Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
allikevel hadde det lykkes ham at berge kvæget
hernord helt til februar, og naa mente han som de
andre, at det værste vel maatte være over for iaar; —
men saa var man bare saavidt kommet til
begyndelsen!
Den syvende februar lysnet i kaldgraa dag.
Sne-floker — store og tafsete — kom flyvende fra vest;
saa en op i luften, tok de sig ut som svartgraa
uld-dotter. Vinden auket paa efterhvert som dagen
vokste. Sneflokene blev tættere, men mindre og fastere.
Ved middagstid stod himmel og jord i et eneste
mjell. — Vinden stod ind fra vest, vokste og olmet
sig op og tok værre i, drev sneflokene foran sig med
slik magt at de sat i væggen.
Utpaa eftermiddagen blev veiret saa fælt at han
Hans Olsa laut nordover og se efter feet; hadde han
ikke været saa kjendt med landskapet og forstaat
at ta retning efter vinden, hadde han umulig fundet
fram.
Det saa ilde ut der nord. Paa vestsiden av
skuret var meget av halmen blaast bort. Kreaturene
hadde søkt den ly de kunde finde i halmhaugene
norde’nfor. — Han saa det straks, at kunde han ikke
faa dette reparert og feet i hus, vilde han imorgen
være en betydelig fattigere mand.
Det første han gjorde var at bære ind halm og
dytte med mellem stranglene, saa der kunde bli
nogenlunde ly derinde. ■— Siden bar han ind halm og
strødde paa gulvet.
Den graa dagen var næsten borte da han hadde
faat det saapas til at han kunde jage ind feet. Og
naa vilde det slet ikke la sig jage. Straks han hadde
faat et par stykker saapas bort fra haugen at de fik
føling av veiret, satte de hodet i marken og rendte
tilbake igjen. — Han saa snart, at dette ikke gik an.
Han lot da feet roe sig og tok bare ett om gangen, —
han leide de største, men de mindste tok han
simpelthen op i armene og bar. — De hadde gravet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
