Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidt om dansk Realisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
men om at fortælle; Livet er, ret betragtet, langt rigere end vor
Fantasi. Er man først kommen til denne Opfattelse, vil det let
ske, at man giver sig til om ikke at fotografere Livet, hvad
ganske vist Nogle bliver staaende ved, saa dog at male det med
en Portrætmalers Omhu. Heraf folger da med Nodvendighed, at
visse Ejendommeligheder, som Nogle kalde Mangler, og som
naaske ikke engang selve Forfatteren har gjort sig Rede for,
r en naturlig Konsekvents af det hele Syn og den hele Methode.
Blandt Andet bor man her soge Forklaringen af Skolens
Mangel paa, hvad man i Regien benævner kunstnerisk Enhed.
Jeg tror i Virkeligheden, at dens Forfattere ialfald de egent
lige Realister, Naturalisterne har frivillig opgivet Komposition
har den bedste Villie til kunstnerisk Komposition og til at
lægge kunstnerisk Enhed ind i deres Arbeider. Men det ligger
i selve Sagens Natur, at disse Forsog maa glippe for dem.
Man kunde maaske med et Paradox sige, at den realistiske
Forfatter, der naaede at give en sluttet kunstnerisk Komposition
og en absolut Enhed, med det samme vilde have givet os en
Enhed i Livet. Og denne Enhed er ikke let at finde. Seiv
Billedet af det enkelte Sjæleliv vil altid spalte sig i Billeder.
Det lagttagnes Mangfoldighed er for overvældende, og For
fatteren viger tilbage for af egen Magtfuldkommenhed at sammen
smelte alt dette Mangeartede og alle disse Modsigelser, der
rummes i det samme Liv. Jeg kjender derfor heller ikke nogen
realistisk Roman, der ikke er en Samling Billeder, losrevne Blade
af den menneskelige Sjæls store Bog, en Bog, Ingen har læst
tilende, og hvis Opløsning derfor Ingen kjender. Det gaar med
Forfatterne som med Yidenskabsmændene, deres Fremskridt i
Erkjendelse gjor dem mistrostige og siger dem først og fremmest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
