- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
138

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

§ 16. Arveudlægget.

af 1734 skal Arveudlægget1 foregaae paa den Maade, at alt
Godset, fast eller løst, rede Penge og Fordringer deles i lige
store Lodder, saa at enhver Arving kan faae Andel saavel i det
faste som i det løse Gods, hvorpaa der trækkes Lod om, hvilke
Dele der skal tilfalde Enhver. Naar Arvingerne ere myndige,
kunne de vedtage at dele uden Lodtrækning, men efter svensk
Ret kan dette ikke skee, naar nogen af dem er umyndig, D. L.
3-17-20 til 22, 5-2-14 og 5-14-33. N. L. 3-19-20 til 22, 5-2-14
og 5-i3-3i> Sv. L. 12: 4 og 23: 4 Ä. B.

Disse Regler ere for Sveriges Vedkommende endnu
gjældende, men i Danmark og Norge ere de forandrede ved den
senere Udvikling, saaledes at nu enhver Arving har Valget
mellem at fordre sin Arvelod udlagt i rede Penge eller in
natura med de i Boet værende Ejendele, dog kan en Arving ikke
uden de andres Samtykke erholde Udlæg i faste Ejendomme.
Hvis Flere fordre samme Gjenstand udlagt til sig, gjør
Lodtrækning Udslaget. Det Anførte har nu for Danmarks Vedkommende
faaet udtrykkelig Hjemmel i Skiftel. 1874 § 47 jvfr. § 81.

Med Hensyn til Jordejendomme gjælde følgende særlige
Ud-lægsregler:

i. I Danmark skulle Sædegaarde, som falde i Arv mellem
Søskende, udlægges til Brødrene, hvorimod Søstrene skulle tage
deres Lod i Strøgodset eller Boets Kjøbstadgods eller Løsøre.
Kan deres Andel ikke udredes heraf, og kunne Brødrene ikke
paa anden Maade fyldestgjøre dem, maa der gives Søstrene Part
i Sædegaarden, 5-2-63."

Fremdeles gjælder der for Selvejergaarde paa Bornholm en
ejendommelig «Sæde-, Adgangs- og Indløsningsret , der har sin
Oprindelse fra gamle Vedtægter og Skikke og findes nærmere
bestemt i Fr. 14 Okt. 1773.’® Ifølge denne skal Gaarden mod
et ved Vurdering fastsat, for den Adgangsberettigede taaleligt,
Vederlag til Medarvingerne udelt tilfalde en Person efter en
særegen lineal Rækkefølge, og saaledes at blandt iøvrigt lige nære

’ Bornemann p. 340, Deuntzer p. 91, Schweigaard, Om Konkurs m. m.
p. 221, Nordling p. 123.

• Bornemann p. 109, Deuntzer p. 92. Den med D. L. 5-2-63 enslydende
Bestemmelse i N. L. 5-2-63 er ophævet ved Arvel. 1854 § 81.

:i Bornemann p. 115, Deuntzer p. 19.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free