Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Badene, Husene pralede med saadanne, Slægterne
opvoxede imellem dem, og alligevel forblev
Romerne i Grunden fremmede for den helleniske
Kunsts Aand. En importeret Kunst har Noget,
der støder Folkefølelsen tilbage: Massen føler
instinktivt, at man med denne Indførsel har gjort
den selv og dens uudviklede Anlæg Uret. Hos
Nogle bliver Følelsen til en Mistanke om, at
Kunsten er den sædelige Enfolds Fjende; de
Fleste opfatte den som et Legetøj for de Rige
og Fornemme. Og medens der kræves et fint
Øje for at opdage dens utvivlsomt forædlende
Indflydelse, lader det sig ikke nægte, at den
udvider Kløften imellem Folkets Lag, giver de
forskjellige Samfundsklassers Dannelse en
Ulighed i Grad og Art, som ikke er sund, skaber
blandt sine Dyrkere et Slags Kjendere og
La^k-kermunde. som just ikke ere skjønnere
Fremtoninger end de gastronomiske, og slapper stundom
ogsaa Sansen for Samfundslivets Arbejde. Og
nægtes kan det heller ikke, at den har en vis
Tilbøjelighed til at slaa over i en ars voluptaria,
til at appellere fra den æsthetiske Lyst
til’Vellysten, saa at der udfordres, hvad man i vore
Dage heldigvis finder, kraftige Politimestre i
Skjønhedsverdenen for at holde den i Ave. Hos
den helleniske Kunst røbede denne Tilbøjelighed
sig, saa snart den blev gjort til Tjenerinde for
de macedoniske Fornemme.
Med sin Iver for Kunstens Indførelse i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
