Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 55. Nivnigtak, den Behændige, som drog til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
standerne nærmest, og begyndte nu med at slaae Bolten i Luften lien
imod sin Kone. Denne løb hen under den, og slog den videre til den
yngre Datter, denne atter til den ældre og denne atter til sin Mand.
Men da Nivnigtak skulde til at træffe Bolten, tænkte han: »blot jeg
nu ikke kommer galt afsted, siden det er-første Gang. _« 1 det samme
vilde han slaae, men blev selv truffen af Bolten, faldt 0111 og kunde
ikke reise sig igjen. Derover begyndte Fjenderne at huje, løbe hen,
toge Bolten fra ham, og slæbte afsted med den henimod deres
Boplads. Nivnigtaks Slægtninge forfulgte dem, men kunde, ikke naae
dem. Pludselig bemærkede Svigerfaderen en Flok Mennesker bag ved
sig i en Dynge ovenpaa hverandre. Da han ikke kunde see Nivnigtak,
anede han noget ondt, og vendte 0111 til dem. Han fandt ham da
halvdød, idet nogle fyldte hans Klæder med Snee, andre trampede paa
ham. Han trak Stakkelen frem, men Fjenderne begave sig paa
Hjemveien under Latter og Munterhed. Nivnigtaks Klæder vare heelt
ødelagte af Væde og Snavs; saaledes vendte de tilbage til deres Huus.
Svigerfaderen var nu ganske taus og frastødende mod sine Slægtninge.
Senere hen sagde han engang: »nu er det snart paa Tiden, at vi
skulle til Boltspil hos vore Fjender, laver derfor vore Stadsklæder
istand!« ■ Da de nu skulde drage afsted og vare pyntede, saae
Nivnigtak rigtig nydelig ud. Svigerfaderen sagde: >1111 maae \i ret
anstrenge os for at seire; hvis du denne Gang bærer dig galt ad, ville
vi ikke have mere at skaffe med dig.« Nivnigtak svarede ikke et Ord.
Da de kom hen foran deres Fjenders Boplads, hørte de disse juble
høit; det var nu saa deres Skik. Bolten blev strax bragt ud paa
Isen. De stillede sig op og kastede Bolten i den samme Orden, som
forrige Gang, men da den kom til Nivnigtak, slog han til den med et
vældigt Knald, saa at Bolten fløi ret ud, dreiende sig i Luften.
Svigerfaderen vilde løbe hen under den, men saa var Nivnigtak der
allerede igjen, havde indhentet den, og slog anden Gang. Nu kom
Modstanderne og vilde gribe den, men Nivnigtak naaede den selv, og slog
den videre høit i Luften. Ingen kunde naae ham, og saaledes løb han
hjem efter med den. Modstanderne gik modfaldne hen imod deres
Huus, medens Svigerfaderen raabte til dem: I have tabt, 1 maae
gjøre det 0111 igjen!«
Da de nu atter kom til deres Hjem, gjentog Svigerfaderen
bestandig: »vi ville altid seire!« Nu først forstod Nivnigtak, hvad han
havde meent, da han første Gang sagde dette. Nogen Tid derefter
begyndte han omsider atter at tænke paa sine Børnebørn, som han
havde forladt i trængende Omstændigheder. Engang da han kom hjem
fra Fangsten, sagde han til sine Ivoner: »syer mig suevre Støvler, og
ligeledes snevre Beenklæder og en snever Pels.« Strax satte de sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
