Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smerter — jeg har aldrig været saa syg.» «Føler du dig
bedre nu?» spurgte Charlotte. «Ja, meget bedre.» Hun
faldt derefter hen i en kort Slummer og udbrød, da hun
vaagnede: «Har jeg drømt, at min Søster og Svoger er
her?» Noget efter sagde hun til Charlotte: «Du kan
aldrig tro, hvor gode og omhyggelige alle Mennesker her
har været imod mig; de har vaaget over mig og plejet
mig paa ømmeste Maade. De er saadanne hæderlige
Mennesker.» Hun vidste ikke af, at Husets Familie var
til Stede og hørte denne Udtalelse.
En Times Tid efter begyndte Bevidstheden at forlade
hende; kun enkelte Gange hørtes en kort, afbrudt
Sætning, saasom: «Min Sjæl er paa ret Vej, men der er
Strid! — Kristi Kærlighed er stor, umaadelig stor!»
Snart efter begyndte den sidste Kamp, og den var en
Tid svær nok, men hun sagde intet. Tavse og grædende
sad Slægt og Venner omkring Dødslejet, medens Stormen
susede udenfor og jog de mørke Skyer afsted. Kl. 2 om
Natten mildnedes Kampen, og henad 3 gav et Par svage
Lyd til Kende, at al Strid nu var endt.
I det samme var det ogsaa, som om Striden ude i
Naturen var forbi. Storm og Regn ophørte, og Maanen,
som havde været skjult bag mørke Skyer, brød pludselig
frem og kastede sit klare Skin ind over Fredrika Bremers
Dødsleje. Hendes Træk havde lige efter Døden faaet en
Mine af stræng Alvor, men den forsvandt og gav Plads
for et Udtryk af overordentlig Fred.
Det var paa den sidste Morgen af Aaret 1865, at
Fr. Bremer døde.
Den 5te Januar fandt Jordefærden Sted. Den
foregik fra Årsta, hvor Følget, deriblandt Fr. Bremers
nærmeste Venner, kvindelige Medarbejdere i hendes
Velgørenhedsværk, flere Elever fra Kvindeseminariet og en
Mængde Mennesker fra Omegnen, samledes. Hendes Kiste,
ikke større end et Barns, blev baaret af gamle Tjenere
fra Godset hele Vejen til Øster-Hanninge Kirke.
Husmændene havde bestrøet Vejen med Granris, og Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
