Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarsleb, Christian Nielsen, dansk Historiker - Aarsleff, Carl Vilhelm Olaf Peter, dansk Billedhugger - Aarsskud - Aarstad, Herred i Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenshus Amt - Aarstider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ramte hans Historia Frederici II fra 1707, som
Censorerne fandt p. Gr. a. »en Del Expressioner
ikke kunde tolereres«. Kongen, til hvem Sagen
blev appelleret, gav Censorerne Medhold — den
unge Enevælde var mistænksom. Nedslaaet over
disse Uheld opgav Aa. Forfattervirksomheden.
1692 blev han kaldet til Præst til Sorterup paa
Sjælland, hvorfra han senere forflyttedes til
Nordrup.
J. Cl.
Aarsleff, Carl Vilhelm Olaf Peter,
dansk Billedhugger, f. 14. Aug. 1852 i Nyborg og
Søn af Drejermester Th. Aa. Indtil sit 18. Aar
arbejdede han i Faderens Værksted og fik
samtidig paa en Aftenskole en meget tarvelig
Tegneundervisning; 1870 kom han til Nakskov som
Leder af en Snitteskole, blev der et Aars Tid og
rejste saa til Kbhvn, hvor han fik Arbejde hos
Billedskærer Fjeldskov. Om Aftenen gik han paa
teknisk Institut og dimitteredes efter kort Tids
Forløb derfra til Kunstakademiet. Medens han
var Elev af dette, tjente han til Udkommet først
ved at modelere for Terrakottafabrikant
Wendrich, senere som Marmorhugger i Prof. Stein’s
Atelier; en Tid var han ogsaa sysselsat med
dekorativt Arbejde paa Frederiksborg.
Afgangsbevis fra Akademiet fik han 1876. og s. A.
udstillede han en Kamé, »Foraaret«. Næste Aar
fulgte et Gravrelief og 1880 Relieffet
»Telemachos bereder sig til Afrejsen« (nu i Museet i
Aarhus), for hvilket han Aaret i Forvejen havde
faaet den lille Guldmedaille; i Mellemtiden
arbejdede han hos Jerichau, der satte megen Pris paa
ham, og af hvis Paavirkning han nød stor
Fordel. Den store Guldmedaille tilkendtes ham 1880
for det fine og aandfulde Relief »Dolon indhentes
af Diomedes og Odysseus«, hvorpaa han med
Akademiets Stipendium rejste over Paris til
Italien og Grækenland. Fra Rom hjemsendte han
bl. a. en Bronzestatuette af en Faun, som leger
med et Barn, og Statuen »Den fortabte Søn«, der
blev udført i Marmor for Statens
Skulptursamling; til denne erhvervedes senere hans
Bronzestatue »Abel ofrer til Herren« og
Bronzestatuetten »En Yngling« samt en »David« og en i
Marmor udført »Ung Florentiner«. 1884—86 var
han hjemme, men rejste sidstnævnte Aar efter at
have modtaget det Ancher’ske Legat over
München til Rom, 1889 med Statsunderstøttelse til
Verdensudstillingen i Paris og 1891 paa egen
Bekostning til Rom; 1890 blev han Medlem af
Akademiraadet, 1902 Prof. ved Akademiet, 1914
dettes Direktør. Blandt hans senere Værker kan
nævnes nogle Relieffer af Jomsvikingernes
Historie til Frederiksborgmuseet, et i Egetræ
udskaaret Relief til Kirken i Korsgade, to kolossale
Relieffer »Eros bringer Lyset til Jorden« og
»Dædalos danner Vinger til Flugten fra
Labyrinten« til det ny Kunstmuseums Façade, endelig
Restaureringen af Dronning Margrethes
Gravmæle i Roskilde Domkirke, hvortil Aa. paa
Grundlag af nogle faa bevarede Fragmenter af
den oprindelige Udsmykning udførte en Række
smukke og stiltro Relieffer.
S. M.
Aarsskud, de i Løbet af een Vækstperiode
udviklede Skud paa en fleraarig Plante. De kan
findes baade paa over- og underjordiske Akser.
Dersom de ender med Blomst, er deres Vækst
begrænset; et Sideskud maa da, hvis Planten er
fleraarig, fortsætte Væksten i næste Periode, og
paa denne Maade opstaar der en
»Kædeakse« ell. et Sympodie. Ender
Aarsskuddene ikke med Blomst, er deres Vækst, særlig hos
træagtige Planter, ubegrænset. Hos mange
Planter indtræder der en Arbejdsdeling mellem
Skuddene, for saa vidt som de stadig, men
periodisk videre voksende Aarsskud kun frembringer
Blade og saaledes er vegetative, medens de i
Løvbladenes Aksler dannede Sideskud bliver til
blomsterbærende Dværggrene. Hos halvbuskagtige
Vækster naar Aarsskuddene ikke at blive
helt træagtige i Løbet af een Periode; deres
øverste Dele dør derfor bort ved Vinterens
Komme. Hos vore træagtige Planter dannes
Grænsen mellem Aarsskuddene af de saakaldte
Knopspor, d. v. s. Mærkerne af de ved
Hvileperiodens Ophør, altsaa om Vaaren, afkastede
Knopskæl; med Alderen taber disse sig dog. Hos
Slægten Rubus (Klynger) spiller de fra Roden
ell. Stængelens nederste, endog underjordiske
Dele udviklede Aarsskud for saa vidt en vigtig
Rolle i Systematikken, som de hos forsk. Arter
kan være forsk. i Henseende til deres Retning,
Beklædning og Blade m. m.
V. A. P.
Aarstad, Herred i Nordhordlands Fogderi,
Søndre Bergenshus Amt (1910: 7285 Indb.),
støder umiddelbart til Bergens By, af hvilken det
nærmest maa betragtes som udgørende en Del.
Selve Gaarden Aarstad, hvorefter Herredet har
Navn, var i Oldtiden kendt som Kongsgaard
under det gl. Navn Aalrekstad. Flere af
Norges Konger, bl. a. Harald Haarfager og hans
Efterfølgere, boede her, og Gaarden omtales
hyppig i Sagaerne. Her var det, at en af
Gunhilds Sønner, Sigurd Sleva, blev dræbt 964. Af
Kongsgaardens Ejendomme afstod Olaf Kyrre
1070 den fornødne Grund til Anlæg af Købstaden
Bergen. Herredets Areal er 21 km2, hvoraf c.
1 km2 Vand.
M. H.
Aarstider kaldes de 4 Tidsafsnit — Foraar
(Vaar), Sommer, Efteraar (Høst) og Vinter —
hvori det tropiske Aar (Solaaret) inddeles. For
den nordlige Halvkugle begynder Foraaret 21.
Marts og varer til 22. Juni (93 Dage), Sommeren
fra 22. Juni til 23 Septbr (93 Dage), Efteraaret
fra 23. Septbr til 22. Decbr (90 Dage) og Vinteren
fra 22. Decbr til 21. Marts (89 Dage). Den
sydlige Halvkugle har Sommer, naar vi har Vinter,
Foraar, naar vi har Efteraar o. s. v. De her
nævnte Data kan undertiden afvige en Ener p.
Gr. a. det borgerlige Aars Uoverensstemmelse
med det tropiske. Grunden til denne ulige
Længde af Aa. er den, at Jordens Bane om Solen
er en Ellipse. Men da Jordens Apsidelinie
bevæger sig i samme Retning som Jorden og
endvidere Jævndøgnslinien rykker tilbage, saa at
Tiderne for Perihel og Foraarsjævndøgn stadig
nærmer sig til hinanden (1 Dag i henved 60 Aar),
vil dette bevirke, at Aa.’s Længde bliver lidt
foranderlig. Forestiller Fig. Jordbanen (med
overdreven Excentricitet) med Solen i C,
Perihel i p og Aphel i a, saa er F Jordens Stilling ved
Foraarsjævndøgn, S ved Sommersolhverv, E ved
Efteraarsjævndøgn og V ved Vintersolhverv.
Vinkelen F C p var i 1900 = 88° 47′ (den aftager
61,0″ om Aaret), altsaa, Vinkelen p C V = 11° 13′
ɔ: Jorden er i Perihel 11 Dage efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
