- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
124

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Accépt - acceptabel (lat.), antagelig - Acceptánt, den der antager (accepterer) en Veksel, se Accept og acceptere - acceptatio (acceptilatio) - Acceptation, se Accept - acceptere (lat.), godkende, antage - acceptilatio - Accéptkonto, se Accept - Accéptkredit, se Accept - Accéptprovision - Accés (lat.), Tilgang, Tiltræden - Accession - Accessionstraktat, se Accession - accéssit - accessorisk - accessoriske Bestanddele i en Bjergart - accessoriske Organer ell. Tillægsorganer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Konto i Bøgerne, paa hvilken den, paa
hvem en Veksel er udstedt, opfører dens
Beløb. Ogsaa Anvisninger kan accepteres,
derimod ikke Checks. Tegnes der A. paa en Check,
er det uden Retsvirkning, Lov 23. April 1897
§ 8. — Acceptkredit, en i nyere Tid meget
brugt Form for Kreditgivning, navnlig i
Tyskland. Kreditten ydes paa den Maade, at den,
der yder Kreditten, accepterer Veksler, udstedte
af den, hvem Kreditten gives, uden at denne har
givet Dækning for Beløbet.
(E. M.). C. Th.

acceptabel (lat.), antagelig, f. Eks. et
acceptabelt Tilbud, d. v. s. et saadant, som den, det
gøres til, kan staa sig ved at antage.

Acceptant, den der antager (accepterer)
en Veksel, se Accept og acceptere.

Acceptanter, se Jansenisme.

acceptatio (acceptilatio) betegner i den
skolastiske Teologi Antagelsen af en Præstation som
fuldkommen fyldestgørende, endskønt den i sig
selv, efter sin Natur, ikke kan siges at være
ækvivalent med Forseelsen, som skal sones.
Begrebet er af og til bragt i Anvendelse paa
Kristi Gerning, der da betragtes som
fyldestgørende alene i Kraft af en vilkaarlig
Antagelse fra Guds Side.
F. C. K.

Acceptation, se Accept.

acceptere (lat.), godkende, antage, f. Eks. et
Tilbud, en Fordring, særlig en Veksel (se
Accept). Efter ældre dansk Vekselret var i fl.
Tilfælde den, der skyldte en anden Penge,
pligtig til at acceptere en Veksel, som Kreditor
trak paa ham for det skyldige Beløb; men
Bestemmelserne herom er ikke optagne i de
nugældende nordiske Veksellove af 7. Maj 1880.
(E. M.). C. Th.

acceptilatio (lat.), Retsudtryk for den
Overenskomst, hvorved en Skyld, der var stiftet ved
den sædvanlige, mundtlige Forpligtelsesform
(stipulatio), kunde hæves under tilsvarende
Former (»Kvittering«). Skyldneren spurgte først
Fordringshaveren: har du modtaget, hvad jeg
skyldte? (quod ego tibi promisi, acceptum
habesne?
); og derpaa var a. givet, og
Skyldneren fri, naar Fordringshaveren svarede: Ja!
(habeo!).
V. B.

Acceptkonto, se Accept.

Acceptkredit, se Accept.

Acceptprovision, en Godtgørelse (i Reglen
1/4—1/2 %), som Banker og Bankiers beregner
sig for at acceptere Veksler, der trækkes paa
dem paa Grundlag af en bevilget Acceptkredit.

Acces (lat.), Tilgang, Tiltræden.

Accession. 1) D. s. s. Tilvækst (s. d.).

2) I Folkeretten bruges A. i to ganske
forskellige Betydninger. Det betegner dels Tilvækst
til en Stats Territorium ad naturlig Vej, f. Eks.
ved Tilskylning af Land ell. Dannelse af ny
Øer inden for Statens Vandomraade, dels
Tiltrædelse af en mellem andre Stater afsluttet
Traktat (Accessionstraktat). Saadan
Tiltrædelse (Adhæsion) forudsætter et Samtykke
fra de tidligere Deltageres Side, men i de i
Nutiden almindelige mellem et større Antal Stater
afsluttede Traktater, hvorved folkeretlige Regler
kodificeres ell. Staterne enes om et Samarbejde
paa Lovgivningens, Retsplejens ell.
Forvaltningens Omraade, meddeles dette Samtykke i
Reglen paa Forhaand, idet det bestemmes, at
Stater, som ikke har undertegnet Traktaten,
naar som helst senere skal kunne tiltræde den.
Tiltrædelsen sker da ved en Tiltrædelsesakt,
som oversendes til den Stat, hos hvem de opr.
Deltageres Ratifikationer er deponerede, hvilken
Stat derefter underretter de andre Deltagere.
En Traktat, som andre Stater ikke har Adgang
til at tiltræde, kaldes en lukket Traktat.
P. J. J.

Accessionskatalog kaldes Bibliotekernes
Fortegnelser over den successive aarlige Tilvækst.
Mange Biblioteker udgiver deres A. i Trykken,
saaledes British Museum i London,
Bibliothéque nationale i Paris, Library of Congres i
Washington. Andre Steder udgives A.
omfattende fl. Bibliotekers aarlige Erhvervelser; dette
sker f. Eks. i Berlin, hvor der fra »Königliche
Bibliotek« udgives en Katalog over den aarlige
Tilvækst i dette og samtlige preussiske
Universitetsbiblioteker; det samme er Tilfældet i
Norden; i Sverige udgives siden 1886 af
Riksbiblioteket i Stockholm en A. over samtlige
offentlige svenske Statsbibliotekers aarlige
Indkøb af udenlandsk Litt. (hvert 10. Aar
Generalregister) og efter denne som Forbillede siden
1901 af det Kgl. Bibliotek i Kbhvn en lgn. for
Danmarks Vedk. (fra 1909 suppleret med en
Katalog over Indkøb af udenlandsk tekn. Litt.
ved Kbhvn’s kommunale og Folkebibloteker).
Universitetsbiblioteket i Kria udgiver siden 1884
sin Accessionskatalog i Trykken, Statsbiblioteket
i Aarhus gør siden 1906 det samme. De nordiske
A. omfatter kun udenlandsk, ikke national Litt.;
over denne sidste udgives som Boghandlerforetagender
aarlige Fortegnelser i hvert af de nordiske Lande.
C. S. P.

Accessionstraktat, se Accession.

accessit (lat.), »han er kommen nær til«
(Maalet), en Udmærkelse ved Bedømmelsen af
indsendte Prisafhandlinger, en Slags 2. Præmie
for disse.

accessōrisk. Retsvidenskaben kalder i Alm.
Pant og Kaution for accessoriske Rettigheder og
vil dermed udtrykke, at deres Bestaaen er
afhængig af, at den principale Ret, Fordringen
imod Skyldneren selv, eksisterer. Andre
benægter denne nødvendige Afhængighed og
kalder Pant og Kaution for accessoriske
Rettigheder, fordi de tjener det samme økonomiske
Formaal som Hovedfordringen, og fordi denne
sædvanligvis udnyttes til Formaalets
Opnaaelse.
V. B.

accessoriske Bestanddele i en Bjergart
kaldes de kun lejlighedsvis optrædende
Mineraler i Modsætning til de Mineraler, som udgør
Hovedbestanddelene i vedkommende Bjergart
og betegnes som væsentlige. I Granit
udgøres de væsentlige Bestanddele saaledes af
Kvarts, Feldspat og Glimmer, medens Apatit,
Magnetjernsten, Turmalin o. a. Mineraler kan
optræde som a. B.
J. P. R.

accessoriske Organer ell. Tillægsorganer kaldtes i Botanikken
i en tidligere Periode alle Haardannelser, for hvilke det
bl. a. er ejendommeligt, at mange ydre
Forhold, saasom Klima og Voksested, i høj Grad
kan paavirke dem. De kan derfor ikke altid
med Bestemthed henregnes til de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free