- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
430

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

§ 122. Udvidet Skadeserstatningspligt.

i. Husbonds Ansvar for Tjenere og Undergivne.1
I D. L. 3—19—2, N. L. 3—21—2 bestemmes det, at om
Husbond giver sin Tjener eller Anden Fuldmagt paa sine Vegne at
forrette Noget, da bør Husbonden selv at svare til, hvad derudi
forsees af den, som han Fuldmagt givet haver, og af hannem
igjen søge Opreisning.

Det er for Artikelens Anvendelse ligegyldigt, hvorvidt den
Bemyndigelse, der er givet, gaar ud paa at afslutte en
Retshandel eller paa at foretage noget Andet, ligesom hvorvidt
Bemyndigelsen er given særligt eller ligger i Vedkommendes
Stilling.2 Men hvad der skal kræves, for at en, der skal udrette
Noget for en Anden, kan siges at forse sig «derudi» o: i
Udførelse af det overdragne Hverv, er meget uklart. Det maa
vel kræves, at Skaden er tilføiet ved Handlinger, som høre med
til selve det overdragne Hvervs Udførelse, saaledes at Handlinger,
der ligge udenfor dette, ere Husbonden uvedkommende, selv om
de ere foranledigede ved det overdragne Hverv. Derhos kan
det spørges, om ikke Husbondens Ansvar er betinget af, at der
ikke er handlet mod de af ham givne Ordrer med Hensyn til
Hvervets Udførelse.

I Sverige3 haves ikke nogen almindelig Regel af lignende
Art. Som Undtagelse kunne nævnes B. B. 28—12, der gjør
Gjæstgivere ansvarlige for sine Undergivnes retsstridige
Handlinger ligeoverfor Veifarende, samt Legost. 23 Novbr. 1833 § 9
og Kgl. Frd. 12 Marts 1886 §§ 2 og 6.

I Søretsforhold4 er i alle tre Lande Skipper og Rederi i
ikke liden Udstrækning gjort ansvarlig for Mandskabets
Forseelser, men Ansvaret er paa den anden Side i Norge som
Regel begrændset til Skibets Værdi, i Sverige til Skib og Fragt
og i Danmark til Skib, Fragt og Redernes indladede Gods, se
navnlig D. L. 4—2—5, n. Søfl. § 65, s. Sjöl. § 49 I andre

1 Se herom navnlig Gram II, 2, S. 911 ff., Hallager-Aubert II, S. 553 ff.,
Lassen, Alm. D. S. 97 ff., Ørsteds Hdbg. V., S. 31 ff., Aubert S. 148 ff.,
Morgenstierne, Om Erstatningsansvar for Andres Handlinger S. 1 ff., N. Lassen i d.
Ugeskr. f. Retsv. 1887 S. 49 ff.

2 Gram II, 2, S. 912, Aubert S. 152.

3 Schrevelius II S. 400.

4 Se nærmere Gram, Søret S. 82 ff., Hallager, Søret S. 78 ff., Hambro,
Sjörätt S. 87; jfr. Lassen, Sp. D. S. 151 —153.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free