Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
have besunget en saadan Lykke og altfor
tydelig lagt for Dagen, at Digteren ikke havde faaet
sine Indskydelser fra Apollo, men fra en æsthetisk
Tyfon, for hvem det Sublime i en stor
Ødelæggelse mer end opvejer Elendigheden, som den
medfører. Og ubunden som lian var af sædelige
Finhedsfornemmelser har vel Troicas Forfatter
tilmed udmalet Zeus’s og Ganymedes’s,
Afrodites og Ankises’s, Paris’s og Helenas
Elskovseventyr med saa levende Farver i alle
Enkeltheder, at endog hans Samtid, der kunde taale
det Utrolige i den Retning, fandt det for stærkt.
Hvilken Evne Romerne tillagde ham til at føie
„rent æsthetisk" og holde Skjønhedssansen fri
for „forstyrrende Indflydelser", derom vidner det
iøvrigt usande Rygte, at han ved Synet af sin
myrdede Moders Legeme ikke udtalte Andet end
Begejstring over hendes Skjønhed. Dette Rygte
modsagdes og gjendreves endogsaa af hans
Fjender. Men vist er det, at ligesom Nero med sin
æsthetiske Theori kom Xy-Romantikerne i
For-kjøbet, saa var han ogsaa Mand for at anvende
sin Lære paa en eftertrykkeligere Maade end
selve Schlegel i „Lucinde".
Som man véd, mistænkte mange Romere
Nero for at have foranstaltet Branden og ved
sine Udsendinge hindret Slukningen. Mistanken
hvilede paa Overtydningen om, at han kunde kjøbe
et Skuespil saa dyrt. det skulde være, samt
bestyrkedes, da man saa’ ham lægge Beslag paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
