Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 FØR OG NU.
og da det var over, da det sidste sting var sat syntes jeg,
at jeg kunde holdt paa hvor længe det skulde været. Men
jeg saa, at han tørret sveden af sin pande. Ja, det var ikke
de letteste forholde at operere under og titusind gange
værre var det jo, nåar en operation maatte foretages i en af
de elendige smaa hyiter langt tilfjelds, hvor der ikke fandtes
et haandklæde eller et stykke sæbe — og hvor stuen ikke
havde været vasket paa aar og dag.
At det kunde gaa godt, var mangen gang et under —
især da efterbehandlingen jo saa ofte maatte overlades til fuld
stændig uøvede hænder.
Men bagefter kjendte glæden ingen grænser. Og den
fandt ofte et rørende udtryk. Engang kom »han sjøl« hjem
med et par udmærkede bukser, som en kone havde ladet
sy til ham af hjemmevævet vadmel. Hun syntes, han trængte
noget solidere end det, han havde paa de lange reiser og
vaatter og skallebaand, skaller :i:) og andre ting rørte vore
hjerter dybt.
Gjæstfriheden, som nordpaa staar saa høit, fornægtet sig
ikke i de fattigste hjem. Seiv om kogekunsten ikke stod
saa høit, saa var det dog altid det bedste, de havde, som blev
sat frem. Altid kaffe hvor han kom hen og ofte rømme
grød — den fineste af alle retter deroppe. Af og til fulgte
jeg med paa reiserne i den første tid men det forbød sig
snart af sig seiv. Veiene var umulige —og paa baad var det
for resikabelt, midt paa vinteren.
Min første kjøretur i slæde ind til Næsset, ved bunden af
*) Finsko.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
