- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
72

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abcháser - Abchásien, Landskab i det russ. Statholderskab Kaukasien - Abd - Abdallah, Profeten Muhammed's Fader - Abdallah Khan, Emir af Bochara - Abd-el-Kader (fulde Navn: Sidi-el-Hadschi-Abd-el-Kader-Uled-Maheddin), Araberhøvding - Abdera, Handelsstad i det gl. Thrakien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afhængighedsforhold til Fyrsterne; siden 1. Marts
1870 er Livegenskabet imidlertid gennemgaaende
afskaffet, og en Del af Fyrsterne er traadt
i russ. Tjeneste. Ogsaa Administrationen og
Retsplejen er sat i System, og de blodige Kampe,
hvortil Blodhævnen gav Anledning, er ophørte.
H. P. S.

Abchasien, Landskab i det russ.
Statholderskab Kaukasien, strækker sig langs Østkysten af
det sorte Hav fra Anapa i Nærheden af
Kertsch-Strædet til Anaklia ved Ingur-Floden, mellem
Kaukasus’ Sydskrænt og Havet, det nuv.
Suchum’ske Militærdistrikt, 7315 km2 med (1904)
107800 Indb. Landet er bjergfuldt og dækket af
tætte Ege- og Valnød-Skove; i Dalene dyrkes
Majs, Hvede, Vin og Figen. Der udføres
Ræveskind, Honning, Voks og Buksbomtræ. A.
(Abassia) var som Naboland til det allerede i den
graa Oldtid berømte Kolchis (Mingrelien) kendt
af de gamle Kulturfolk, der kaldte Landets
Beboere Avagos ell. Abasgi. 550 e. Kr. fandt den
kristne Tro Indgang; i 11. Aarh. kom
Landet ind under Georgien. Rusland traadte
allerede 1154 i venskabelig Forbindelse med A.,
idet Storfyrst Isjalaf Mstislawitsch det nævnte
Aar ægtede en abchasisk Fyrstedatter. Midt i
15. Aarh. kom Landet imidlertid under
tyrkisk Herredømme, og Befolkningen blev
muhammedansk. De abchasiske Fyrster af Huset
Charvachidse stillede sig 1824 under russ.
Overhøjhed. Ved Freden i Adrianopel 1829 begyndte
Ruslands Erhvervelse af A. Langs med Havet
opstod der en Række russ. Stationer, og disse
rykkede lidt efter lidt frem imod Bjergene.
Først 1864 lykkedes det dog Russerne at
underkaste sig hele Landet, hvorpaa
Masseudvandringen til Tyrkiet begyndte. Den største By er
Fæstningen Suchum ved Kysten.
G. Ht.

Abd (arab. ɔ: Tjener) forekommer hyppig som
Led i muhammedanske Navne, sammensatte
med Ordet Allah ell. med et af Guds 99
Tilnavne, f. Eks. A.-ul-Hamid (den Lovpristes
Tjener), A.-ur-Rahman (den Barmhjertiges Tjener)
o. s. v.
J. Ø.

Abdallah [abda↱lah], Profeten Muhammed’s
Fader, en fattig Købmand i Mekka, døde kort
før Profetens Fødsel (c. 570).

Abdallah Khan [-↱lah-], Emir af Bochara, den
sidste Fyrste af de uzbegiske Scheibaniders Hus
(1533—98). Han voksede op i en Periode, hvor
Transoxanien hjemsøgtes af Anarki og idelig
oversvømmedes af tyrkiske Nomadestammer.
1556 banede han sig Vej til Magten, skaffede
Fred indadtil, generobrede de i de urolige Tider
tabte Landsdele Balch og Badachschan og
regerede fra 1583 som Enehersker i Transoxanien.
Under de dynastiske Stridigheder i Persien i
Beg. af Abbas I’s Regering lykkedes det ham
at erobre Herat og Merv, ja endog for en Tid
at gøre sig til Herre over Mazenderan, Landet
S. f. det kaspiske Hav. Inden A. døde, havde
Perserne dog erobret alt, ogsaa Herat, tilbage.
A. gjorde sig fortjent ved almennyttige
Foranstaltninger, ved at bygge Moskeer og Højskoler,
Hospitaler og Karavanseraier.
A. C.

Abd-el-Kader (fulde Navn:
Sidi-el-Hadschi-Abd-el-Kader-Uled-Maheddin), Araberhøvding,
f. 1807 ved Maskara, d. 26. Maj 1883 i Damaskus.
Han nedstammede fra en indflydelsesrig
Familie i Oran, der bestemte ham til
Præstestanden (Marabût). Paa Grund af hans store
Begavelse og Ærgerrighed tragtede Dejen af
Algier ham efter Livet, hvorfor han blev sendt
til Kairo, hvor han fuldendte sin Uddannelse.
Da Dejen blev styrtet, vendte han tilbage til sin
Hjemstavn, hvor en Del oprørske, arabiske
Stammer stillede ham i Spidsen som deres Emir i
Frihedskampen mod Franskmændene. Med 10000
Mand aabnede den unge Feltherre i Maj 1832
Krigen og førte den utrættelig til 1847, i hvilket
Tidsrum A.’s krigerske Dygtighed beredte
Franskmændene store Vanskeligheder. Febr
1834 maatte de anerkende ham som Emir af
Maskara; Krigen fortsattes dog snart, og
Franskmændene led betydelige Nederlag (bl. a. i
Affæren ved Tafna 25. Apr. 1836), indtil de 1837
maatte slutte Forlig med ham. Da han atter
1839 aabnede Krigen mod dem, blev Lykken
ham utro; vel kom Sultanen af Marokko ham
til Hjælp, men de led i Forening et stort
Nederlag ved Isly 14. Aug. 1844. og A. trak sig
tilbage paa marokkansk Grund. Da Sultanen
imidlertid 1847 tvang ham til at forlade
Marokko, maatte han 22. Decbr s. A. overgive sig
til den franske General Lamoricière. Denne vilde
lade ham udvandre til Ægypten ell. Syrien, men
den fr. Regering tillod det ikke; han blev
fængslet og ført til Fort Lamalgue ved Toulon, 1848
til Pau, derpaa til Amboise, og først i Oktbr
1852 tillod Napoleon III ham i Frihed at
trække sig tilbage til Brussa. Her levede han
ivrig beskæftiget med Studier til 1855, da et
Jordskælv tvang ham til at forlade Byen,
hvorefter han tog Ophold i Damaskus. I denne By,
hvor han 1860 med ridderlig Tapperhed
beskyttede de Kristne mod Drusernes og Tyrkernes
Grusomhed, tilbragte han Resten af sit Liv, idet
han dog gentagne Gange besøgte Kontantinopel,
Paris, London m. fl. St. og ofte for længere Tid
boede i Mekka. 1869 overværede han
Suez-Kanalens Aabning, i Krigen 1870 tilbød han
Franskmændene sin Hjælp. — A., der i øvrigt siden 1864
var bleven ivrig Frimurer, har skrevet et
religionsfilosofisk Værk, der under Titlen
Rappel à l’intelligent; avis à l’indifférent (Paris 1858)
er overs. fra Arabisk af Dugat; desuden har
han udg. en Digtsamling, hvis Indhold er
udarbejdet efter den klassiske arabiske Digtnings
Forbilleder. (Litt.: Bellemare, A., sa vie
politique et militaire
[Paris 1863];
Churchill, The Life of A., written from his own
dictation
[London 1867]).
J. Ø.

Abdera, Handelsstad i det gl. Thrakien, Ø. f.
Nestos-Flodens Munding. W. Regel (»Athen.
Mitteil.« XII 161) har bestemt Byens Beliggenhed og
beskrevet Ruinerne af den. Den antikke Stad laa
paa et Forbjærg (Kap Bulustra) 5—7 km fra
den store Landsby Bulustra. Den havde to
Havne, en paa Øst- og en paa Vestsiden af
Forbjærget, og var paa Landsiden (mod N.)
forsvaret af en stærk Mur. — Byen var en ionisk
Koloni, efter Herodot (I 168) anlagt af Timesios
fra Klazomenai (c. 650 f. Kr.); den blev dog
snart ødelagt af Thrakerne, men genopbygget
af Udvandrere fra den ioniske Stad Teos (543
f. Kr.). Abdera’s Blomstringstid falder kort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free