Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Kongres i Prag.
kan denne Vaabenstilstand blive os skjæbnesvanger.» I
Løbet af den fik i Virkeligheden den russiske Hær For
stærkning; Preussen indkaldte sit Landeværn, og de to
Magter afsluttede Subsidietraktater med England. Kron
prindsen af Sverrig, Karl Johan, den tidligere Marskal
Bernadotte, blev vunden for Koalitionen ved Løftet om
Norge. General Moreau, en anden Franskmand, tilførte de
Allierede sit militære Talent; Danzig, Stettin, Kiistrin og
Glogau bleve beleirede. En Sensationsefterretning indløb
til Tydskland: Spanien var tabt for Napoleon, Englænderne
truede den fransk-spanske Grændseflod Bidossoa. Østerrigs
Tilbøielighed til at falde fra Napoleon traadte mere og
mere for Dagen. Efter Slaget ved Liitzen havde Kabi
nettet i Wien samtidig sendt Stadion til Keiser Alexander,
Bubna til Napoleon. Det trak Underhandlingerne i Lang
drag. Napoleon, der var misfornøiet med den østerrigske
Regjerings Holdning, havde gjort et frugtesløst Forsøg paa
en Tilnærmelse til Keiser Alexander: Caulaincourt, Her
tugen af Vicenza, blev ikke modtagen.
Østerrig forelagde endelig Napoleon de Allieredes Be
tingelser: 1) Storhertugdømmet Varschovs Tilintetgjørelse
og Polens Deling mellem de tre nordiske Hoffer; 2) Preus
sens Gjenoprettelse, saa meget som muligt indenfor Grænd
serne af 1805; 3) de illyriske Provindsers Tilbagegivelse
til Østerrig; 4) Hansestædernes Restitution; 5) Rhinfor
bundets Opløsning. — Napoleon yttrede levende Uvillie
over disse Betingelser; men han gav dog sit Samtykke til
Sammenkaldelsen af en Kongres i Prag, hvor de skulde
drøftes. Narbonne og Caulaincourt modtoge hans Instruk
tioner. For at straffe Østerrigs Troløshed, erklærede han
med Fasthed, at der «ikke skulde afstaaes en Landsby til
det.» Med Rusland vilde han slutte en berømmelig Fred,
men paa Grundlag af uti possidetis. Mellem saa modsatte
Fordringer kunde der ikke tilveiebringes nogen Forsoning.
De Allierede forværrede endog Situationen ved at forlange,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
