- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
6

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aabenraa (tysk Apenrade) - Aabenraa, Gadenavn i Kbhvn - aabenraa Fjord - Aabenraa-Konventionen, se Option - aabent Bid - Aabent Brev - aabent Handelsselskab - aaben Vind - Åberg, Jon Olof - aabne Dørs Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navn, (1910: 685 km2 med 32421 Indb.) i den
preussiske Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km S.
f. Haderslev og 29 km N. f. Flensborg, ligger
smukt og venligt inderst inde ved Fjorden af samme Navn,
mod V. omgivet af skovklædte Bakker, og staar ved en Sidebane
til Rødekro Station i Forbindelse med den
østslesvigske Længdebane. Byen, der siden
Adskillelsen fra Danmark en Tid har staaet
noget i Stampe, er nu atter i Opkomst; Decbr 1910
havde den 7769 Indb. (1803: 2834, 1850: 4920,
1885: 6130, 1900: 5945, 1905: 7023), hvoraf c.
80 % er dansktalende. Den er net, men
uregelmæssigt bygget med bugtede og til Dels bakkede
Gader, uden noget Særpræg; af ældre Bygninger
findes næsten ingen, da den i Tidens Løb
har lidt meget ved Krige og Ildebrande;
navnlig i Slotsgade findes dog nogle ældre,
karnapprydede Huse. Af fremragende offentlige
Bygninger er der kun faa. Skt Nikolajkirken, der
har faaet et nyt Taarn, har været en interessant
Bygning fra den senere romanske Tid, men er
forvansket ved senere Restaurationer;
Raadhuset er fra Frederik VI’s Tid; desuden nævnes
det nye Kredshus og Tinghuset, den danske
Frimenighedskirke og den danske Forsamlingsbygning
»Folkehjem« (fuldendt 1911. Arkitekt:
Magdahl Nielsen) samt Resterne af det af Dronning
Margrethe opførte Brøndlund Slot, der nu er
Landraadsbolig. Byen, der har et lille Opland
og derfor aldrig har haft stor Betydning, driver
paa Grund af sin udmærkede Havn endnu en
Del Handel, navnlig med Tømmer, Cement, Kul,
Jern, Foderstoffer og især i den sidste Tid med
dansk Kvæg — 1912 indgik 257 Sejlskibe og 326
Dampskibe —, men den tidligere store Skibsfart
paa Asien er forbi, og det betydelige Skibsbyggeri
er helt ophørt. Af industrielle Anlæg kan
nævnes en Trævarefabrik, et Orgelbyggeri, nogle
Maskinfabrikker og Ølbryggeri m. m., desuden
to Skibsrederier; af Pengeinstitutter nævnes en
Filial af den tyske Rigsbank, en Spare- og
Laanekasse og den nordslesvigske Folkebank.

illustration placeholder
Aabenraa Segl.


Aa., opr. et Fiskerleje, nævnes første Gang i
12. Aarh., da den skal være afbrændt af
Venderne. Under Valdemar den Store opførtes her
en Borg, »Aabenraahus«, hvor Hertug Valdemar
(Valdemar Sejr) tog Biskop Valdemar
Knudsøn til Fange 1192; 1247 skal Byen med
Slottet være bleven ødelagt i Fejden mellem Erik
Plovpenning og hans Brødre, hvorefter den
dog snart genopførtes; 1335 stadfæstede Hertug
Valdemar V Byens Stadsret, der vistnok stammer
fra Valdemar Sejr’s Tid. Dronning Margrethe
skal have nedbrudt Aabenraahus ved
Aar 1411 og opført Brøndlund (Brunlund) Slot,
som senere i lange Tider benyttedes som
Amtmandsbolig (se ovf.). Fra 1544 hørte Aa. til den
gottorpske Del af Hertugdømmerne, indtil den
atter 1713 inddroges under Kronen. Byen blev
9. Febr. 1864 besat af Preusserne.
H. W.

Aabenraa, Gadenavn i Kbhvn (vel egl. »de
aabne Vraaer«). Poeten i Aa., berømt fra
»Jakob v. Thyboe«, nævnes oftere paa Holbergs
Tid som Fabrikant af Lejlighedsvers.
A. O.

Aabenraa Fjord, der afsættes af Lillebælt,
skærer med temmelig lige Kystlinier og stejle,
skovklædte Bakker langs Stranden c. 10 km ind
i Landet, er henved 4 km bred og 9—45 m dyb.
H. W.

Aabenraa-Konventionen, se Option.

aabent Bid, en Tandstillingsanomali, der
ytrer sig ved, at Tandrækkerne helt ell. delvis
ikke kan tygge sammen. Det delvis aa. B.,
hvor nogle Tænder — i Reglen Fortænderne og
Hjørnetænderne — ikke kan naa sammen i Bid,
medens de øvrige Tænder kan samles, skyldes
enten en ringere Forstyrrelse under Tandfrembrudet
og er forholdsvis let at behandle
(Tandregulering, s. d.) eller er en Følge af en
anden Tandstillingsuregelmæssighed (sædvanlig
»Overbid« med forsnævret Gane) og vil kunne
rettes sammen med denne. Ved det helt aa. B.
kan kun de allerbageste Kindtænder presses
sammen uden egentlig at tygge sammen, og
Munden desuden vanskeligt lukkes; dette er en
alvorligere, mere skadelig og skæmmende Form,
men ogsaa paa denne Lidelse kan der ved
rettidig Tandlægehjælp bødes meget.
E. H-p.

Aabent Brev er en Betegnelse, som i det
statsretlige Sprog anvendes om danske kgl.
Kundg. i vigtigere Anledninger. Navnlig bruges
det næsten altid om Meddelelser om
Sammenkaldelse, Slutning ell. Opløsning af Rigsdagen
og Altinget samt om ny Valgs Foretagelse, ved
Meddelelser om Kongens Død og den ny Konges
Tronbestigelse, ved Indsættelse af
Rigsforstander samt ved Afstaaelse af Landsdele.
Saadanne kgl. Bekendtgørelser ender næsten altid
ligesom Love med Ordene: »Hvorefter alle
Vedkommende sig have at rette«, og skal som andre
kgl. Anrd. indrykkes i Lovtidende.
K. B.

aabent Handelsselskab, et Handelsselskab,
hvis Medlemmer hæfter med hele deres Formue
for Selskabets Forpligtelser.

aaben Vind. Vinden siges at være aaben, naar
en Sejler kan styre Kurs med affirede Skøder og
godt fulde Sejl.
H. E.

Åberg, Jon Olof, sv. hist. Forfatter (1843—98),
har skrevet en stor Mængde meget læste hist.
Fortællinger — i mange Opl. — med Motiver
især fra Glansperioderne i Sveriges Hist.
Nævnes kan »Snapphanarne« (fra Krigen i Skaane
1677), »Svenskarne på Hammershus«,
»Länsmannen« (fra Karl IX’s Krig med Danmark 1611),
»Tyrannens lön« (fra Jösse Eriksons Dage) samt
»De Frivillige« (historisk-romantisk Skildring
fra Krigen 1864).
A. M. D.

aabne Dørs Politik, den, siges en Stat at
føre, naar den for at hindre andre Stater i at
opnaa Særfordele inden for et bestemt Land ell.
Interesseomraade tilstræber, at dettes økonomiske
Udnyttelse skal være aaben for international
Konkurrence. Den aa. D. P. kan være aktiv
ell. passiv, men i begge Tilfælde er den en Politik
rettet mod Begunstigelse ell. overmægtig
Indflydelse for nogen enkelt fremmed Nation i
et endnu uaabnet ell. lidet udnyttet Land ell.
Del af et Land, hvis Selvstændighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free