Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 17. Feodor Ivanovitsch. Boris Godunov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den falske Uimitri. 219
erindre Eders Velgjerninger.» Derpaa udtraadte han af
den geistlige Stand og begav sig til Zaporogerne, hos
hvilke han blev en dristig Rytter og uforfærdet Kosak.
Derefter tog han Tjeneste hos den polske Pan, Adam
Vischnevetzki; her blev han syg eller lod som om han var
det, kaldte en Jesuit og aabenbarede denne, i Form af et
Skriftemaal, at han var Czarevitsch Dimitri: han var und
sluppen Morderne i Uglitsch, og et andet Barn var bleven
begravet i Stedet for ham. Han viser, at han om Halsen
har et kostbart med Ædelstene besat Kors, som han har
faaet af Mstislavski, Czarevitschens Fadder. Jesuiten vover
ikke at beholde en saadan Hemmelighed hos sig selv.
Otrepjev anerkjendes af sin Herre Vischnevetzki som den
«Skrækkeliges» legitime Arving; Mnischek, Vojvod af
Sandomir, lover ham sin Understøttelse og sin Datter
Marina til Hustru, og hun gaaer med Glæde ind paa at
blive Czarinde af Moskov. Den mærkelige Efterretning
udbreder sig i hele Riget. Den pavelige Nuntius tager
Czarevitschen, der gik over til den romersk-katholske
Troesbekjendelse, under sin Beskyttelse og forestiller ham
for Kong Sigismund. Bleve de virkelig skuffede? Det er
tvertimod sandsynligere, at de i ham saae et Redskab til
at fremkalde indre Uroligheder. Kongen vilde anvende
ham mod Rusland; Jesuiterne vilde benytte ham mod den
orthodoxe Kirke. Sigismund den Tredie dristede sig dog
ikke til at bryde den med Boris afsluttede Vaabenstilstand
og udsætte sig for den moskovitiske Hævn. Han behand
lede Otrepjev som Czarevitsch, men kun under fire Øine;
han nægtede at stille de kongelige Tropper til hans Raa
dighed, men han bemyndigede de Adelsmænd, som den
unge Prindses Ulykke rørte, til at hjælpe ham paa den
Maade, der tyktes dem bedst. De polske Pans behøvede
ikke nogen kongelig Bemyndigelse: med den Übesindighed
og den Smag for Eventyr, der karakteriserede den polske
Adel, greb man til Vaaben for Czarevitschen. Boris er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
