. Hans stærke Hjerte hævede ømt og rørt
ved Tanken paa Frida, at den unge Pige af· sit
Kjærlighedsvæld havde øst Mod nok til at bryde
med Formen og liste sig ind til ham. Han følte,
at hans Øje blev vaadt og hans Længsler flagrede
afsted som vilde Fugle; men han manglede Sjæle-
mod nok til at svare paa Byfogdindens Jnsinua-
tioner med et knusende: ,,Ti! Smuds ikke med
Deres urene Tankesæt det Helligste og Dejligste,
som jeg ejer!« Dertil følte han sig for bunden, af
Hensyn, af Taknemmelighed Han vidste godt, at »
det var hans gamle Faders, af Byfogdinden op- -
muntrede Yndlingsdrøm, at Fredrikke og han engang ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
