- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
51

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aargau, Kanton i det nordlige Schweiz - Aar-Gletscherne - Aarhane, se Urfugl - Aarhundrede, et Tidsrum af 100 afsluttede Aar - Aarhus, Købstad i det østlige Nørrejylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatningsrevisionen af 1885, efter hvilken alle
Budget-Poster under en vis Størrelse og Skatter til et
vist Beløb vedtages af det store Raad uden
Referendum. Siden 1903 vælges Regeringsraadet ikke
mere af det store Raad, men direkte af Folket.
(Litt.: F. X. Brónner, »Der Kanton Aargau.
I-II. St. Gallen und Bern« [1844]; E. Zschokke,
»Geschichte des Aargaus« [Aarau 1903]; Argovia,
»Jahresschrift d. hist. Gesellsch. d. Kanton
A.« [Aarau 1860—1908]).
G. Ht.

Aar-Gletscherne [↱a.r-], to mægtige Isstrømme
i Berneralperne, der udgaar fra Finsteraarhorn-Gruppen
i Baggrunden af Hasli-Dalen:
Oberaar-Gletscheren, hvis Afløb danner
Floden Aare, der efter et kort Løb optager Afløbet
af Unteraar-Gletscheren; denne sidste
opstaar af Forbindelsen mellem to højere
liggende Isstrømme, der kommer fra Højdalene
ved Schreckhorn og adskilles fra hinanden ved
Lauteraarhornenes Klipperygge, nemlig
Lauteraar-Gletscheren og
Finsteraar-Gletscheren. Unteraar-Gletscheren har
vundet forøget Interesse ved de naturvidenskabelige
Studier, der er foretagne af Hugis (1827) og
Agassiz (1840).
G. Ht.

Aarhane, se Urfugl.

Aarhundrede, et Tidsrum af 100 afsluttede
Aar. Hvert Aa. afsluttes med det Aar, der fører
Aarstallet 100. og det ny Aa. begynder den
første Dag i det Aar, der fører Aarstallet 1.
Spørgsmaalet, om et nyt Aa. begynder med
f. Eks. den 1. Jan. 1900 ell. 1901. har ofte
beskæftiget Sindene og blusser stedse op henimod et
Aa.’s Slutning. Da alle kronologiske
Undersøgelser imidlertid viser, at man er gaaet
umiddelbart fra Aar 1 f. K. til Aar 1 e. K. uden at
indskyde et Aar 0, maa fra et kronologisk Synspunkt
Aarstallet 1 være det første i Aarhundredet, og
det 20. Aa. begyndte saaledes med 1. Jan. 1901.

illustration placeholder
Aarhus Bymærke.


Aarhus (hertil et Bykort), Købstad i det
østlige Nørrejylland, Hasle og Ning Herreder,
ligger under 56° 9′ 26″ n. Br. og 2° 21′ 58″ v. L.
for Kbhvn (beregnet for Domkirkens Taarn) ved den af
Kattegat afsatte Aa. Bugt i en mod Kysten skraanende
Dalsænkning og ved Mundingen af den fra Brabrand Sø
kommende Aarhus- ell. Mølleaa, der deler Byen i to
omtr. lige store Dele, en nordlig og en sydlig, som
er forbundne ved 8 offentlige og nogle private Broer;
mod S. og N. begrænses Dalen af store Skove
(Marselisborg Skove og Ris Skov) og Bakkedrag, saaledes
hæver sig mod N. Galgebakken til 37 m. Den
smukt liggende By er for den gamle Dels
Vedkommende lejret paa et lavt, nogenlunde jævnt
Terrain, paa Torvet ved Domkirken er der c.
4 m, hvorimod de ny Kvarterer mod S. og N.
ligger højere, til Dels op ad Bakkerne. Den
ligger c. 22 km NØ. for Horsens og c. 34 km SSØ.
for Randers. Den er Landets næststørste By
(naar Frederiksberg regnes med til Kbhvn); den
er vokset stærkt siden Midten af 19. Aarh. og især
i de sidste Aartier; 1. Febr 1911 havde den 3941
Gaarde og Huse paa et Areal af over 17 km2 og
61755 Indb. (1801: 4102, 1860: 11009, 1890: 33300,
1901: 51814). Hovedaaren i den gl. By, der til Dels
har snævre og krogede Gader, er Ryesgade, der
gaar mod N. fra Banegaarden og fortsættes i
Søndergade over den ret anselige, af en Høj- og
en Lavbro bestaaende Skt Klemensbro til Store
Torv; en omtr. jævnsides løbende Aare er
Frederiks Allé og Frederiksgade, som mod S. fører ud
til Landevejen til Skanderborg, og mod N.
gennem Immervad udmunder i Lille Torv; en tredie
Færdselsvej fra S, til N. gaar nær ved Kysten og
fortsættes mod S. i Landevejen til Odder, mod
N. gennem Skolegade og Mejlgade til
Grenaavejen. Af Hovedgader fra Ø. til V. nævnes:
Sønder Allé og dens Fortsættelse Vester Allé til
Kvægtorvet, hvorfra Vesterbrogade fører til
Viborg- og Silkeborgvejene, endvidere
Østergade, der udmunder i Vester Allé; Gadepartiet
ved Aagade og Fiskergade, over hvilket Skt
Klemensbro fører, er særlig karakteristisk. I de
nyere Kvarterer mod S. (Marselisborgkvarteret
og Frederiksbjærg), mod V. (Bispetoften,
Mølleengen) og mod N. (Trøjborgkvarteret), hvis
Bebyggelse begyndte i Slutningen af 1850’erne, er
Gaderne brede og lige med mange anselige baade
offentlige og private Bygninger. Gadelivet er i
Modsætning til de fleste andre danske Købstæder
ret stort i Hovedgaderne. I det hele gør Byen
trods sin Ælde et moderne Indtryk; store
Ildebrande og de senere Aars betydelige Byggeri har
gjort det af med det meste af det gamle. Der
er dog endnu bevaret en Del ældre
Privatbygninger især i Bindingsværk; en af de bedste,
»Borgmestergaarden«, er nu flyttet fra sin opr.
Plads ud i Haveselskabets Have.

Af de gl. Bygninger er den interessanteste
Domkirken ell. Skt Klemens Kirke, der i
sin oprindelige Skikkelse fra 13. Aarh. var en
Basilika i romansk Stil, men ved Ombygninger i
14. og 15. Aarh. udvidedes og omdannedes til en
gotisk Kirkebygning, dog med Reminiscenser fra
den tidligere Stil; senere forvanskedes den ved
hensynsløse Restaurationer og daarlig
Vedligeholdelse. Kirken, der er den længste i Danmark,
c. 93 m, er 1871—82 undergaaet en betydelig
Restauration baade indvendig og udvendig
(Arkitekt: Walther), ved hvilken Lejlighed det
mægtige Taarn, der stammer fra Slutn. af det
15. Aarh., atter fik et smukt Spir (i alt c. 90 m
over Jorden) i Stedet for det gl., som styrtede
ned 1737. I Kirkens Indre, hvor Midtskibet er
over 20 m højt, og hvor de gl. Kalkmalerier er
fremdragne og restaurerede, mærkes blandt
Kapellerne og de mange Grave det Rodsten-Marseliske
Gravkapel, der er opført i 15. og
restaureret i Slutningen af 17. Aarh., med et af
Hollænderen Quilinus forfærdiget
Marmorepitafium, og Landemodesalen (Vor Frues Kapel)
med Biskop Jens Iversen’s Grav (d. 1482); Biskop
Peder Vognsen’s Grav, Kirkens Grundlægger, i
Højkoret betegnes ved en Blyplade med latinsk
Indskrift, der er ophængt i et Glasskab i
Nærheden af Alteret. Uden for Kirken er der en
Mindesten over Rektor Morten Børup (se i
øvrigt nærmere under Artiklen Domkirke).
En anden Sognekirke er Vor Frue Kirke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free