Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 14. Vassili Ivanovitsch (1505—1533)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krig mod Lithauen.
148
gyndte 1509 og endte med en «evig Fred», ved hvilken
Vassili gav Afkald paa sine Fordringer paa Kiev og Smo
lensk. Den evige Fred varede tre Aar, i hvilke de to
Parter overøste hinanden med Bebreidelser. Vassili be
skyldte Sigismund for, at han ikke havde udleveret alle
Fangerne, at han udplyndrede moskovitiske Kjøbmænd, at
han mishandlede Alexanders Enke, Ivan den Tredies Datter,
at han havde lokket Simeon, Storfyrstens Broder, til at
flygte til Polen, og at han havde ophidset Tatarerne paa
Krim til at anfalde Rusland. Han erklærede, at han
hverken vilde slutte Vaabenstilstand eller Fred med Li
thauen, «saa længe hans Hest var i Stand til at løbe og
hans Sværd ikke var bleven stumpt.» Smolensk blev strax
angrebet: en Del af dets Indbyggere holdt med Rusland,
og disse erklærede, at de vilde anerkjende Storfyrsten som
Hersker. Et stærkt Artilleri nedskød Voldene om Stadens
Kreml; den polske Vojvod blev af Borgerne tvungen til
at overgive Byen. «Skaan din Fædrearv!» tilraabte disse
Storfyrsten. Biskoppen af Smolensk velsignede Vassili og
Indbyggerne aflagde Troskabsed til ham (1514). «Ind
tagelsen af Smolensk,» siger en russisk Krønnikeskriver,
«var en herlig Festdag for Rusland; thi Erhvervelsen af
en Andens Besiddelse kan vel smigre en ærgjærrig Fyrste,
men til Glæden kan man hengive sig, naar man tager sit
Eget tilbage.» Alligevel forbleve mange Lithauere vak
lende: det russiske Navn og den orthodoxe Tro droge
dem mod Moskov, men i Sammenligning med Polakkerne
forekom Moskoviterne dem barbariske, og deres urolige
Adel fandt mere Behag i det polske Anarki end i det
russiske Autokrati. En Glinski, af en podolisk Familie,
der havde anerkjendt Vassili som Herre, faldt fra. Kon
stantin Ostroiski, som man havde villet vinde for den
orthodoxe Sag, var flygtet bort fra Moskov: det var ham,
der 1514 tilføiede de russiske Vojvoder det blodige Neder
lag ved Orscha. «Dagen efter,» siger Karamsin, «høitide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
