Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 83. Niakunguak - 84. Augpilagtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•238
frem, greb det samme Stykke, knugede Haanden sammen og knuste
det, saa at det faldt som Støv paa Gulvet. Af Forbauselse over
hans Kræfter vilde ingen mere afbryde Tauslieden. Niakunguak’s
nærede endnu nogen Mistanke til de Fremmede, men ved Foraarets
Frembrud reiste disse bort, uden at tilføie dem noget Ondt. Senere
levede de endnu i F orventning om noget, men døde omsider, uden at
have fundet Anledning til videre Mistanke.
84. A u g pi I a g t o k.
(Fortælling fra Sydgrønland.)
Augpilagtok, som boede paa Sydlandet, hørte fortælle, at
Kan-gek, ved Mundingen af Godthaabs Fjord, skulde være særdeles rigt
paa al Slags Fangst. Han begav sig derfor paa Veien dertil, men
Efteraaret indfandt sig og Jorden begyndte at fryse, inden han naaede
dertil. Han traf da nogle gamle Huustomter, ved hvilke han byggede
sit Vinterhuus. Dette var paa Ikarisæt, ganske nær ved Kangek,
men han var ubekjendt med Landet. Først paa Vinteren havde han
en heldig Fangst. Det var som om Sælhundene af sig selv kom op i
hans Huus, saaledes samlede han sammen. Men efter
Vintersolhverv indtraadte der stormende Nordenvind paa Fjorden, Fangsten
standsede, og da Sneen opdyngede sig paa Landet, maatte han tage
de Sælhunde, han havde liggende, ind til sig i Huset, og levede nu
alene af dem. Omsider slåp de op, paa samme Tid blev Veiret mere
stille, men saa frøs Havet til rundt omkring. Under disse
Omstændigheder lavede han sig en lille Harpun til Fangst paa Isen, og han
gik ud for at opsøge Sælhundenes Aandehuller. Den første Dag gik
han hele Amaraglik-Fjorden rundt, men kom hjem uden at have fundet
noget. Den følgende Dag gik han til Kapisilik, men ligeledes
forgjæves. Men da han den tredie Dag havde været i Kangersunek og
kom tomhændet hjem, og intet havde faaet at spise, tog han om
Aftenen sin Kniv og sleb den. De eiede en Tævehund, med
nedhæn-Øren. Den gik han hen og ihjelstak, hvorpaa han udskar et Stykke Kjød
med Skind paa, af Laaret, skrabede blot Haarene af og spiste det
derpaa ganske raat. Da de havde kogt af det øvrige, spiste han
først rigtigt. Dagen efter gik han slet ikke ud. Den følgende Dag
besteg han de høieste Fjelde og opdagede da, at der var aabent Vand
ikke saa langt udenfor hans Boplads, men da han kom ned, var det
blevet for sildigt den Dag. Om Morgenen derefter tog han sin
Kajak paa Hovedet og bar den hen til det aabne Vand. Da han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
