Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den persiske Thronfølger til St. Petersborg for at give Czaren
fuldstændig Opreisning. Persien kom, til stor Ærgrelse
for England, mere og mere ind under Ruslands Indflydelse.
Overfor Tyrkiet havde Keiser Nikolaus indtaget en
langt bestemtere Holdning end Alexander den Første.
Skjønt han var en Fjende af Revolutioner, sympathiserede
han dog med Tanken om Grækenlands Befrielse.
Overfor Sultanen gjorde han en dobbelt Række Fordringer
gjældende. I Overensstemmelse med de øvrige Magter
forlangte han, at der skulde gjøres en Ende paa Grækernes
Undertrykkelse. I sit eget Navn krævede han Opreisning for
de blodige Krænkelser, der under Myrderierne i
Konstantinopel vare blevne tilføiede den orthodoxe Religion,
ligesom han ogsaa vilde have Opreisning for de Fornærmelser,
hans Gesandt havde været Gjenstand for. Paa den ene Side
paakaldte Keiser Nikolaus, i Samklang med det øvrige Europa,
Humanitetens Rettigheder; paa den anden Side paaberaabte
han sig de Rettigheder, Traktaterne i Kutschuk Kainardsche
og Bukarest havde garanteret Ruslands Czar. Snart
handlede han i Fællesskab med Europa, snart skilte han sig fra
dette for at optræde isoleret og mere energisk.
I Marts 1826 havde Keiser Nikolaus tilstillet det
tyrkiske Divan sit Ultimatum. Han fordrede: 1. Rømningen
af Donaufyrstendømmerne, hvilke Tyrkerne, idet de
benyttede Opstanden 1821 som Paaskud, holdt besatte, og
Gjenoprettelsen af den tidligere Tilstand i Overensstemmelse
med Traktaterne, 2. Udførelsen af Bestemmelserne i Freden
i Bukarest i Henseende til Serbiens Selvstændighed og
Frigivelsen af de serbiske Afsendinge, der holdtes tilbage i
Konstantinopel; 3. Opreisning med Hensyn til alle
Klagepunkterne og Afsendelsen af en osmanisk Befuldmægtiget.
Porten gjorde først Forsøg paa Modstand; men gav
endelig efter. Den 8. Oktober sluttedes Konventionen i
Akjerman, der indeholdt følgende Betingelser: 1. Stadfæstelse
af Traktaten i Bukarest; 2. Moldous og Valakiets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
