- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
53

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus, Købstad i det østlige Nørrejylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Domkirkens, Vor Frue, Skt Paul og Skt Johannes.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der
tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, som
ogsaa er By- og Raadstueskriver og Notarius
publicus, samt et Byraad, der foruden af
Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte
Medlemmer. Den hører til 9. Landstingskreds
og Amtets 2. og 3. Folketingskreds, for hvilke
den er Valgsted, Aa. Amtsstuedistrikt og 4.
Udskrivningskreds’ 230. Lægd, samt danner et eget
Stadslægedistrikt. I Aa. bor Biskoppen for Aa.
Stift (Stiftamtmanden bor i Skanderborg),
Stiftsprovsten, Overpostinspektøren og Overtoldinspektøren
for Nørrejylland, Stiftsfysikus for gl. Aa. Amt og Randers Amt.
I Aa. garnisonerer 3. Dragonregiment og 3. Artilleriafdeling.

Historie. Byens Navn skrives i Valdemar
II’s Jordebog Arus, i islandske Kilder Aros,
senere forekommer det i den sammentrængte
Form Aars, først 1406 findes Formen Arhus,
og ind i 16. Aarh. bliver denne alm. Det
udledes af Ar, Genitiv af Aa, og Os, Munding,
hvilket svarer til dens Beliggenhed og dens ældste
Segl fra 1421. hvori ses en Aa under en Bygning
med tre Taarne, i hvilken staar Skt Klemens og
Skt Peder. Det maa derfor antages, at Sagnet
om, at Byen opr. har ligget 5—6 km nordligere
inde i Landet ved Lisbjærg, er urigtigt, ligesom
den folkelige Forklaring, der er udtrykt i Byens
nuv. Mærke, et Hus og tre Aarer, maa forkastes.
Byen er en af de ældste i Landet. Den fik
allerede en kristen Kirke under en af Kong Gorm’s
Forgængere, Frode, og under Harald Blaatand
blev den Bispesæde, hvad der ogsaa fastsloges
under den af Svend Estridsen endelig ordnede
Stiftsinddeling af Nørrejylland. Allerede i 11.
Aarh. var den Hovedoverfartssted fra Jylland
til Øerne og Skaane, efter hvad Adam af Bremen
siger, og 1043 stod der uden for Byen et Søslag,
hvori Magnus den Gode overvandt Svend
Estridsen. Dens Beliggenhed ved Kysten udsatte den
tidligt for Fjendeangreb; den blev saaledes
brændt og plyndret af Harald Haarderaade, og
et Aarh. efter hærgedes den af Venderne. Den
var Møntsted under Hardeknud; dens ældste,
kendte Privilegier er givne af Christoffer af
Bayern 1441. Mærkeligt nok havde Aa. kun to
Klostre, et Sortebrødrekloster, der stammede fra
1. Halvdel af 13. Aarh., og Vor Frue Kloster paa
Brobjærg (Skt Jørgens Kloster), der er oprettet
i 2. Halvdel af 15. Aarh. Desuden var der i
Middelalderen et Helligaandshus og af andre milde
Stiftelser en Skt Karens og en Skt Jørgens Gaard.
Foruden disse Klostres og Hospitalers Kirker
havde Byen i Middelalderen Domkirken (se ovf.)
og den af Kong Frode opførte Kirke, der skal
have været indviet til den hellige Trefoldighed,
og om hvis Beliggenhed man intet ved, en Skt
Olafs Kirke, der skal være opført 1102 NØ. for
Domkirken, og et Helligkorskapel mod N. uden
for Byen; den Skt Nicolai Kirke, som nævnes i
Slutn. af 12. Aarh., og som da angives at have
været Katedralkirke, har vistnok været den
samme som Sortebrødreklostrets Kirke. Ved
Reformationen nedbrødes de omtalte Klostre og
milde Stiftelser med deres Kirker ell.
omdannedes; Sortebrødreklostret blev som nævnt Byens
Hospital og dets Kirke Byens anden Sognekirke;
Skt Olafs Kirken, der var af Træ, stod til 1548,
da den faldt sammen af Ælde; dens Kirkegaard
eksisterer endnu, og da man tidligere troede, at
Kirken havde været Hvilested for den danske
Helgen Niels af Aarhus, har der paa
Kirkegaarden været rejst efter hinanden fl. Mindesmærker
for ham, og endnu staar der et 1847 rejst
Granitkors. Af Gilder i Middelalderen nævnes et »Vor
store Frues Gilde«, et Skt Gertruds og et Skt
Sebastians Gilde samt et Guds Legems Lav. Byen
har, i alt Fald i Slutn. af Middelalderen, været
befæstet ligesom de fleste Købstæder med Grave,
Mure og Volde, hvorom Navne som Graven,
Volden og Borgporten endnu minder. Efter disse
Gadenavne at regne har Byen da været meget
lille, maaske har den dog strakt sig længere
mod Ø., hvor Havet efterhaanden har vundet
Terrain (Navnet Mejlgade, Middelgade, tyder
maaske paa dette); mod S. har vistnok Aaen
dannet en naturlig Forsvarslinie; først langt
senere udvidedes Byen S. for Aaen; af de syv
Byporte var vistnok den 1685 nedbrudte
Borgport den anseligste.

Om Byens Skæbne i Begyndelsen af den nyere
Tid under Reformationen og Grevens Fejde ved
man meget lidt; den tog Del i Oprøret mod
Christian II 1523. I 17. Aarh.’s Krige har den
sikkert lidt en Del; om de kejserlige
Troppers Indfald 1627—29 mindede endnu
Wallenstein’s Skanse S. for Byen; 1644 brandskattede de
Svenske den, og 1657—59 blev den gentagne
Gange besat af dem. Men trods disse og andre
Ulykker som Pest og store Ildebrande var Aa.
dog i 17. og 18. Aarh. en ret betydelig By
ved sin Handel, om hvilken man for øvrigt
kun ved lidt. Foruden i Indlandet og særlig
med Norge drev den stor Handel paa Lübeck,
Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og
midt i 17. Aarh. var Handelsflaaden c. 100
til Dels store Skibe, og Kornudførslen til Norge
og Udlandet aarlig c. 20000 Tdr., ja, ved
Begyndelsen af 18. Aarh. var den steget til c. 36000.
Men saa begyndte Nedgangen her som i Landets
andre Byer; ved 1735 dreves der endnu kun
nogen Handel af Bet. paa Lübeck og Norge,
Handelsflaaden var kun halvt saa stor, og
Havnen tog til at tilsande, ja, 1768 var der kun 31
Skibe, hvormed der næsten kun sejledes paa
Kbhvn og Norge; 1769 havde Aa. c. 3500 Indb.
Ved Slutn. af Aarhundredet var Tilstanden dog
noget bedre, 1798 var der 44 Skibe, men
Udførslen var dog væsentlig kun til Kbhvn og
Hertugdømmerne. Da kom Fremgangen i 19. Aarh.,
efter at Aa. havde frigjort sig for Hovedstadens
og efter de slesvigske Krige for Hamburg’s
Supremati. Medens den ved 1800 stod som
Jyllands tredie By, havde den ved 1840 overfløjet
Randers og ved 1850 ogsaa Aalborg. Derefter har
den materielle Fremgang været stadig voksende
ved Udvidelsen af dens Havn, det tiltagende
Jernbanenet o. s. v., og ogsaa i aandelig
Henseende hævder den sit Ry som »Jyllands
Hovedstad« ved dens mange Institutioner som
Statsbiblioteket, mange højere Læreanstalter, de
udmærkede Hospitaler, Teatret o. s. v. I begge de
slesvigske Krige var Byen besat af Fjenden; 31.
Maj 1849 stod der uden for Byen en for de Danske
heldig Træfning mellem preussiske Husarer og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free