Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abdera, Handelsstad i det gl. Thrakien - Abderit se Abdera - Abderitisme - Abd-er-Rahman, Emir af Afghanistan (1879-1901) - Abd-er-Rahman, arab. Statholder i Spanien, 730-32 - Abd-er-Rahman, Sultan af Marokko (1778-1859) - Abd-er-Rahman er Navnet paa fem umajjadiske Herskere i Spanien - 1) Abd-er-Rahman I (756-88) - 2) Abd-er-Rahman II (822-52) - 3) Abd-er-Rahman III (912-61) - 4) Abd-er-Rahman IV (1017-18) - 5) Abd-er-Rahman V (1023-24) - Abdés - Abdlas - abdicere, se Abdikation - Abdikation - Abdomen, se Bug - Abdomen ell. Bagkrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Perserkrigene, og i 5. Aarh. f. Kr.
frembragte den fl. betydelige Mænd (Protagoras,
Demokritos o. fl..). Til Trods herfor stod
Indbyggerne dog i et saadant Ry for Enfoldighed, at
Navnet »Abderit« fik samme Betydning som
»Molbo« i Danmark. Denne Forestilling har den
tyske Digter Wieland benyttet til sin komiske
Roman »Abderitternes Historie«.
C. B.
Abderit se Abdera.
Abderitisme, d. s. s. Enfoldighed,
indskrænket Væsen, smlg. Abdera.
Abd-er-Rahman, Emir af Afghanistan (1879—1901),
var Sønnesøn af Barakzad-Dynastiets
Stifter, Dost Muhammed Khan. A.’s Fader,
Muhammed Afzal Khan, rejste en Krig mod sin
yngre Broder, Shir Ali, der havde overtaget
Herskermagten efter Dost Muhammed’s Død. A.
var under denne Krig sin Faders Feltherre.
Det lykkedes ham at sætte Faderen paa
Tronen, men Shir Ali kom tilbage efter Afzal’s
Død og vandt en Sejr, hvorefter A. maatte flygte
til Samarkand (1868). Da Shir Ali døde 1879,
drog A. efter Aftale med Russerne og med
Englænderne, hvilke sidste laa i Krig med
Afghanistan og havde ført en Hær ind i Landet,
til Afghanistan og tog Magten i Besiddelse.
Som Emir forstod han med stor politisk
Klogskab at holde Ligevægten mellem de to
mægtige Naboer, som lurede ved hans Nord- og
Østgrænse. Han sluttede en Overenskomst med
Englænderne, fra hvem han siden modtog
Subsidier, og forstod med Kraft og Behændighed at
afværge Russernes Forsøg paa at bore sig ind
i Landet. Han havde at kæmpe med forskellige
Oprør, der rejstes af Medlemmer af hans Slægt,
men fik Bugt med dem alle. A., der var
litterært interesseret og, under Medvirkning af den
lærde Radjput Sultan Muhammed Khan, forfattede
en Selvbiografi (Eng. Oversættelse: The
Life of Abdur Rahman, Amir of Afghanistan,
ed. by Mir Munshi, Sultan Mahomed Khan,
2 Bd., London 1900), interesserede sig i sine
senere Aar stærkt for den panislamitiske Bevægelse.
A. C.
Abd-er-Rahman, arab. Statholder i Spanien,
730—32. 732 førte han en stor arab. Hær ind i
Frankrig, oprev Hertug Eudes’ Hær, men blev
slaaet af Karl Martel i et stort Slag mellem
Tours og Poitiers og faldt selv i Slaget.
Abd-er-Rahman, Sultan af Marokko (1778—1859),
fulgte 1823 sin Onkel, Muley-Suleiman,
paa Tronen. Han forsøgte forgæves at
undertvinge de næsten uafhængige Stammer inden
for Rigets Omraade og gjorde sig forhadt ved
sin Havesyge. Skønt ikke saa fanatisk som sit
Folk, kom han i Strid med fl. europæiske
Magter; 1828 tvang Østerrig ham til at give Afkald
paa Tribut, og Rifpiraternes Røverier bragte
ham i Krig med Spanien. 1844 kom han
Abd-el-Kader til Hjælp med 15000 Mand, men blev
slaaet ved Isly af Marskal Bugeaud, hvorefter
Tanger og Mogador blev bombarderet af
Prinsen af Joinville. Under eng. Mægling sluttede
A. Fred med Frankrig; men nogle marokkanske
Stammer sluttede sig nu til Abd-el-Kader og
truede hans Trone; først Abd-el-Kader’s
Fangenskab 1847 befriede ham for den farlige
Medbejler. Ogsaa efter den Tid maatte han dog
kæmpe mod indre Uroligheder. Han efterlod
ved sin Død en Krig med Spanien til sin Søn
Sidi-Muhammed.
J. Ø.
Abd-er-Rahman er Navnet paa fem
umajjadiske Herskere i Spanien:
1) A. I undgik ved det umajjadiske Kalifats
Undergang Abbassidernes Forfølgelse og kom
til Spanien, hvor han tilkæmpede sig Magten
(756—88). Med megen Dygtighed og Hensynsløshed
betvang han en Række Oprør og
efterlod ved sin Død Spanien som et samlet Rige.
Han var ogsaa en begavet Digter, af hvis
Poesier enkelte Stykker er bevarede.
2) A. II (822—52), en ubetydelig Regent, var
fuldstændig i Hænderne paa sine Omgivelser,
bl. hvilke Virtuosen Sirjab spillede en lignende
Rolle som Farinelli hos Filip IV.
3) A. III (912—61), Spaniens største Hersker,
ordnede og samlede det forfaldne Rige og
betvang fl. farlige Oprør. Han var den første af
de spansk-arabiske Regenter, der antog Titlen
»de Troendes Behersker«. Den økonomiske og
militære Udvikling laa ham særlig paa Sinde;
i Udenrigspolitik var han varsom og tilbageholdende.
4) A. IV (1017—18) og
5) A. V (1023—24) var ganske ubetydelige og
fik ingen virkelig Magt.
J. Ø.
Abdest er den pers. Betegnelse for de rituelle
Afvaskninger (arab. wudû’) som i Islam skal
gaa forud for Bønnen (Koranen Sure 5. 8.).
Naar Vand ikke kan skaffes ell. undværes til
denne Brug (f. Eks. paa Ørkenrejser), er det
tilladt at erstatte Afvaskningen med en
Afgnidning med Sand.
A. C.
Abdias, efter en lidet troværdig Legende
Discipel af Apostlene Simon og Judas og af disse
indsat som Biskop i Babylon. Under hans Navn
gaar en, tidligst fra 6. Aarh. stammende, latinsk
Samling Apostellegender.
H. M.
abdicere, se Abdikation.
Abdikation. At abdicere ell. fratræde en
Stilling ell. Værdighed bruges i statsretslig
Forstand særlig om en Regents ell. Fyrstes
Opgivelse af den ham tilkommende Ret til at
udøve Regeringsmyndigheden og bære Kronen.
Skønt Fyrsten altid beklæder sin Stilling for
Livstid, har han dog altid Ret til at nedlægge
Kronen; kun i eng. Teori fordrer man en
Parlamentsakt dertil. Paa samme Maade kan en
Præsident i en Republik ell. indsat Regent altid
frivillig fratræde sin Stilling; det er en ren
Undtagelse, naar efter Meksiko’s Forfatning af
1857 Præsidenten skal have Kongressens
Samtykke dertil. Paa frivillige Tronfrasigelser
foreligger der kun forholdsvis faa Eksempler: Kong
Erik Lam’s 1147 er saaledes den eneste i
Danmarks Historie kendte. Derimod foreligger der
mange Eksempler paa tvungne Tronfrasigelser,
særlig som Følge af revolutionære Rejsninger.
Af den sidste fr. Republiks Præsidenter er ikke
færre end tre (Mac Mahon, Grévy og Perrier)
frivilligt traadte tilbage.
K. B.
Abdomen, se Bug.
Abdōmen ell. Bagkrop betegner hos
Leddyrene det bageste Kropafsnit, der er
sammensat af et forskelligt Antal Led, hos Storkrebsene
saaledes 7 Led, hos Insekterne 11, hvoraf dog de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
