6
(1915)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
PDF (B/W) - On this page / på denna sida - Aabenraa (tysk Apenrade) - Aabenraa, Gadenavn i Kbhvn - aabenraa Fjord - Aabenraa-Konventionen, se Option - aabent Bid - Aabent Brev - aabent Handelsselskab - aaben Vind - Åberg, Jon Olof - aabne Dørs Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the
raw OCR text
from the scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns den
maskintolkade texten
från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread
at least once.
(diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs
minst en gång.
(skillnad) (historik)
Navn, (1910: 685 km2 med 32421 Indb.) i den preussiske Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km S. f. Haderslev og 29 km N. f. Flensborg, ligger smukt og venligt inderst inde ved Fjorden af samme Navn, mod V. omgivet af skovklædte Bakker, og staar ved en Sidebane til Rødekro Station i Forbindelse med den østslesvigske Længdebane. Byen, der siden Adskillelsen fra Danmark en Tid har staaet noget i Stampe, er nu atter i Opkomst; Decbr 1910 havde den 7769 Indb. (1803: 2834, 1850: 4920, 1885: 6130, 1900: 5945, 1905: 7023), hvoraf c. 80 % er dansktalende. Den er net, men uregelmæssigt bygget med bugtede og til Dels bakkede Gader, uden noget Særpræg; af ældre Bygninger findes næsten ingen, da den i Tidens Løb har lidt meget ved Krige og Ildebrande; navnlig i Slotsgade findes dog nogle ældre, karnapprydede Huse. Af fremragende offentlige Bygninger er der kun faa. Skt Nikolajkirken, der har faaet et nyt Taarn, har været en interessant Bygning fra den senere romanske Tid, men er forvansket ved senere Restaurationer; Raadhuset er fra Frederik VI's Tid; desuden nævnes det nye Kredshus og Tinghuset, den danske Frimenighedskirke og den danske Forsamlingsbygning »Folkehjem« (fuldendt 1911, Arkitekt: Magdahl Nielsen) samt Resterne af det af Dronning Margrethe opførte Brøndlund Slot, der nu er Landraadsbolig. Byen, der har et lille Opland og derfor aldrig har haft stor Betydning, driver paa Grund af sin udmærkede Havn endnu en Del Handel, navnlig med Tømmer, Cement, Kul, Jern, Foderstoffer og især i den sidste Tid med dansk Kvæg -- 1912 indgik 257 Sejlskibe og 326 Dampskibe --, men den tidligere store Skibsfart paa Asien er forbi, og det betydelige Skibsbyggeri er helt ophørt. Af industrielle Anlæg kan nævnes en Trævarefabrik, et Orgelbyggeri, nogle Maskinfabrikker og Ølbryggeri m. m., desuden to Skibsrederier; af Pengeinstitutter nævnes en Filial af den tyske Rigsbank, en Spare- og Laanekasse og den nordslesvigske Folkebank.
Aabenraa Segl. Aa., opr. et Fiskerleje, nævnes første Gang i 12. Aarh., da den skal være afbrændt af Venderne. Under Valdemar den Store opførtes her en Borg, »Aabenraahus«, hvor Hertug Valdemar (Valdemar Sejr) tog Biskop Valdemar Knudsøn til Fange 1192; 1247 skal Byen med Slottet være bleven ødelagt i Fejden mellem Erik Plovpenning og hans Brødre, hvorefter den dog snart genopførtes; 1335 stadfæstede Hertug Valdemar V Byens Stadsret, der vistnok stammer fra Valdemar Sejr's Tid. Dronning Margrethe skal have nedbrudt Aabenraahus ved Aar 1411 og opført Brøndlund (Brunlund) Slot, som senere i lange Tider benyttedes som Amtmandsbolig (se ovf.). Fra 1544 hørte Aa. til den gottorpske Del af Hertugdømmerne, indtil den atter 1713 inddroges under Kronen. Byen blev 9. Febr. 1864 besat af Preusserne. H. W. </chapter> <chapter title="Aabenraa, Gadenavn i Kbhvn" > Aabenraa, Gadenavn i Kbhvn (vel egl. »de aabne Vraaer«). <spärr>Poeten</spärr> i Aa., berømt fra »Jakob v. Thyboe«, nævnes oftere paa Holbergs Tid som Fabrikant af Lejlighedsvers. A. O. </chapter> <chapter title="Aabenraa Fjord" > Aabenraa Fjord, der afsættes af Lillebælt, skærer med temmelig lige Kystlinier og stejle, skovklædte Bakker langs Stranden c. 10 km ind i Landet, er henved 4 km bred og 9-45 m dyb. H. W. </chapter> <chapter title="Aabenraa-Konventionen" > Aabenraa-Konventionen, se <spärr>Option.</spärr> </chapter> <chapter title="aabent Bid" > aabent Bid, en Tandstillingsanomali, der ytrer sig ved, at Tandrækkerne helt ell. delvis ikke kan tygge sammen. Det <spärr>delvis</spärr> aa. B., hvor nogle Tænder -- i Reglen Fortænderne og Hjørnetænderne -- ikke kan naa sammen i Bid, medens de øvrige Tænder kan samles, skyldes enten en ringere Forstyrrelse under Tandfrembrudet og er forholdsvis let at behandle (<spärr>Tandregulering,</spärr> s. d.) eller er en Følge af en anden Tandstillingsuregelmæssighed (sædvanlig »Overbid« med forsnævret Gane) og vil kunne rettes sammen med denne. Ved det <spärr>helt</spärr> aa. B. kan kun de allerbageste Kindtænder presses sammen uden egentlig at tygge sammen, og Munden desuden vanskeligt lukkes; dette er en alvorligere, mere skadelig og skæmmende Form, men ogsaa paa denne Lidelse kan der ved rettidig Tandlægehjælp bødes meget. E. H-p. </chapter> <chapter title="Aabent Brev" > Aabent Brev er en Betegnelse, som i det statsretlige Sprog anvendes om danske kgl. Kundg. i vigtigere Anledninger. Navnlig bruges det næsten altid om Meddelelser om Sammenkaldelse, Slutning ell. Opløsning af Rigsdagen og Altinget samt om ny Valgs Foretagelse, ved Meddelelser om Kongens Død og den ny Konges Tronbestigelse, ved Indsættelse af Rigsforstander samt ved Afstaaelse af Landsdele. Saadanne kgl. Bekendtgørelser ender næsten altid ligesom Love med Ordene: »Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette«, og skal som andre kgl. Anrd. indrykkes i Lovtidende. K. B. </chapter> <chapter title="aabent Handelsselskab" > aabent Handelsselskab, et Handelsselskab, hvis Medlemmer hæfter med hele deres Formue for Selskabets Forpligtelser. </chapter> <chapter title="aaben Vind" > aaben Vind. Vinden siges at være aaben, naar en Sejler kan styre Kurs med affirede Skøder og godt fulde Sejl. H. E. </chapter> <chapter title="Åberg, Jon Olof" > Åberg, <spärr>Jon Olof,</spärr> sv. hist. Forfatter (1843-98), har skrevet en stor Mængde meget læste hist. Fortællinger -- i mange Opl. -- med Motiver især fra Glansperioderne i Sveriges Hist. Nævnes kan »Snapphanarne« (fra Krigen i Skaane 1677), »Svenskarne på Hammershus«, »Länsmannen« (fra Karl IX's Krig med Danmark 1611), »Tyrannens lön« (fra Jösse Eriksons Dage) samt »De Frivillige« (historisk-romantisk Skildring fra Krigen 1864). A. M. D. </chapter> <chapter title="aabne Dørs Politik" > aabne Dørs Politik, <spärr>den,</spärr> siges en Stat at føre, naar den for at hindre andre Stater i at opnaa Særfordele inden for et bestemt Land ell. Interesseomraade tilstræber, at dettes økonomiske Udnyttelse skal være aaben for international Konkurrence. Den aa. D. P. kan være aktiv ell. passiv, men i begge Tilfælde er den en Politik rettet mod Begunstigelse ell. overmægtig Indflydelse for nogen enkelt fremmed Nation i et endnu uaabnet ell. lidet udnyttet Land ell. Del af et Land, hvis Selvstændighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
