- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
43

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svarer Nogle, «aldrig» Andre. Og Begge kan de maaske have
Ret. Hvem vil vel nægte, at Havet i hver ny Stremning helt
er sig seiv? Og dog kalder man det troløst, fordi det helt er
Stemning, intet reden Stemning: en blændende Spejling, en Over
flade, der kaster Alt tilbage og under Overfladen?
Ta, Havet er og bliver Havet.
Ejendommeligt for Drachmann er jo nu netop dette: helt at
være tilstede i de bestandig skiftende Stemninger, bestandig ny,
fordi han helt gaar op i og bliver dette Ny, der i et givet Øje
blik fylder hans Væsen. Derfor maatte han ogsaa som Digter
nødvendig blive, hvad han er blevet, en stor Lyriker. Thi det
er af dette Stof, en stor Lyriker dannes. Her, hvor Stemning
glider over i Stemning, Billede griber Billede, har han sit Om
raade. Naar Stemningen blot er tilstrækkelig betagende, spørger
man ikke, om der staar Noget bag den; næste Nu gribes man
jo af den næste. Og hver af de speilende Stemninger er lige
stærk, og, som sagt, de vexler bestandig. I «Ranker og Roser»,
— hans sidste, mindst fuldttonende Digte, der synes at tyde paa
en ojeblikkelig Træthed og Udmattelse af den lyriske Kraft,
har Drachmann rolig besunget den uskyldige Kjærligheds Lykke,
men der var en Tid, hvor han sang om Themsens Mary, om
Kampene paa Strømmen, om Skipperen fra Fyn. Og hvad der
forlener Drachmanns Digte denne bestandig ny Tillokkelse, er
just den Utryghed, man altid foler. Nu hviler Vandene i Fred
om en Timer Der er allerede nogle smaa Skyer oppe i Ho
risonten, og i Dybet gaar Strømmen aldrig til Ro. . . .
Det er klart, at en Digter som Drachmann maa spående over
et vidt Omraade som Lyriker. Han har besunget den stille
Kjærlighed, den rolige Lykke, den skjulte Idyl. Han har Toner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free