- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
13

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aagesen, Andreas - Aagesen, Svend, se Svend Aagesen - Åhfelt, Clemens, sv. Hofprædikant og Lektor - Åhlström, Olaf, sv. Musiker (1756-1835) - Åhus, Havneplads i Kristianstads Len, Skaane - Aakande - Aakandefamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 1872: »Bidrag til Læren om Overdragelse af
Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder«;
»Bemærkninger om Rettigheder over Ting, 1.
Række: om Retsbeskyttelsens forsk.
Udstrækning«; og »Fortsatte Bemærkninger om
Rettigheder over Ting, navnlig om Ejendomsrettens
Begreb«. Som Festskrift ved Universitetets 400 Aars
Fest: »Om Singulærsuccession i Formuerettigheder
inter vivos, med særligt Hensyn til dansk
Ret«. To Afh. om »Beregningen af Ægtefællens
Broderlod« i »Ugeskrift for Retsvæsen« for 1868
og 1869; og smst. for 1877 en Afh. om
»Interessentskaber«. Som Forhandlingsemne paa det 3.
nord. Juristmøde en Afh. »om nogle ved
Konnossementer forekommende Retsforhold«.
Endelig en »Fortegnelse over Retssamlinger,
Retslitteratur m. m. i Danmark, Norge, Sverige og
til Dels Finland«, udg. 1876. — Aa. blev, som
Halls Efterfølger ved Universitetet, Lærer i
Romerretten og en Del af den danske
Formueret. Han dikterede, faa Aar efter at være
bleven Universitetslærer, en udførlig Forelæsning
over den danske Tingsret, der dog aldrig er
bleven trykt. Igennem dette Værk, de ovf.
omtalte Afh. i Universitetsprogrammet og
Indledningen til Formueretten yder Aa. særdeles
mange og fortrinlige Bidrag til den rigtige
Bestemmelse og en dybere Opfattelse af
Formuerettens, navnlig Tingsrettens, Grundbegreber.
Aa. ansaa det for Kernen i al jur.
Videnskabelighed at bestemme Begreberne saa rigtigt som
muligt, d. v. s. i nøjeste Overensstemmelse med
den positive Ret og Livsforholdenes Krav. Hans
Metode var derfor denne: at analysere
Begreberne og deducere dem ud i deres
Konsekvenser, for derpaa at prøve dem over for det
virkelige Retsliv, ogsaa i dettes sjældnere og mindre
iøjnefaldende Former, og saaledes at naa til en
Korrektion af Begreberne og til en Bestemmelse
af deres reale Værdi. Ogsaa under
Behandlingen af den rom. Formueret prøver han
Grundbegreberne. Aa.’s Romerretsfremstilling har i
øvrigt sin største Værdi ved helt igennem at
være baaren af flg. frugtbare Opfattelse: de
rom. Juristers teoretiske Abstraktioner
udtrykker ikke den virkelige rom. Ret; hele deres
videnskabelige Behandlingsmaade er forældet
og ikke efterlignelsesværdig; men selve den
positive rom. Formueret, som vi kan lære den
at kende ud af de utallige enkelte Retssætninger
og Retsafgørelser i corpus juris, den kan ogsaa
i vore Dage tjene som et Mønster, og derfor er
den rom. Formueret et fortrinligt Studiefag selv
for Nutidens Jurister. Ved sin selvstændige
Bearbejdelse af Kilderne ud fra dette, hidtil
forsømte Udgangspunkt bragte Aa. nyt Liv i dansk
Romerretsstudium. Aa.’s Betydning for dansk
Formueretsvidenskab ligger i, at han i den
fornyede og meget indgaaende Drøftelse, han
underkastede de nedarvede Begreber, lagde
Hovedvægten paa at korrigere disse efter de
foreliggende Livsforhold og derfor vedblivende
stræbte at uddybe Kendskabet til de sidste og
til deres Krav paa retlig Ordning. Han
udmærker sig her ved Utrættelighed i Forskningen,
Energi i Tanken og en ubestikkelig
Sandhedstrang. Dog er maaske de opnaaede Resultater
ikke det Væsentligste; netop hans Forsknings
Fortrin affødte en vis Usikkerhed i, hvad han
mente at kunne hævde som det rette; der var
vel ogsaa noget uforholdsmæssigt i hans
Interesse for de almindeligere Begreber alene. Hans
største Bet. bør derimod vistnok søges i den
Paavirkning, hans videnskabelige Personlighed
udøvede. Hans Tilhørere vidner om den
Interesse for Studiet og den Respekt for
Videnskaben, som han med sin ædle, alvorlige og dog
hjertevindende Karakter forstod at vække hos
dem. Ogsaa Læseren af hans Skr. vil det gaa
paa samme Maade.
V. B.

Aagesen, Svend se Svend Aagesen.

Åhfelt, Clemens, sv. Hofprædikant og
Lektor, f. 16. Novbr 1860. anset, moderne
Teolog, paavirket af Viktor Rydberg og Pontus
Wikner, hvilket bl. a. fremgaar af hans
»Predikningar i Stockholms Slottskapell« (1912). Å.
er desuden en fremragende Pædagog og
varmhjertet Ungdomsven. 1892—1908 var han
Religionslærer for Gustaf V’s Sønner.
A. M. D.

Åhlström, Olaf, sv. Musiker (1756—1835),
fra 1777 til sin Død Organist i Stockholm,
anlagde det første sv. Nodetrykkeri og udgav forsk.
Kompositioner, ligesom han optegnede og
arrangerede Melodierne til Originaludgaven af
Bellmann’s Sange.

Åhus, Havneplads i Kristianstads Len, Skaane,
nær Helgeaas Udløb i Østersøen, ved Jernbane
forbundet med Kristianstad, har c. 1000 Indb. og
driver Handel, Søfart, Fiskeri og
Tobaksdyrkning. Å. var i Middelalderen Købstad og havde et
befæstet Slot, anlagt af Ærkebispen Eskil i Lund,
som 1149 havde faaet Å. i Forlening af Sven
Grathe. I Slutn. af 16. Aarh. forfaldt Staden, og
1617 mistede den sine Privilegier, da
Kristianstad anlagdes. Den store Mariakirke skal være
bygget i Slutningen af 12. Aarh. i Rundbuestil,
men er senere ved Tilbygninger blevet en Del
forandret.
G. Ht.

Aakande (Nuphar Sm.), Slægt af
Aakandefamilien, fleraarige Vandplanter med krybende
og tyk Jordstængel, langstilkede Frydeblade og
undersædige Blomster med 5 Bægerblade, hvis
Inderside er farvet, samt talrige Kronblade, der
er mindre end Bægerbladene og har en Honninggrube
paa Ryggen. 7 Arter. Gul Aa.
(Nuphar luteum Sm.) har gule Blomster
(hyppigst 13 Kronblade), der bestøves af Fluer ell.
Biller; Selvbestøvning er udelukket. Frugten
hviler i Vandskorpen, men løsner sig fra
Stilken og skilles ad i halvmaaneformede Skiver,
der er saa lette, at de kan holde sig svævende i
Vandet og føres om af Vandets Bevægelser,
hvorunder Frøene omsider falder ud. Gul Aa.
er alm. i Danmark i roligt Vand; ligeledes i
Norge. I Skandinavien findes tillige, men
sjældnere, en anden Art, N. pumilum Sm. Jordstænglen
skal af gul Aakande nogle Steder blive
brugt som Svinefoder; af Blomsten tilberedes i
Tyrkiet en kølende Drik (Pufer ciceghi). Hvid
Aa. se Nøkkerose.
A. M.

Aakandefamilien (Nymphæaceæ; hertil
farvetrykt Tavle »Aakander«), tokimbladede
Vandplanter (Flerfoldfrugtedes Orden) med krybende
og som oftest tyk Jordstængel, der, ligesom
Rødderne, ligger mere eller mindre dybt nedsænket
i Dyndet; den er tæt besat med Ar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free