Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bredder, at lytte til Landsbyfolkenes Sange om Aftenen,
medens de stakke det duftende Hø, at se Køerne græsse
paa nyslagne Enge, og saa Faarene! — — — idel rolige,
friske Billeder, som bringe Fred og Svale til Sindet. Man
bliver frommere og friskere. Jo, alle Mennesker burde
leve paa Landet, men en Gang imellem besøge Staden» [1].
Men naar hun elskede Landet saa højt, skulde det
være mærkeligt, om hun ikke kunde skildre Naturen, og
det kunde hun da ogsaa. I to Fortællinger, hun udgav i
den sidste Halvdel af Fyrrerne viste hun det; de hed «I
Dalarne» og «Midsommerrejsen».
Fr. Bremer havde færdedes meget om i Sverige, og
saaledes havde hun ogsaa besøgt det navnkundige
Dalarne og glædet sig over Natur og Folkeliv dér. En
Svenskers Hjerte slaar højt ved at gæste dette Land,
der er rigt paa Skønhed og dyrebare Minder. Sine
Indtryk fæstnede Fr. Bremer da i en Fortælling, hvis
Udvikling er knyttet til Naturen deroppe [2]. Den begynder
ved Siljans nordlige Bredder i Mora, i et venligt
Præstehjem, og hun fører Læseren om ved den skønne Sø,
«Dalarnes Øje», med sine blaanende Bjerge, sine friske
Skove, sine røde Huse; hun fører os videre mod Nord til
Elfdalen med sit Porfyrbjerg og sin halvvejs finske
Befolkning. Men hun lader Fortællingen ende i «Kopparberget»
i Fahlun med dets dybe Gange, dets dunkle Skakter, dets
uhyggelige, rædselsfulde Ensomhed i Dybet. Saaledes
bevæger Menneskenes Liv sig ogsaa i Bogen fra det lyse
og venlige til det dunkle og grufulde, og den ender med
Død og Rædsel. I Naturens Skød ved Siljan har Fr.
Bremer hensat et Naturens Barn, en ung Kvinde, men her
er Skildringen glippet for hende og af bar Naturlighed er
den bleven unaturlig. Det er det svageste ved Bogen, der
forøvrigt er rig paa livlige Skildringer af detejendommelige
Dalfolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
