- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - accessoriske Organer ell. Tillægsorganer - Accessorium (jur.), se Appertinentier - Acciacatura - Acciajoli (Acciajuoli), florentinsk Adelsfamilie i Middelalderen - Accidéns - Accidénser - Accidénstryk, se Bogtryk. - accidental (ell. accidentel), tilfældig, uvæsentlig - Accidentaler (Accidenti), (ital.) - accidentalia (contractus), (lat.), Tilfældigheder - Accjpiter, Accipitrinæ, se Høge - Accis, se Kristtorn - Accise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Kendemærker«, der ved deres Konstans prægede de
»gode« Arter. — I den moderne Videnskab
benyttes Ordet »accessorisk« hovedsagelig om
Knopper, idet man ved
Tillægsknopper forstaar saadanne, der foruden
Hovedknoppen forekommer i een Bladaksel.
Eksempler herpaa afgiver Valnød, hvor de sidder
i een lodret Række i hver Kimbladaksel;
Aristolochia Sipho, hvor lgn. Rækker forekommer
i Løvbladsakslerne; Lonicera med i Reglen tre
i hver Bladaksel. — Accessoriske Knopper er i
det hele taget, især hos tokimbladede Vækster,
et alm. Fænomen, der hos visse Planter giver
de morfologiske Forhold en bestemt Karakter
(Vitis, Vinranken). Deres Udvikling er ofte
betinget af Plantens Kraft og Velbefindende, og
deres Forekomst er ikke indskrænket til
Plantens vegetative Sfære (Verbascum, Teucrium,
Phoradendron).
V. A. P.

Accessorium (jur.), se Appertinentier.

Acciacatura [at.∫aka↱tura] (ital.), opr. en
hyppig anvendt Forsiring ved Orgel- ell.
Klaverspil, der bestod deri, at Undersekunden
ansloges samtidig med Hovednoden, men hurtigst
muligt igen løslodes. A. noteredes som en lille
Node med en skraa Streg gennem Halsen,
altsaa ligesom vort nu brugelige, korte Forslag,
med hvilket det da ogsaa omtr. falder sammen.
S. L.

Acciajoli (Acciajuoli) [at.∫aj(u)↱åli],
florentinsk Adelsfamilie i Middelalderen. Af dens
Medlemmer kom nogle som Hærførere til
Grækenland og opnaaede her at blive Hertuger
af Athen og Korinth, indtil Tyrkerne ødelagde
deres Herredømme; andre blev i deres
Fædrenestad, og blandt disse var Donato A.
(1428—78), en udmærket Embedsmand og skattet
Humanist.

Accidens (lat.) betød i Skolastikken en
uvæsentlig, ydre, tilfældig Egenskab ved en Ting, i
Modsætning til de væsentlige (essentielle)
Egenskaber, der med Nødvendighed skulde følge af
Tingens Væsen.
A. T-n.

Accidenser, de uvisse Indtægter, Biindtægter,
de Gejstlige oppebærer for forsk. Forretninger.
Smgl. Offer.

Accidenstryk, se Bogtryk.

accidental (ell. accidentel), tilfældig, uvæsentlig.

Accidentaler (Accidenti [at.∫i↱denti]),
(ital.). I Musik betegner A. tilfældige, i
Løbet af et Musikstykke forekommende
Fortegn, i Modsætning til de ved Beg. af et
Musikstykke anbragte Fortegn, der bestemmer
Tonearten.
S. L.

accidentalia (contractus), (lat.),
Tilfældigheder, i retsvidenskabelig Sprogbrug
Udtryk for saadanne mindre væsentlige Dele af
et kontraktmæssig bestemt Retsforhold, som
maa være udtrykkelig aftalte for at kunne blive
gældende, jfr. Modsætningerne essentialia
(substantialia)
, de væsentlige, og naturalia
contractus
, de selvfølgelige Dele af Kontrakten, der
gælder, hvis andet ikke er aftalt.
V. B.

Accipiter, Accipitrinæ, se Høge.

Accis, se Kristtorn.

Accise. Jævnsides med Toldafgifterne af de
fremmede Varer findes allerede i den tidlige
Middelalder enkelte indenrigske
Forbrugsafgifter. Disse Afgifter, »Cisen« ell. med senere
Tillægsafgifter »Accisen«, hvilede fortrinsvis
paa Levnedsmidler som Øl og Vin, men
omfattede senere ogsaa andre Varer og blev efterhaanden
i Tyskland, Holland samt navnlig i
England (som excise duties) vigtige
Statsindtægter. Til Danmark kom A. henimod
Middelalderens Slutning. I den ældre fiskale danske
Lovgivning sammenblandes A. dog jævnligt med
Toldafgiften af fremmede Varer. Dette gælder
saaledes Chr. II’s verdslige Lov, der opfører
Afgifterne af fremmed Vin og Øl paa »Taflen
at zise efter«. Den væsentligste Genstand for
A. herhjemme var foruden Vinene særlig tysk
Øl som Pryssing, Momme, Rostocker-, Wismar-,
Lübecker- og Hamborger-Øl, Hoveddrikkene i
15. og 16. Aarh. Allerede 1466 havde Chr.
I til Hansestædernes Forbitrelse lagt en »Cise«
af 4 Sk. — omtr. en Fjerdedel af Prisen — paa
hver Td. tysk Øl, og i hans Handelsforordning
af 1475 sattes Afgiften til 1 Lod Sølv for Læsten
ell. 1 1/4 Sk. pr. Td. Afgiften var ved Beg. af
16. Aarh. 4 Hvid pr. Td., men forhøjedes under
Chr. III til 8 Sk. Under den nordiske
Syvaarskrig blev Afgiften yderligere forhøjet. Som Regel
indgik Afgifterne i Kongens Kasse, men
undtagelsesvis overdroges A. enkelte Byer, saaledes
Kbhvn og Halmstad 1551, Varberg 1552 og
Malmø 1589, for at Byerne da selv kunde
sørge for deres Befæstning og Sikkerhed. Afgifterne
opkrævedes af en »Cisemester«, der,
bortset fra Helsingør, som oftest tillige oppebar
Tolden. Ogsaa under Chr. IV lagdes der
gentagne Gange A. paa Vin og Øl. Regler om den
regnskabsmæssige Ordning indeholdes i Ordin.
af 1632.

I Kbhvn blev der ifølge Privilegierne af 1661
erlagt en Tillægsafgift af ind- og udgaaende
Skibe samt Varer. De nærmere Bestemmelser
om Fordelingen af denne saakaldte Acciseafgift
mellem Magistraten, Havnen, Staden og
Fattigvæsenet blev trufne ved forsk. Reskripter og
Forordninger i 17. og 18. Aarh., jfr.
saaledes Reskr. 8. Febr 1707 til Kbhvn’s Magistrat.
Denne Ordning opretholdtes ved Toldrullerne af
1762 og 1768. Magistratens Andel blev 1771 tillagt
Statskassen. Efter Toldforordningen 1. Febr
1797 havde sammendraget Statskassens Andel
i A. med de øvrige da foreskrevne Told- og
Konsumtionsafgifter, deltes den bevarede
kommunale A. mellem Staden og Havnevæsenet
indtil 1. Apr. 1864, da hele Afgiften tilfaldt
Havnevæsenet. Efter Lov af 31. Marts 1864 skulde
Afgiften kun have været erlagt endnu i 10 Aar,
men ved Lov 31. Marts 1874 forlængedes
Fristen i 5 Aar, og sluttelig fastsattes det ved Lov
29. Marts 1879, at den til Kbhvn’s Havnekasse
hidtil erlagte Acciseafgift kunde opkræves indtil
31. Marts 1882.

For de danske og norske Købstæders
Vedkommende blev A. efter 1660 ved forsk. kgl.
Bevillinger og Reskr. henlagt til Købstæderne,
og denne Ordning fastholdtes i de senere
Toldforordninger. Saaledes var efter Chr. V’s
Toldrulle af 1691 A. en kommunal Afgift, der tilfaldt
Søkøbstæderne i Danmark og Norge og skulde
anvendes til Lønninger for Magistraterne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free