- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
11

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aagaard, Hovedgaard i V.-Hanherred - Aagaard, Carl Frederik - Aagaard, Gustav - Aagaard, Johan Peter - Aagaard, Oscar - Aage (ældre: Aake) - Aage Jonsön - Aage Kakke, se Kakke. - Aager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gyldenstjernernes Eje, afbrændtes i Bondeopstanden
mod Christoffer af Bayern 1441, saa Ejeren
Niels Pedersen G.: »ikkun kom af sin Gaard
med en Stav i sin Haand«. Hovedslaget mod
Bønderne — hvorfra det bekendte Vers: »Først
da rømte de Morsingboer« o. s. v. — under
Christoffer af Bayerns Ledelse stod ved Aa. 6.
Juni 1441. Ejedes senere bl. a. af Slægterne
Rantzau, Mylius og Roulund.
B. L.

Aagaard, Carl Frederik, dansk
Landskabsmaler, f. 29. Jan. 1833 i Odense, hvor
Faderen var Skomager, d. i Kbhvn 2. Novbr
1895. I sin Fødeby lærte han Malerprofessionen,
men da han 1852 var bleven Svend, rejste han
til Kbhvn for at blive uddannet til Kunstner;
samtidig med, at han der tegnede paa
Akademiet, arbejdede han paa sin ældre Broders —
den ndf. omtalte J. P. Aa.’s — xylografiske
Atelier. Lidt senere traadte han i Forbindelse
med G. C. Hilker, modtog Undervisning i
Dekorationsmaleriet og deltog i Udsmykningen af
Landbohøjskolen og Universitetets Vestibule;
senere dekorerede han Studenterforeningens
Bygning i Kbhvn, Hovedbygningen paa
Frijsenborg og fl. større Lokaler. Som begyndende
Landskabsmaler nød Aa. en Tid P. C. T.
Skovgaards Vejledning, og allerede 1857 vandt han
den Neuhausenske Præmie for »Vildtvoksende
Markblomster«, der erhvervedes af
Kunstforeningen. Herpaa fulgte en overordentlig
omfattende Produktion af Landskabsbilleder, dels
over hjemlige, dels over udenlandske Motiver;
1870—71 og 1875—76 var han i Italien og
medbragte derfra en Mængde Studier og større
Malerier. Et omfangsrigt Arbejde af ham, »Parti
af Jægersborg Dyrehave, rimfuld
Efteraarsmorgen«, blev købt til »Den kgl. Malerisamling«,
efter at det, 1865, havde indbragt ham den
Sødring’ske Opmuntringspræmie, senere er det
blevet udrangeret; 1874 blev han valgt til
Medlem af »Kunstakademiet«. Mellem de danske
Landskabsmalere er Aa. utvivlsomt en af de
mest populære, særlig i Kraft af sin udprægede
Evne til at finde almen tiltalende Emner,
benytte disse i afrundet og anskuelig Form og
give Naturstemninger et let tilgængeligt
Udtryk.
S. M.

Aagaard, Gustav, norsk Forf., f. i
Sandefjord 18. Septbr 1852, blev Præst 1876. Hans
første Forfatterskab var af religiøs Natur;
senere har han udgivet en Række Fortællinger
af mere skønlitterær Art, men med tydelig
moraliserende Tendens.
E. S-n.

Aagaard, Johan Peter, dansk Xylograf,
f. i Odense 3. Maj 1818, d. i Kbhvn 22. Maj 1879,
Broder til ovenn. C. F. Aa. Opr. var han
bestemt for Malerhaandværket, blev Svend og
drog 1839 til Kbhvn; men kort derpaa gav han
sig i Lære hos A. C. F. Flinch og udviklede
sig under denne saa vel, at han allerede 1842
kunde møde med forsk. Træsnit paa Charlottenborgudstillingen.
I de flg. Aar offentliggjorde han fl. vellykkede Blade og vandt snart
Anerkendelse som en af de dygtigste Kunstnere i sit
Fag. Det var dog især, efter at han 1849 var
gaaet i Kompagni med Xylografen A. Th.
Kittendorf, at han udfoldede en større
Virksomhed; Firmaet blev snart et af Landets i sin Art
anseligste, og der udgik fra det en Mængde
større og mindre illustrerede Værker, bl. hvilke
Fabricius’ Danmarkshistorie maa nævnes som
det vigtigste i kunstnerisk Henseende. Da C. A.
T. Piil havde opfundet Kemitypien, lagde Aa.
sig ogsaa efter denne Reproduktionsmaade og
bragte den til Anvendelse dels i den paa
Firmaets Forlag udkommende illustrerede
Almanak og i forsk. Ugeblade, dels i de af Worsaae
udg. »Afbildninger fra det kgl. Museum for
nordiske Oldsager«.
S. M.

Aagaard, Oscar, norsk Forf., f. i
Sandefjord 4. Juli 1857. Opr. uddannet som
Forretningsmand begyndte han 36 Aar gl. at skrive
og vakte Opmærksomhed med en af sine første
Fortællinger »Underlige Fyre« (1894), som er
præget af en jævnt naturlig Iagttagelsesevne.
Senere har han forsøgt sig en Del i satirisk
Samfundsskildring; med sine meget harmløse,
humoristiske Soldaterskildringer: »Kaptein Hejre
og hans Gutter« (1898) og »Martin Ligeglads
Meriter« (1899) har Aa. gjort adskillig Lykke
blandt Publikum, og i et Folkeskuespil om
samme Emner, som 1906 opførtes paa
»Centralteatret«, forfulgte han denne Succes.
E. S-n.

Aage (ældre: Aake), dansk og svensk
Mandsnavn; opr. Afkortelse af Aamund o. l. Navne;
jfr. Agge.
A. O.

Aage Jonsön var en Tid Drost hos Erik
Menved og hørte til Kongens vigtigste
Raadgivere under Striden med Ærkebiskop Jens
Grand, der ogsaa satte ham i Band. Han døde
1317.
Kr. E.

Aage Kakke, se Kakke.

Aager, i opr. Bet. den Handling at tage
højere Rente af et Laan end den ved
Lovgivningen tilladte, i nyere Forstand det Forhold
at skaffe sig ublu Fordel af en
Pengeforstrækning ell. anden Retshandel ved at udbytte sin
Medkontrahents Nød, Letsindighed ell.
Uerfarenhed. I tidligere Tider var det ofte forbudt
overhovedet at tage Renter. Saa længe
Handelssamkvemmet er uudviklet, er der ingen
Brug for Pengekreditten, hvorfor man opstiller
Sætningen nummus non nummum parit, d. v. s.
»da Penge er ufrugtbare, kan de ikke
frembringe Penge«. Ud fra denne Betragtning, og
fordi Udlaan mod Rente let skaber Misbrug af
Magten over for den trængende, forkastedes
Rentetagen i al Alm. Laan fremtræder da som
en Barmhjertigheds- og Kærlighedsgerning.
Efter mosaisk Ret var formuende Folk endog
forpligtede til at yde vederlagsfrit Laan til
deres Landsmænd (dog opr. kun naar disse
var fattige, senere ubetinget). Efter rom. Ret
var det gennemgaaende tilladt at tage Rente.
Ifølge de 12 Tavlers Love var den højeste
tilladte Rente 8 1/3 % p. a. (foenus unciarium, d. v.
s. et Laan, hvor Renten udgjorde en Tolvtedel
af Kapitalen). Senere blev Rentefoden nedsat til
det halve, og ved lex Genusia Aar 332 f. Kr.
blev det endog forbudt rom. Borgere
overhovedet at tage Rente af hinanden. Dette
Forbud overholdtes dog ikke. Omkr. Kr. Fødsel
var den højeste tilladte Rente 1 % om
Maaneden (usurae centesimae). Efter Justinian’s
Lovgivning maatte Købmænd tage 8 % p. a.,
Personer af den højeste Rangklasse (homines

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free