- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
29

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalholm, Hovedsæde i Grevskabet Ghristiansholm - Aalholm, Nils Matthias, norsk Skolemand og Forfatter - Aall, anset Slægt i Norge i den nyere Tid - 1) Nils Aall, norsk Statsmand og Godsejer - 2) Jørgen Aall, norsk Købmand, Eidsvoldsmand - 3) Jacob Aall, norsk Godsejer, Politiker og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Emerentia v. Levetzau, Enke efter Geheimeraad
J. O. v. Raben; for hendes Sønnesøn oprettedes 16.
Apr. 1734 Grevskabet Christiansholm. (Nuv. Ejer
F. C. O. Greve Raben-Levetzau). Gaardens
Bygninger var efterhaanden kommet saaledes i
Forfald, at den i 18. Aarh. næppe har været til
at bebo. En gennemgribende Restauration fra
1884 (ledet af Prof. Hans Holm) har fjernet
senere Tilbygninger; Spor af de opr. Vinduer
og Døre har været vejledende ved Istandsættelsen,
og Slottet fremtræder nu med samme Præg
som vore tidligste Herregaarde i tidlig
Renaissance-Stil med mange Reminiscenser fra
Gotikken. Haven er meget stor og rummer en Mængde
sjældne Planter og Træsorter, Minder om en
tidligere Ejers (Grev Fr. Chr. v. Raben, d. i
Brasilien 1838) Begejstring for det botaniske Studium.
B. L.

Aalholm, Nils Matthias, norsk
Skolemand og Forfatter, f. 22. Juni 1811 i Arendal, d.
i Kria 24. Septbr 1894. 1852—82 Adjunkt ved
Arendals Realskole. Hans Navn var i sin Tid
kendt af alle Skolebørn i Norge for de af ham
udg. Læsebøger, Stiløvelser og Grammatikker i
det franske og tyske Sprog. Under Pseudonymet
Theodor Reginald udgav han, efter
Mønster af Maurits Hansen’s romantiske Skildringer
af det borgerlige Samfundsliv, tre omfangsrige
»Norske Noveller« (1838—47), som hørte til den
Tids mest læste Skønlitteratur i Norge. De har
nu kun litteraturhistorisk Interesse.
K. V. H.

Aall er Navnet paa en anset Slægt i Norge i
den nyere Tid. Slægten stammer opr. fra
Jylland (Aal Sogn i Vester Horne Herred i Ribe
Amt), hvor dens ældste Medlemmer kendes fra
Tiden omkr. 1500. Fra Danmark kom Slægten i
Slutn. af 17. Aarh. til London, hvorfra den
norske Slægts Stamfader, Niels Aall d. æ.
(c. 1702—1784) c. 1712 indvandrede til Norge,
hvor han blev Købmand og Trælasthandler i
Porsgrund. (Litt.: Steffens, »Slægten Aall«
[Kria 1908], »Personalhist. Tidsskr.« 2. R., VI,
185 ff.).

Hans Sønnesønner var nedenn. 1), 2) og 3).

1) Nils Aa., norsk Statsmand og Godsejer,
Søn af Købmand og Godsejer til Ulefos, cand.
theol.
Nicolai Benjamin Aa. (1739—1798), f. i
Porsgrund 1. Decbr 1769, d. 23. Oktbr 1854. Efter
et fleraarigt Studieophold i England og Frankrig
nedsatte han sig som Købmand i Skien, hvor
han betroedes forsk. kommunale Hverv, og
hvorfra Aa. i Krigsaarene 1807—14 med store
personlige Opofrelser sørgede for
Kornforsyningen til hele Bratsberg Amt. 2. Marts 1814 blev
han af Prinsregenten udnævnt til Regeringsraad
og Chef for 4. Dept. (for Handels- og
Toldvæsenet) samt til andet Medlem af
Overproviderings-Kommissionen, og var som saadan aktiv Leder af
Landets Forsyning med Brødkorn. Udnævnt til
Statsraad 19. Maj s. A. blev han en Ugestid
senere i Følge med Eidsvoldsmændene
Sorenskriver Christie og Købmand Rosenkilde sendt
til London for at underhandle med den eng.
Regering om Norges Selvstændighed, en
Sendelse, hvorfra de dog i Slutn. af Juli s. A. maatte
vende tilbage med uforrettet Sag. Efter
Hjemkomsten afsluttede han i Forening med
Statsraad Jonas Collett 14. Aug. 1814 Konventionen til
Moss. Efter at Foreningen mellem Norge og
Sverige saaledes var kommen i Stand, fik han
28. Novbr Afsked som Statsraad. Ved Stortinget
1815—16 mødte han som 1. Repræsentant for
Bratsberg Amt og valgtes til Præsident i
Lagtinget. Senere trak han sig tilbage fra det
offentlige Liv og viede sig til sine omfattende
Forretninger som Ejer af Storgodset Ulefos og mange
andre Ejendomme navnlig i Telemarken. Denne
betydelige, men p. Gr. a. uheldige Konjunkturer
økonomisk haardt truede Virksomhed overlod
han 1840 til sin Søn, Kammerherre og Foged
Hans Aa., (1805—63). Nils Aa. efterlod sig
ligesom sine nedenn. Brødre »Erindringer fra 1814«,
der første Gang foreligger udg. (ved Chr.
Brinchman, Kria 1911).

2) Jørgen Aa., forannævntes Broder, norsk
Købmand, Eidsvoldsmand, f. i Porsgrund 22.
Febr 1771, d. 7. April 1833. Han opholdt sig i sin
Ungdom fl. Aar i England og Frankrig. 1796
nedsatte han sig som Købmand, navnlig
Trælastudskiber, i sin Fødeby, hvor han fra Tid til
anden beklædte forsk. Tillidshverv. Saaledes
mødte han 1814 paa Rigsforsamlingen fra
Porsgrund og repræsenterede paa Stortingene 1814 og
1815—16 Byerne Porsgrund og Skien. Ved
Krigens Udbrud 1807 led han ved Konfiskation og
Opbringelse af fl. Skibe følelige Tab, der i
Forbindelse med uheldige Konjunkturer for
Trælasthandelen under og efter Krigen satte ham
saa meget tilbage, at han blev nødsaget til at
opgive sin Handelsvirksomhed. Om hans Stilling
og Virksomhed ved Rigsforsamlingen udtaler
Broderen Jacob: »Han havde de højeste Begreber
om Selvstændighedens Nytte for Fædrelandet,
men han var oftere Opponent af det herskende
Parti, end han understøttede det«. J. Aa.’s
Dagbog paa Rigsforsamlingen og det første
overordentlige Storting foreligger trykt i Yngvar
Nielsen’s »Bidrag til Norges Historie i 1814«, I—II.

3) Jacob Aa., norsk Godsejer, Politiker og
Historiker, f. 27. Juli 1773 i Porsgrund, d. 4. Aug.
1844 paa Nes Jernværk. 15 Aar gl. kom han til
Danmark, hvor han 1791 blev Student og 4 Aar
efter cand. theol., begge Dele med Udmærkelse.
Et Forsøg paa at blive Præst i Norge faldt saa
uheldigt ud, at han snart afstod fra den Tanke.
Han vendte (1796) tilbage til Kbhvn og lagde sig
nu efter Studiet af Naturvidenskab, navnlig
Mineralogi, Kemi og Fysik, og dette fortsatte han ved
forsk. tyske Univ. med det Maal for Øje at
uddanne sig til praktisk Bjergmand, idet han vilde
anvende sine ganske betydelige Arvemidler til
Grundlæggelse af et Jernværk i Norge. Da han
1799 var kommen hjem, købte han sammen med
sin yngste Broder, Nicolai Benjamin Aa.,
Godsejer til Bjørntvedt i Eidanger (1776—1811),
Nes Jernværk i Holt (mellem Tvedestrand og
Arendal) for 165000 Rdl. D. K. Ved samme Tid
ægtede han Lovise Andrea Stephansen (f. 1179,
d. 1825) fra Kbhvn. De nærmest paafølgende Aar
var særdeles velsignelsesrige saavel for det unge
Herskab som for Aa.’s talrige Arbejdere, og
Forholdet mellem dem blev efterhaanden helt
patriarkalsk. Efter nogen Tids Forløb blev Aa.
Eneejer af Værket, for hvilket han var en
udmærket, indsigtsfuld og fremsynet Leder, og
hvor han indførte en mere rationel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free