- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
14

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aakandefamilien - Åkarpslagen - Åkerberg, Karl Erik Emanuel, sv. Komponist - Åkerblad, Johan David, sv. Orientalist (1763-1819) - Aakerbær, se Rubus - Åkerhielm, sv. Adelsslægt - Åkerhielm, Samuel, d. y., (1684-1768), sv. Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af affaldne Blade og Blomsterstilke; i
anatomisk Henseende afviger den fra andre
tokimbladede Plantestængler ved sine spredte
Karstrenge. Bladene er meget langstilkede;
Bladpladen som oftest flydende, undertiden, som
hos Slægten Nelumbo, hævet op over
Vandfladen; i begge Tilfælde er Bladene skjolddannede,
kredsrunde ell. hjertedannede. Hos Slægten
Cabomba er de undersøiske Blade meget stærkt
indskaarne som hos vore Vandranunkler, de
svømmende derimod skjolddannede.
Spalteaabninger findes kun paa Bladets Overside, der er
ganske glat og beklædt med et tyndt Lag Voks,
hvorved Vandet hindres i at lejre sig oven paa
Bladpladen. Store Cellemellemrum bidrager til
at holde Bladene i den flydende Stilling.
Blomsterne udgaar enkeltvis fra Mellemstokken, som
oftest uden Støtteblad, og hæver sig paa lange
Stilke op til ell. over Vandskorpen; de er
fuldstændige og regelmæssige, hyppigst med fire
grønne Bægerblade og et stort Antal Kronblade,
der gaar jævnt over i de talrige Støvdragere.
Hos nogle Slægter er disse tre Kredse i
Blomsten undersædige, hos andre derimod mere ell.
mindre oversædige. Frugtbladene er fri hos
Slægterne Nelumbo og Cabomba, som derfor
har en Flerfoldsfrugt, hvis Enkeltfrugter er
Nødder ell. Kapsler. Hos de øvrige Slægter
vokser Frugtbladene sammen til en under- ell.
oversædig Frugtknude, der er mangerummet
med talrige omvendte Æg paa Skillevæggenes
Flader. Støvfanget er siddende og
straaleformet. Frugten bliver et svampet Bær med mange
Frø, som har en stor, melet Kernefrøhvide og,
for visse Slægters Vedkommende, er udstyrede
med en Frøkappe. Aa. tæller c. 50 Arter,
fordelte paa 8 Slægter, og er talrigst
repræsenteret i tropiske Lande, særlig i Sydamerika.
A. M.

Åkarpslagen, en meget omstridt sv. L., som
tilkom 10. Juli 1899 paa Initiativ af
Rigsdagsmand, Landmand P. Pehrsson i Åkarp (deraf
Navnet). Den ændrede den hidtil gældende
Straffelovs Kap. 15, §§ 22 og 24 derhen, at det blotte
Forsøg paa med Vold ell. Trusler at tvinge
nogen til at deltage i en Strejke ell. at hindre
nogen i at blive »Strejkebryder« belagdes med
samme Straf som den fuldbyrdede Forbrydelse
(indtil 2 Aars Strafarbejde). I Sveriges
overordentlig mange Arbejdskonflikter er Å. ofte
bleven anvendt. Næsten aarlig har Loven været
Genstand for heftige Debatter i Rigsdagen.
A. M. D.

Åkerberg [-bærj], Karl Erik Emanuel,
sv. Komponist, f. 19. Jan. 1860 i Stockholm,
virkede først som Kantor ved den tyske Kirke
i Stockholm, senere som Organist ved
Synagogen og som Dirigent (filharmonisk Selskab,
Bellmans-Koret, Cæcilia-Koret, Par Bricole m.
fl.). 1887—88 studerede han Komposition hos
César Franck i Paris. Har komponeret større
Arbejder for Orkester og for Kammermusik,
Pianostykker og Sange og fl. Korværker,
»Prinsessan och svennen«, »Törnrosas saga«,
»Flygande holländaren«, »Foran Sydens Kloster«,
en Tyge Brahe-Kantate, Operaen »Turandot«
(endnu ej opført). Optraadte paa Koncerter i
Sverige og Kbhvn. Udgav 1910 »Musiklifvet
inom Par Bricole 1779—1890«.
A. H.

Åkerblad, Johan David, sv. Orientalist
(1763—1819). Udgaaet fra Upsala Univ. blev han
først (1783) ansat i det kgl. Kansli og sendtes
snart til Konstantinopel paa Grund af sine
orientalske Sprogkundskaber. Han foretog i en
Aarrække omfattende Rejser i det vidtstrakte
tyrk. Rige. Hjemkommen blev han ansat i
Udenrigsministeriet og paa ny 1791 og 1795
sendt til Tyrkiet. 1802 kom han til Paris som
Legationssekretær og blev senere chargé
d’affaires
i Haag. Snart trak han sig dog tilbage fra
Embedslivet og levede til sin Død i Rom
udelukkende optaget af sine Studier, som skaffede
ham Navn af »den første Ægyptolog« og
Sveriges ypperste Orientalist.
A. M. D.

Aakerbær, se Rubus.

Åkerhielm, sv. Adelsslægt, som har skænket
Sverige mange fremragende Politikere. 1692
adledes Samuel Agriconius (1639—1702)
for sine store Fortjenester i diplomatiske
Affærer. Å. var desuden bekendt for sin store
Lærdom og Embedsdygtighed. Hans Søster Anna
Månsdotter
(1642—98) blev ogsaa adlet —
for sin Lærdoms Skyld — hvad kun denne ene
Gang en sv. Kvinde er bleven ved egen
Fortjeneste.
A. M. D.

Åkerhielm, Samuel, d. y. (1684—1768).
Søn af ovenn. S. Å., sv. Politiker. 1706 blev han
ansat i Kansliet og fulgte siden Karl XII paa
hans Krigstog. 1720 blev han Krigsraad og steg
hurtig i den flg. Tids indre Uro; 1728
udnævntes han til Præsident i Åbo Hofrätt; 1731 til
Friherre. Å., som personlig var meget
uforsonlig, var en overordentlig dygtig Embedsmand
og en af sin Tids mest fremragende Statsmænd.
Det skyldes væsentlig hans Anstrengelser, at
det ældre Hueparti maatte vige, og at Arvid
Horn faldt. Å. kom nu selv ind i Statsraadet,
men han viste sig der for klog til at ville gaa
i Spidsen for sit sejrende Hattepartis
eventyrlig-chauvinistiske Krigspolitik. Han slog
tværtimod i sin Politik ind paa de samme Linier,
som Horn havde fulgt, hvad der naturligvis
blev udlagt som, at det var pur Ærgerrighed,
der havde gjort ham til Horn’s Modstander,
ligesom det gjorde ham yderst hadet blandt
Hattene. Efterhaanden blev Å. Huernes Leder.
Han gik i sin Partilidenskab — et Barn af sin
Tid — ikke af Vejen for at bruge russ. Penge
til at holde sit Parti sammen med, men ikke
til egen Berigelse, ligesom han gav den russ.
Ambassadør Raad og Oplysninger — alt for at
styrte de fælles politiske Modstandere. 1747
maatte Å. tage sin Afsked uden Pension efter
forgæves at have sat sig imod Hattepartiets
letsindige økonomiske Politik: at gøre
»riksbanken« til Forlægger for alle mulige Industrier og
foranstalte alt for stor Seddelemission. Samtidig
maatte han opgive den indbringende Stilling
som »överstemarskalk«. Resten af sit Liv
tilbragte han paa »Margretelund« og skal endnu
en Tid have vedligeholdt Forbindelsen med de
russ. Udsendinge, som i største Hemmelighed
søgte Raad hos ham. Hans Politik steg dog ret
snart i Kurs, og der blev 1767 slaaet en
Skuemønt til hans Ære, ligesom man tilbød ham
Plads paa ny i Raadet, hvad han dog paa Grund
af sin høje Alder afslog. 1851 slog »Svenska

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:31:46 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free