- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
85

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aberdeenshire, Grevskab i det nordøstlige Skotland - Abergavenny, det rom. Gobannium, By i Monmouthshire, England - Abergele, Søbadested i Denbigshire i Wales - Aberli, Johann Ludwig, schweizisk Maler og Raderer (1723-1786) - Abernethy, John, eng. Læge (1763-1831) - aberratio ictus - Aberration

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faareavl; meget Kød eksporteres til London.
Havfiskeriet drives med Damptravlere og giver
et aarligt Udbytte af 1000000 £ (Sild og Torsk).
Flere Steder brydes Granitten, berømt som
Bygningssten. Industrien drives navnlig i og omkr.
Aberdeen; der fabrikeres især Tekstilvarer og
Papir. De vigtigste Byer er Aberdeen og
Peterhead.
G. Ht.

Abergavenny [↱äbəgeni ell. äbə↱geni], det rom. Gobannium, By i Monmouthshire, England, 20
km N. f. New-Port ved Gavennys og Usks
Sammenløb. Den har (1911) 8511 Indb., Ruiner af
et Slot fra Normannernes Tid samt skønne
Mindesmærker i den restaurerede Mariekirke, en
Benediktinerkirke fra 14. Aarh. A. ligger meget
smukt, omgivet af Bjerge; i Byens Nærhed er
der Jernværker og Stenbrud.
G. Ht.

Abergele [äbə↱ge£i], Søbadested i Denbigshire
i Wales ved den irske Sø, har (1911) 2121 Indb.

Aberli [↱a.bərli], Johann Ludwig,
schweizisk Maler og Raderer (1723—1786). Fra
c. 1760 udgav han i Bern talrige
Landskabsraderinger med Schweizerprospekter,
farve- ell. tusklagte. Disse vandt saa megen Afsætning,
særlig hos Rejsende, at der dannedes en hel lille
kunstindustriel Skole til Markedets Forsyning.
Fotografien fortrængte efterhaanden denne af
A. skabte Virksomhed (den »Aberli’ske Manér«).
I Wintherthur’s Kunsthalle et Album med 10
store Originalblade af A.
A. Hk.

Abernethy [äbə↱ni.þi], John, eng. Læge
(1763—1831). Efter at have været en af Londons
mest søgte Kirurger og Læge ved forsk.
Hospitaler blev han Prof. i Anatomi og Kirurgi
ved Royal College of Surgeons, i hvilken
Egenskab han har bidraget mægtigt til den eng.
Kirurgis Udvikling. Hans Hovedværker er
Surgical and physiological essays (3 Bd. 1793—97)
og Surgical observations (2 Bd., 1804—11).
M’Ilwain udgav Memoirs af J. A. (2 Bd.,
London 1853).

aberratio ictus (lat. aberrare = fare vild,
ictus = Hug, Slag) er i Strafferetten Betegnelsen
for det Tilfælde, at en Handling rammer et andet
Objekt end af Gerningsmanden tilsigtet — f. Eks.
et Hug, ført mod en bestemt Person, rammer
ikke denne, men derimod en tilfældig
tilstedeværende Trediemand. — I Alm. antages det, at
der i Tilfælde af a. i. ikke foreligger mere end
Forsøg paa den af vedkommende tilsigtede
Forbrydelse.
A. Gl.

illustration placeholder
Aberration.


Aberration (astron.) kaldes den tilsyneladende
Forskydning af en Stjernes Plads paa
Himlen, fremkaldt ved, at Lysets Hastighed, c.
300000 km i Sek., staar i et maalbart
Forhold til den Hastighed, hvormed Jorden
bevæger sig i sin Bane, c. 30 km i Sek. Er nu, for at
tage det ekstreme Tilfælde, at Iagttageren bevæger sig
lodret paa den fra en Stjerne kommende Lysstraale SA,
Stykket AC den Vejlængde, Iagttageren har bevæget sig
i den Tid, hvori Lyset har bevæget sig fra B til A, vil
DA være Lysstraalens relative Vej. En Stjerne,
som i Virkeligheden staar i Retningen AS, vil
i dette Tilfælde vise sig i Retningen AS1; m. a.
O. den vil være forskudt i en Retning, som er
parallel med Iagttagerens Bevægelsesretning i
det givne Øjeblik. Men da Jorden bevæger sig
rundt om Solen i en krum Bane, og saaledes
Bevægelsesretningen stadig skifter, saa maa
ogsaa Stjernens Forskydning stadig skifte, og
først efter et helt Aar komme helt rundt.
Tegner man nu ned paa et Stjernekort eller en
Himmelglobus Stjernens Plads, vil man se, at
alle de indtegnede Punkter ligger paa en
Ellipse, hvis store Akse for alle Stjerner har
samme Retning, nemlig parallel med Ekliptikken,
og har samme Størrelse, nemlig 41″, medens
den lille Akse er forskellig for de forskellige
Stjerner, idet den er lig den store Akse,
multipliceret med Sinus til Stjernens Bredde. En
Stjerne, som staar i Ekliptikkens Pol, vil altsaa
bevæge sig i en Cirkel om denne Pol, en Stjerne
i Ekliptikken vil bevæge sig i en Storcirkelbue
41″ frem og tilbage. Den for alle Stjerner
fælles store Halvakse, som kaldes A. Konstanten
og udgør 20,47″ efter de bedste Observationer,
er den Vinkel, som AB danner med AD: A.
Vinkelen. Benyttes de ovenfor givne Værdier,
vil man finde den til 20,6″.

Da Bevægelsen af en Iagttager paa Jordens
Overflade er Resultanten af Bevægelsen af
Jorden i dens Bane og dens Rotation om Jordaksen,
vil man foruden den aarlige A., som altsaa
hidrører fra Jordens aarlige Bevægelse, og som
kunde kaldes A. for Jordens Centrum, have en
daglig A., fremkaldt af Jordens daglige
Bevægelse. Denne varierer følgelig med
Iagttagerens Sted paa Jordens Overflade. Da
Hastigheden ved Jordens Ækvator med rundt Tal er
40000 km i 24 Timer ell. 0,46 km i Sek., saa
bliver den daglige A. for et Sted paa Ækvator
0,32″. Ved Bredden φ bliver den 0,32″ ×
cos φ, da Hastigheden der er 0,46″ × cos φ km.
Da Iagttagerens Bevægelse foregaar fra V. mod
Ø., vil følgelig en Stjerne i Meridianen vise
sig forskudt mod Ø. med 0,32″ × cos φ. Paa
andre Kanter af Himlen faar man det samme
Beløb, men set i Forkortning, altsaa endnu
mindre.

illustration placeholder
Aberration.


Er den observerede Stjerne ikke en Fiksstjerne,
men en Vandrestjerne, saa bevæger baade denne og
Jorden sig. Er saaledes Vandrestjernen i P i det
Øjeblik, Jorden er i A, og i Q i det Øjeblik,
Lyset fra P naar frem til Jorden, som da vil være
kommen f. Eks. til B, vil vi altsaa faa
Lysstraalen fra Vandrestjernen i Retningen BP,
medens vi nu skal have den i Retningen BQ. Jordens
Bevægelse vil imidlertid bevirke, at vi ser
Vandrestjernen ikke i Retningen BP, men i
Retningen BP1 — det er netop den beskrevne
Fiksstjerne A. Vinkelen mellem denne Retning
BP1 og BQ, den sande Retning til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free