- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
91

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abigail, Nabal's smukke og kloge Hustru - Abijá (Abijahu, Abijam), Rehabeam's Søn og Efterfølger i Juda Rige - Abild, Abildtræ - Abildgaard, gl. dansk Adelsslægt - Abildgaard, Nicolai Abraham, dansk Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uagtet de havde beskærmet hans Hjorde mod
Røvere. David tog hende efter Nabal’s Død til
Hustru (1. Sam. 25). Hun fødte ham Sønnen
Kil’ab.
J. P.

Abija (Abijahu, Abijam), Rehabeam’s Søn og
Efterfølger i Juda Rige (1. Kong. 15, 1 ff.),
regerede kun et Par Aar. Fra sin Fader havde
han arvet Krigen med Jeroboam, Israels Riges
Konge. Kongebogen meddeler intet om
Kampens Udfald; derimod beretter 2. Krøn. 13 om
Sejr og Landvinding for Abija. Hvis dette,
bortset fra Beretningens overdrevne Talangivelser,
har en hist. Kerne, skyldes det antagelig et
Forbund mellem Abija og den aramæiske Konge
Tabrimmon i Damaskus (1. Kong. 15, 18). —
Flere Personer i Gl. Test. bærer dette Navn;
efter en af disse er et af de 24 Præsteskifter
nævnet (Luk. 1, 5).
J. P.

Abild, Abildtræ, gl. danske og af Digterne
anvendte Benævnelser for Æbletræ.

Abildgaard, gl. dansk Adelsslægt, der uddøde
1705 med Eggert A., og ikke maa forveksles
med de endnu blomstrende, borgerlige Faml.
af dette Navn, som til Dels, om end med Urette,
har brugt dens Vaaben: i Sølv-Felt et grønt
Gærde, ledsaget af to røde Æbler foroven, et
forneden, paa Hjørnet to væbnede Arme,
holdende et Æble. Navnet er meget gammelt i
Slægten; thi alt 1230 nævnes en Tyge A. som
Kong Valdemars Forlover ved de i
Mecklenburg fangne Kongesønners Løsgivelse, og en
anden Tyge A. var 1285 Drost hos den
sønderjyske Hertug Valdemar. Andre i Jylland
og Fyn bosatte Linier førte Vaabnet, men ikke
Navnet, og af disse Linier var Hr. Niels
Lauridsen
, Landsdommer i Nørrejylland,
Hr. Timme Lauridsen til Margaard, Hr.
Tyge Lauridsen til Rødkilde, Kongens
Kammermester, samt Hr. Laurids
Lauridsen
og Laurids Jonson fremragende
Deltagere i Oprørene mod Kong Erik Menved.
De blev derfor alle landsforviste 1314, men kom
til Dels tilbage efter Kong Eriks Død, og fl. af
Slægtens Medlemmer indtog endnu i Kong
Valdemar Atterdags Tid fremragende Stillinger.
Efter Sagnet var Dronning Margrete særlig
fjendtlig sindet imod Slægterne A., Beger og
Limbek, og vist er det, at i 15. Aarh. sank
A.-Slægtens forsk. Linier ned blandt
Smaaadelen, uddøde ell. gik over i Bondestanden.
Ved Aar 1500 var kun een paa Vrandrup i
Anst Herred bosat Linie tilbage; denne delte
sig i en dansk Gren, der bl. a. ejede
Skodborg, Estrup, Rugballegaard og Lynderup og
som alt nævnt uddøde 1705, samt en
sønderjysk, til Dels i Mecklenburg bosat Gren, der
forvandt i Midten af 17. Aarh. (jfr. Danm.
Adels Aarbog
1884).
A. T.

illustration placeholder
N. A. Abildgaard.


Abildgaard, Nicolai Abraham, dansk
Maler, Søn af nedenn. S. A., døbt i Kbhvn 11.
Septbr 1743, død paa »Spurveskjul« ved
Frederiksdal 4. Juli 1809. Efter at være blevet
Malersvend arbejdede han som Medhjælper under
Mandelberg, samtidig med, at han gennemgik
Kunstakademiet, hvis mindre Guldmedaille han
vandt 1765 og 1766; den store tilkendtes ham
1767 for »David salves af Samuel«, men 5 Aar
gik, inden han opnaaede det Rejsestipendium,
hvorpaa Medaillen gav ham Ekspektance. Saa
drog han til Rom, hvor han blev i 5 Aar,
optaget dels af selvstændig Produktion, dels og
fornemmelig af at kopiere klassiske Ornamenter
for Akademiet, af Studier efter Renaissancens
Mestre og af at studere Arkitektur og Arkæologi; de
ældre Kunstnere, han med størst Iver og Udbytte
dyrkede, var Rafael, Michelangelo, Tizian og
Caracci’erne. Af de vistnok ikke synderlig
mange Originalarbejder, han udførte i
Rom, er kun eet særlig betydeligt og alm. kendt:
»Filoktet paa Lemnos« (Kunstmuseet). Stærkt
paavirket, som det er, i Formen af Michelangelo,
i Farven af Tizian, er det dog et Værk, der vidner
om en dyb, personlig Opfattelse af det tragiske
Emne og en eminent Dygtighed, ikke mindre i
Farvegivningen end i den grandiose Linieføring.
Billedet blev, da det kom til Kbhvn, modtaget
med overordentlig Anerkendelse og gav Anledning
til, at A. blev udset til Prof. ved Akademiet;
kort efter sin Hjemkomst blev han Medlem af
dette, og et Par Maaneder senere overtog han
Professoratet, der forenedes med Stillingen
som kgl. Historiemaler med en aarlig Løn af
200 Daler Courant (640 Kr.), en Sum, der kort
efter forhøjedes til det dobbelte; senere steg
hans faste Indtægt betydelig.

Den første store Bestilling, A. derefter fik, lød
paa en Række Malerier til Christiansborg,
Fremstillinger med Motiver fra de oldenborg’ske
Kongers Levned ell. allegoriske Hentydninger
dertil samt en Del symbolsk-ornamentale
Arbejder. Største Delen deraf blev færdige i Løbet af
omtr. 14 Aar, men gik til Grunde ved
Slotsbranden 1794, saa vi maa danne vor Mening
om dem væsentlig efter Skitserne, der nu
hænger paa Kunstmuseet som Vidnesbyrd om A.’s
Sans for klar og rytmisk Komposition, men helt
savner Egenskaber, der kan vække Stemning
ell. interessere som Udslag af Varme for
Emnerne og de fremstillede Personer. En ganske
anden Forestilling om A.’s Betydning faar man
af de mindre omfangsrige Billeder, han malede
samtidig med Dekorationerne til Slottet. Højest
iblandt dem har sikkert hans »Sokrates i
Henrykkelse« raget op, men desværre kendes det nu
kun af Clemens’ Kobberstik, der viser os en
Komposition, bygget op af store og skønne Linier
og rummende en lige saa stærk som ædel Følelse;
i det Kunstmuseet tilhørende, med ualmindelig
Bredde og Energi malede »Ossian synger til sit
Harpespil« raader en vældig Naturstemning,
som intet andet Værk af A. ejer noget
tilsvarende til. Fra samme Tid og bevarede paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free