Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 10. Tatar-Mongolerne, Ruslands Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tatar-Mongolerne. Ruslands Underkastelse.
90
dalske Hær, der kommanderedes af Georg den Andens Søn,
blev overvunden ved Kolomna ved Floden Oka (1238).
Tatarerne brændte Moskov og beleirede derpaa Vladimir
ved Klæsma, som Georg den Anden havde forladt for at
søge Hjælp i Norden. Staden blev et Bytte for Flammerne,
hvilken Skjæbne ogsaa ram te Susdal, Rostov, Jaroslavl og
flere andre Byer. Tatarerne opsøgte nu Storfyrsten, der
havde slaaet Leir ved Sita, tæt ved Grændsen af de nov
gorodske Besiddelser. Georg den Anden kunde hverken
hævne sit Folk eller sin Familie: Biskoppen af Rostov lod
hans lemlæstede Lig føre bort fra Valpladsen (1238). Den
store tatariske Hær betraadte, efterat den havde plyndret
Tver, Novgorods Gebet: den store Republik skjælvede,
men de mægtige Skove og Flodernes Oversvømmelse
standsede Batu, der nu vendte sig mod Sydøst. — I Løbet
af de to følgende Aar hærgede Tatarerne det sydlige Rus
land og opbrændte Perejaslav og Tschernigov, hvilket for
svaredes med fortvivlet Mod af sin Fyrste. Derpaa ryk
kede Mangu, en Sønnesøn af Dschingiskhan, frem mod den
berømte Stad Kiev. Fra Dniepers venstre Flodbred be
undrede denne Barbar den store By, der hævede sig paa
den høire Breds Høider. Kiev beherskede den brede Flod.
Khan Mangus Blikke fængsledes af dets hvide Mure, dets
Taarne og dets Kirker med de forgyldte og forsølvede
Kupler. Han opfordrede Kieverne til Overgivelse, men
skjønt de kjendte Vladimirs og Tschernigovs Skjæbne, ned
huggede de dog Khanens Afsendinge. Fyrst Mikael fiygtede.
Nu hidkaldtes Batu af Mangu, Staden blev stormet og ud
plyndret, hverken Kirker eller Klostre, ja ikke engang
Gravene bleve skaanede (1240). Volhynien og Galizien
vare nu tilbage: deres Fyrster kunde ikke forsvare dem.
Saa befandt da hele Rusland sig, med Undtagelse af Nov
gorod og den nordvestlige Del, under Tatarernes Aag.
Fyrsterne vare døde eller paa Flugt, hundred tusinde
Mennesker vare slæbte i Fangenskab. Man saa Bojarernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
