Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brønden og pendelet 123
saa ogsaa i et øieblik av vanvittig angst de sorte
draperier, som dækket rummets vægger, flagre sagte,
næsten umerkelig som for et pludselig luftdrag. Saa
faldt mit blik paa de syv lys, som brændte i høie
staker paa bordet. I første øieblik smilte de mig
imøte som varmende straaler av barmhjertighet og god-
het, de mindet mig om hvite, slanke frelsende engler,
som kom svævende ned fra skyen. Men i næste nu
gjennemtrængtes jeg av en altutslettende modbydelig-
het, hver fiber, hver nerve i min krop skalv, som om
jeg hadde rørt ved et galvanisk batteri, de skinnende
engleskikkelser forvandlet sig til tomme spøkelser
med flammehoder, og jeg forstod med ett, at fra
dem vilde jeg ikke faa nogen hjælp. Men nu fyldte
forestillingen om gravens fred og hvile mit hjerte
som en herlig tonende akkord. Denne tanke kom
stille listende, det varte længe, før jeg blev mig den
helt bevisst, men i samme øieblik som den stod for
mig i fuld klarhet, gled dommernes skikkelser som
ved et trylleslag ut av synsfeltet, de høie lysflammer
sluknet, det sorteste mulm omsluttet mig, alle for-
nemmelser opslugtes av en hvirvlende larmende strøm
som i vildt vanvittig fald styrtet sjælen underverdenen
i vold . .. Og saa var alt stilhet og mørke, øde og
tomhet.
Jeg var faldt i avmagt, men min bevissthet var
ikke ganske utslukket. Hvor meget jeg hadde i be-
hold av den, skal jeg ikke kunne si, lad det være
nok: den var ikke helt borte. Det er den heller
ikke i den dypeste søvn, ikke i febervildelsen, ikke
i besvimelsen, ikke i døden. Ja ikke engang i gra-
ven er al sans eller medviden tapt. Ti var den det,
vilde mennesket ikke være udødelig. Naar vi vaag-
ner av vor dypeste søvn, flænger vi altid det skjøre
spind av en drøm. Men et sekund efterpaa kan vi
umulig huske, at vi har drømt, saa fint og luftig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
