- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
9

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aachener Badesalt og Badesæbe - Aadalen, Herred - Aadals Brug - Aadness, Peder - aadre (af det tyske "adern"), se Aaring - Aadsel - Aadselbiller (Silphidæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de vigtigste af de i den ene af Kilderne
»Kaiserquelle« indeholdte Salte, nemlig Svovlnatrium,
Kogsalt og Soda. Sæben er en jod-, brom- og
svovlholdig Kalisæbe.
E. K.

Aadalen, Herred i Ringerikes Fogderi,
Buskeruds Amt (1910: 3392 Indb.). Strækker sig
paa begge Sider af Bægnaelven — her kaldet
Aadalselv — og den 25 km lange, smukke Indsø
Sperillen op til søndre Aurdal i Valders. Til
Præstegældet hører tre Kirker: Viker
(Hovedkirke), Ytre Aadalen og Nes (Annekser). Det er
væsentlig en Skovbygd, hvorfor ogsaa fl.
Savbrug og Træsliberier, hvoraf to ved Henfossen
og fire ved Hofsfossen. Herredets Areal er 640
km2, hvoraf 40 km2 Vand.
M. H.

Aadals Brug, Jernstøberi i Løiten Herred,
Hedemarkens Fogderi; 2 km fra
Jernbanestationen af samme Navn. Anlagdes 1830 af O.
Tranberg. Værket, som leverer Maskiner for
industrielle Anlæg, Landbrugsredskaber, Spiger m. v.,
beskæftiger c. 200 Arbejdere og har en
Omsætning af 1/2 Mill. Kr. Bruget bestaar af 35 større
og mindre Bygninger og har sit eget Skole- og
Fattigvæsen.
M. H.

Aadness, Peder, norsk Bondemaler
(1739—92) fra Lille Odnes ved Randsfjorden, hvor
han levede sin meste Tid som Gaardbruger og
omrejsende Maler. Af 18. Aarh.’s talrige
Bygdekunstnere er vel Aa. den, som naar højest. Hans
Vægdekorationer (godt repræsenteret i de
Sandvig’ske Samlinger paa Lillehammer) viser, at
hans Kunst er stærkt præget af Rokokoen. Aa.
har ogsaa malet Portrætter; han er
repræsenteret i »Kristiania Kunstmuseum« med et
Portræt af Justitsraad Even Hammer.
E. L-w.

aadre (af det tyske »adern«), se Aaring.

Aadsel, Lig, der er begyndt at gaa i
Forraadnelse. Det er især Aadslerne af Husdyrene, der
spiller nogen Rolle, dels fordi de let kan udbrede
Smitte, naar Dyret er død af en smitsom Sygdom,
og dels fordi enkelte Dele af dem finder teknisk
Anvendelse. For at forhindre Udbredelsen af
Smitte er der overalt fastsat Bestemmelser om
Nedgravning og Desinfektion af Kadavere af
Dyr, der har lidt af smitsomme Sygdomme,
saasom Miltbrand, Snive, Faarekopper, ondartet
Lungesyge, Kvægpest, Mund- og Klovesyge o. fl.,
ligesom der i Alm. for hver Sygdom gives
bestemte Regler for, hvilke Dele af det døde Dyr
der maa benyttes, og under hvilke
Forsigtighedsregler. De Dele af Aadslet, der skal
ødelægges, bliver kogte ell. nedgravede og bestrøede
med Kalk ell. Klorkalk, og dette blandes ogsaa
ind i den Jord, hvormed de tildækkes. Teknisk
Anvendelse finder især Huderne af Okser, Heste
og Faar, til Dels ogsaa af Hunde, Manke- og
Halehaarene af Heste, Ulden af Faar, Horn og
Klove. Undertiden udkoges Fedtet, efter at
Kadaveret er flaaet, og bruges til Vognsmørelse og
til Sæbefabrikation. Horn og Klove bruges af
Drejere og Kammagere; Huden, Haarene og
Ulden finder den sædvanlige Anvendelse. Enkelte
Steder i Udlandet findes Fabrikker, alene
baserede paa Udnyttelsen af Hestekadavere. Hud,
Haar, Hove og Fedt bruges som sædvanligt. Den
af Benene og Kødet udkogte Suppe inddampes
stærkt og benyttes under Navn af Bonesize
(Benslette) til Slette i Væverier. Ben- og
Kødresterne behandles med Svovlsyre, tørres i
Luften, males til Pulver og sælges som Gødning.
Ang. Anvendelsen af Fiskeaadsler se
Affaldsstoffer.
K. M.


illustration placeholder
Aadselbille.


Aadselbiller (Silphidæ), en Billefamilie
(se farvetrykt Tavle »Biller«) med 5 Led i alle
Fødder, i Alm. 11 Led i Følehornene, der hyppigt i
Spidsen er kølleformet fortykkede, og med 6
udvendig synlige Bagkropsringe. Hofterne paa de
to forreste Benpar er kegledannede og frit
fremstaaende, det bageste Benpars bevægelige. Imellem
de enkelte Bagkropsringe er Bevægeligheden stor; hos
mange Former dækker Vingerne kun en Del af Bagkroppen.
Fam. indbefatter middelstore ell. smaa Insekter. Der
er beskrevet c. 1000 Arter, især hjemmehørende
i den nordlige tempererede
Zone. Larverne er i Reglen flade med tydelig
udelte Rygskjolde, tilbagetrukne Munddele, korte
Kindbakker, treleddede Følehorn og 2—6 Øjne.
Benene er veludviklede, og Fodleddet klodannet.
I Danmark haves c. 100 Arter. Aa. spiller i
Naturen en stor Rolle; de hører ind under det
store Ordenspoliti, Sanitetstropperne, der skaffer
det døde Materiale bort og derigennem skaffer
Plads til nyt Liv. De lægger deres Æg i dødt
Materiale ell. i henraadnende Stoffer: i Lig af
Pattedyr, Fugle, ja selv i Fisk, i Svampe,
henraadnende Plantestoffer, undtagelsesvis i
Insekter. Enkelte er Rovdyr og lever af sidstnævnte.
Nogle er blinde og lever i Huler; nyere
Undersøgelser har vist, at Gruppen Leptoderini
optræder med et stort Antal, over 150, i Huler; andre i
Myreboer. Bedst kendte er de saakaldte
Aadselgravere, Fam.’s største Arter, de fleste med
Ligbærernes sorte Liberi, men ogsaa en Del med
skrigende røde Tværbaand over Dækvingerne ell.
med gule Haar. Paa 4. sidste Bagkropsring
findes paa Rygsiden 2 fint tværriflede Felter;
idet Vingedækkernes Bagrand gnides mod disse,
frembringer Dyrene knirkende, meget
iørefaldende Lyde.

En Hovedslægt er de saakaldte
Aadselgravere (Necrophorus). De opsøger fortrinsvis
Smaapattedyrenes og Fuglenes Aadsler og søger
saa vidt mulig ved at grave Jorden ud under
dem at sænke dem ned i denne, hvorpaa de
belægger dem med deres Æg. Naar Arbejdet er
endt, hviler Aadslet nede i en underjordisk Hule
med faststampede Vægge; under Arbejdet
hjælpes et større Antal Dyr altid ad, som oftest en
Hun og mange Hanner. Fabre har vist, at efter
Begravelsen trækker Hannerne sig tilbage paa
een nær; nede i Hulen finder han altid kun een
Hun og een Han. De smaa Pattedyr, Mus etc., har
mistet deres Hud, de er omhyggelig flaaede,
Fuglene deres Fjer; Fiskene derimod faar Lov
til at beholde deres Skæl; i øvrigt er Aadslet
urørt. Inde i Aadslet ligger Æggene, som
Hunnen har lagt; ofte slæber Dyrene i Forening

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free