Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Vennerne, som bespiste hinanden ondt - 10. Om Katerparsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
jakken. Men da han havde stødt fra Land og derpaa vendte sig om,
saae han den Gale komme bagefter, gaaende paa Vandets Overflade
og nær ved at gribe Kajakkens Spids. Da gav han sig til at vippe
op og ned med Kajakken, der opkom Smaabølger, og paa disse kunde
den Gale ikke gaae, men var nær ved at falde. Paa denne Maade
slåp han bort. Den næste Dag vilde de atter holde ham tilbage, men
han svarede: •maar jeg blot een Dag ikke har seet min Ven, forgaaer
jeg af Længsel.« Da han nu kom til Huset, fandt han ingen mere
derinde. Han gjennemsøgte det overalt, men der var ingen. Da han
kom ud, saae han Fodspor, som gik opefter, han forfulgte dem og
kom til en Klippehule; derinde saae han sin Ven siddende
sammen-bøiet. Da han ikke rørte sig, gik han hen og løftede ham op; han
fandt ham da død, og hans Oienlaage vare blodige og vaade. Derpaa
lakkede han Hulen tæt til for ham, og da han saaledes havde begravet
ham, havde han senere ingen Ven mere.
10. Om Katerparsuk.
Katerparsuk var en ynkværdig forældreløs Dreng. Da han voxede
op, vidste han ikke, hvorledes han skulde blive til noget, thi ingen
vilde tage sig af ham. Han var meget begjærlig efter at lære
Kajak-roening, men ingen vilde hjælpe ham til Kajak. Tilsidst besluttede
han, selv at låve sig en Kajak, og da ingen vilde laane ham en Kniv,
prøvede lian først paa at arbeide med Steen, siden med
Muslingeskaller. Nu var der en ondskabsfuld Mand, som ynkedes over ham
paa urette Maade; han indhyllede sig i et Bjørneskind, og listede sig
bag paa Stakkelen, idet han brummede og efterlignede en Bjørn. Da
Katerparsuk vendte sig om og saae ham, kastede han af Forfærdelse
Arbeide og Redskaber, og løb sin Vei. Da nu de andre Huusbeboere
kom ud, ynkedes de alle over hans Redskaber af Muslingskaller.
Imidlertid kom hiin ondskabsfulde Mand frem og sagde til
Katerparsuk: »jeg ynkedes over dig paa den omvendte Maade, fordi du Tosse
selv vil låve Kajak, derfor skræmmede jeg dig i Bjørneskikkelse.« Da
de andre hørte dette, gave de sig til at skoggerlee over den stakkels
Dreng, men han oprørtes i sit Indre af Forbittrelse. Da han blev
større, tænkte han kun paa Hævn; han begav sig da til eensomme
Steder og lagde sig efter Angakokviisdom. Paa samme Tid havde
han faaet sin Kajak færdig og øvet sig, saa at han allerede kunde
fange. Da han engang fra Toppen af en 0 havde seet en Hvalros
dukke op af Vandet, tænkte han: blot jeg kunde faae den til at
afkaste sin Ham. Han begyndte da paa en Tryllesang, men den vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
