Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den franske Julirevolution, det havde fordrevet hans
Forbundsfælle Karl den Tiende. Den belgiske Revolution og
de revolutionære Bevægelser i Italien fulgte umiddelbart
efter. Den trefarvede Fane, Fanen fra 1799 og 1812, der
opplantedes paa det franske Konsulat i Varschov,
fremskyndede Udbrudet af den polske Opstand.
Man var allerede langt fra den Tid, da Alexander den
Første, dengang han 1818 aabnede Rigsdagen, havde rost
disse «frisindede Institutioner, der aldrig havde ophørt at
være Gjenstand for hans Omsorg», og som tillode ham at
vise selve Rusland, «hvad han allerede længe havde
forberedt for det». Man var langt fra den Tid, da han,
lykønskende de polske Deputerede i Anledning af
Forkastelsen af Lovforslaget om Ægteskabsskilsmisse,
erklærede, «at de maatte stemme frit, da de vare frit valgte.»
Kongeriget Polen tog øiensynlig til i Velstand. Handel
og Industri udviklede sig, og den finansielle Situation var
tilfredsstillende. Af Levningerne af de napoleonske
Legioner havde Storfyrst Konstantin dannet en udmærket Hær
paa en 60,000 Mand. Ulykkeligvis var det meget
vanskeligt for Keiser Alexander, der i Rusland vendte mere og
mere tilbage til Autokratiets Ideer, at lempe sig efter det
frie repræsentative Regimente i Polen. Rigsdagen 1820
havde irriteret ham dybt ved at angribe Ministre og
forkaste visse Lovforslag. I disse Tildragelser, der sædvanlig
forekomme i det parlamentariske Liv, saa han et Angreb
paa sin Autoritet. Han laante Øren til Karamsins og
Araktschejevs Raad. Han dekreterede en «Tillægsakt til
Forfatningen,» i Følge hvilken Rigsdagsmødernes
Offenligthed blev undertrykt. Efter Samlingen 1822 blev
Rigsdagens Sammenkaldelse udsat paa ubestemt Tid.
Pressefriheden indskrænkedes, og Politiets Optræden blev mere
udfordrende. Militæret klagede over den Strenghed og
Brutalitet, der udvistes af Storfyrst Konstantin, som vel
nærede gode Hensigter og elskede Polen, hvad han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
