Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her drog hun videre til Charlotteville for at besøge
en svensk Professor, der var ansat ved det derværende
Universitet. Det var Skik ved dette, at naar Studenter
havde tilendebragt deres Studier paa en særlig glimrende
Maade, traadte de til Slutning frem og holdt en Tale til
Afsked. Fr. Bremer hørte to saadanne Studenter. Den
første holdt en meget flydende Tale, i hvilken han i
Almindelighed priste de forenede Stater, men erklærede
tillige, at Afskaffelse af Slaveriet, Abolitionismen, vilde
være en Ulykke for Landet. Denne Udtalelse vakte en
voldsom Bifaldsstorm. Den anden Student, som talede
en følgende Dag paa en jævn, ukunstlet Maade, gik den
stik modsatte Vej og angreb Slaveriet som en Skamplet for
en fri Stat. Han klagede tillige over, at man ikke tog sig
af de lavere Klasser, som man skulde, thi Frihedens Goder
burde komme hele Folket til Gode. Efter Talen var der
en misfornøjet Stilhed; kun nogle faa applauderede svagt.
Men Fr. Bremer var bevæget til Taarer, og det forekom
hende, at det var en af hendes lykkeligste Timer i
Amerika, da det var bleven udtalt, som laa hende inderst
paa Hjerte. Hun havde set nok paa sine Rejser i
Sydstaterne til at kende Ulykken ved Slaveriet, ja hun havde,
som hun selv siden har bemærket, set Ting, som hun
ikke vilde sætte i sin Bog om Amerika for ikke at
beskæmme dalevende, men som vare af den mørkeste
Beskaffenhed. Hun trængte sig frem til det unge Menneske
og greb hans Haand med et hjerteligt: «Tak!» — Siden
vendte hun tilbage til Richmond og besøgte her et
Negerfængsel. Hun saa’ her en Mand, der havde hugget
Fingrene af sin højre Haand for derved at hævne sig paa
sin Herre, der havde mishandlet ham og solgt hans Kone
og Børn langt bort. Da Fr. Bremer spurgte ham, om
han var Kristen, svarede han Nej, han kendte ikke noget
til det. Hun talede da til ham om den Herre, der har
sagt: «Kommer hid til mig, I arbejdende og besværede,
og jeg vil give eder Hvile», og Mandens langtfra tiltalende
Ansigt opklaredes mærkeligt herved, og viste, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
