Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig og raader ham fra færden, men det nyttet
ikke; Kormak gjør sig færdig til at seile.
Da de la ut, fik de kvasst veir og svær sjø og
raaen brotnet. Da kvad Kormak en vise:
Mindre gik det indpaa
mig at raaen brotnet
i Solundarsundet
— havhesten hadde uheld —
end sjørædde Tintein
sørger, naar han spørger
møkkslæden hans er brotnet.
Nødig gaar han til sjøs.
De stod til havs og døiet haardt veir, og en
gang, da svære sjøer hadde vasket over, var
mændene vaate. Da kvad Kormak en vise:
Tin-tyggern lyster litet
færdes der hvor morild-
toppet bølge bløter
raske drengers haar.
Heller vil han huses
varmt i konens armer.
Hun, den fagersmykte,
staar mellem mig og glæden.
De fik en haard overreise og kom omsider til
lands ved Miatfjorden. De kastet anker nær
land; de ser ind til lands, en kvinde som rider.
Kormak kjender Steingerd og lar sætte ut baa-
ten og ror ind til stranden, skynder sig fra baa-
ten og faar sig en hest, rider Steingerd imøte, og
der de to findes, springer Kormak av hesten, løf-
ter hende fra sadlen og sætter hende ned hos
sig. Hestene gaar fra dem, og det lider utpaa
dagen og mørket falder paa.
Steingerd mælte:
«Tid er det til at lete efter hestene vore.»
Kormak sa, det var ikke saa nødvendig, og ser
omkring sig og ser ingenting til hestene, men de
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
