Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Brønden og pendelet
drømmespindet. Paa vor tilbakekomst til livet fra en
avmagt, passerer vi altid to stadier, først fornemmer
vi paany vor sjælelige eller aandelige tilværelse, der-
næst vor legemlige. Det synes sandsynlig at vi —
hvis vi ved begyndelsen av det andet stadium kunde
gjenkalde vore indtryk fra det første — da vilde op-
dage i dem en fundgrube av erindringer fra av-
grunden hinsides. Og avgrunden selv — hvad er
mon den i sin dype hemmelighetsfuldhet? Hvor-
dan skal vi vel kunne skjelne dens skygger fra gravens?
Men om vi ikke vilkaarlig kan tilbakekalde i vor
erindring indtrykkene fra hvad jeg har kaldt det
første stadium, saa kan det allikevel hænde, at
de efter lang tids forløp indfinder sig ubudne, mens
vi sitter og undres paa, hvor de stammer fra.
Den som aldrig har faldt i avmagt, sitter ikke og
stirrer ind i et ulmende kulbaal for der at opdage
sælsomme paladser og underlige kjendte ansigter,
han ser ikke sorgfulde fatamorganer tone frem
paa den høie middagshimmel, han hensynker ikke i
fantasier over duften av en ukjendt blomst, han hen-
rykkes ikke ved klangen av et par musiktakter, som
pludselig fanger hans øre.
Under mine hyppige og energiske forsøk paa
at gjenkalde i mindet tapte øieblikke, kunde der
dukke op et haab om, at jeg skulde faa tegn fra
den verden av øde og tomhet, hvor min sjæl hadde
færdedes. Der kom flygtige glimt av klarhet, ved
hvis lys jeg magtet at fremkalde erindringer, dem
min vaakne forstand maatte godkjende som stam-
mende fra min ubevissthets mørke dyp. Disse erin-
dringsskygger tegner i ubestemte omrids høie skik-
kelser, som løfter mig og i taushet bærer mig ned,
længer ned, til en kvalmende svimmelhet fylder mig
med forestillingen om en endeløs synken, et evigt
fald. De taler ogsaa om en dunkel rædsel i mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
