Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 127 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Acer L. (Løn ell. Ahorn), Slægt af Lønfamilien - Acera, se Blæresnegl - Aceraceæ, se Lønfamilien - Aceratherium, en Gruppe uddøde Hovdyr - Acerbi, Giuseppi, ital. Rejsende (1773-1846) - Acerenza, By i det sydlige Italien - Acerina, se Aborrefamilien - Acerra, By i Syditalien - acervere (lat.), ophobe - Acérvus, Kædeslutning, se Slutning - Acetabulum, d. s, s. Hofteskaal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomsterne, der oftest sidder i Klase ell. Halvskærm,
er som Regel femtallige, med 5 Bæger- og 5
Kronblade, men med 8 Støvblade (af de 10, som
egl. hører til Blomstens Plan, mangler de to
mediane) og en Støvvej, hvori der findes 2
Frugtknuderum; hyppig mangler den ene ell.
den anden Art Kønsblade, og Blomsterne er da
særkønnede. Trods deres gerne uanselige Ydre
bestøves de dog af Insekter, idet der i Bunden
af Blomsterne findes en stor, gullig, skive- ell.
skaalformet Honningkirtel. Frugten er en
Spaltefrugt med 2 vingede, nødagtige Delfrugter (se
Fig.);

Frugt af Ær.

Frøene mangler Frøhvide, den krumme Kim har tynde,
foldede Kimblade. C. 100 Arter, der især hører hjemme
i Bjergegne. De for Norden vigtigste Arter er
A. pseudoplatanus L. (se Ær) og
A. platanoïdes L. (se Løn). A.
campestre L. (Navr) er en Busk
ell. et lavt Træ (indtil 12—13 m); kun sjældnere
opnaar den mere anselige Dimensioner. De yngre
Grene bærer ret ofte kraftig Korkdannelse, der
minder om Kork-Ælmens. Bladene er mindre end hos Ær og Løn,
3—5-lappede og med butte Lapper. Blomsterne
udvikler sig efter Løvspring; da mange af dem
er hanlige, er Navr mindre rigt frugtbærende
end de to andre danske Arter. Navr lever i
største Delen af Europa, men gaar som vildtvoksende
ikke nordligere end til Skaane; i Danmark er
den ret hyppig vild i de sydligere Egne (særlig
Kystskovene), mangler dog paa Bornholm; i
Nordsjælland og Jylland er den sjælden. Navr
har ingen ell. meget ringe Anvendelse i
Skovbruget, derimod egner den sig i fortrinlig Grad
til Hæk og som Parkplante. Den plantes i Norge
næppe nordligere end til Trondhjem. Dens
rødlige Ved er haardt og meget tæt og anvendes til
Drejerarbejder (Træskeer) og
Musikinstrumenter. — Af de fremmede A.-Arter fortjener især
A. saccharum Britton (A. saccharinum Wangenh.,
Sukker-Løn, Sukker-Ahorn) Omtale. Den
hører hjemme i det atlantiske Nordamerika,
men har i øvrigt en meget vid Udbredelse.
Bladene er 5-lappede og groft bugtet-tandede; de
minder en Del om Bladene hos Tandbladet Løn,
men mangler Mælkesaft. Den blomstrer før ell.
omtr. samtidig med Løvspringet. Blomsterne
mangler Krone. Denne Art samt i mindre Grad
de nedenfor nævnte A. Negundo og A.
dascycarpum tappes fra sidst i Febr til sidst i Marts for
den sukkerholdige Foraarssaft; der bores
Huller ind i Træernes Stammer, og den udflydende
Saft, der indeholder 2—4 % Sukker, indkoges
og behandles videre til Sukker,
Ahornsukker (se Sukker). Et kraftigt Træ giver
aarlig 2—3 kg, sjældnere større Mængder.
Produktionen i Kanada og Forenede Stater er betydelig.
Flere andre Arter, der alle stammer fra det
atlantiske Amerika, dyrkes som Park- og Allétræer. A.
Negundo L. (Negundo fraxinifolium Nuttall, N.
aceroides Moench) har ulige finnede Blade med
3 ell. hyppigst 5 Par Smaablade. Tvebo; Krone
mangler. Hos A. dasycarpum Ehrh. er Bladene
længere end brede, 5-lappede og med spidse
Lapper; midterste Lap er forholdsvis større end
hos Tandbladet Løn. Blomsterne, der
fremkommer før Bladene, mangler Krone; Frugtknuden
er filtet. A. rubrum L. (Rød Løn, Rød
Ahorn) har rødlige og iøjnefaldende Blomster
med glat Frugtknude; Bladene er mindre stærkt
indskaarne end hos foregaaende.
A. M.

A. campestre L. (Navr) er særlig egnet til
Hæk og til at give Underlæ i unge Læbælter. A.
platanoïdes L. (Tandbladet Løn) har Varieteter,
som har dybt indskaarne Blade, kugleformet
Krone ell. rødlig farvede Blade først paa
Sommeren. A. Pseudoplatanus L. (Æretræ) har
talrige Varieteter, som udmærker sig ved brogede
Blade i rødt, gult og hvidt. A. Negundo L. har
hvid- og gulbrogede Varieteter, der kun er
haardføre paa gunstig Vokseplads. Til Drivning
i Potter om Foraaret dyrkes A. polymorphum
Sieb & Zuc (Japan) p. Gr. a. sine smukke, dybt
indskaarne Blade, i purpurrøde ell. lyserøde
Farver. Arterne formeres ved Frøudsæd,
Varieteterne ved Okulation paa Stamformen.
L. H.

Acera [↱a´-], se Blæresnegl.

Aceraceæ, se Lønfamilien.

Aceratherium, en Gruppe uddøde Hovdyr,
der i Bygningsforhold slutter sig ganske nær
til de nulevende Næsehorn (Rhinoceros).
Medens Næsehorn som Regel har 3 Fortæer,
havde fl. Arter af Gruppen A. 4, idet der
fandtes en lille ydre 4. Taa; de manglede Horn paa
Næse og Pande, et i øvrigt ikke ualmindeligt
Forhold hos mange andre uddøde Næsehorn.
Levninger af A. findes i Europa i miocene og
nedre pliocene Lag.
R. Hg.

Acerbi [at↱∫ærbi], Giuseppi, ital. Rejsende
(1773—1846), er bekendt ved sine Rejser i
Danmark, Norge, Sverige og Lapland. Han var den
første Italiener, der — paa en 1798 foretagen
Rejse — trængte frem til Nordkap, hvilken
Rejse han beskrev i Travels through Sweden,
Finland etc. to the Nordcape (2 Bd. London
1802, Paris 1804). Efter 1826 at være bleven
udnævnt til østerrigsk Generalkonsul i Ægypten
gav han i det af ham 1816 i Milano stiftede
Tidsskr. Biblioteca italiana værdifulde Bidrag til
Kundskaben om dette Land. Han benyttede sit
10-aarige Ophold i Ægypten til at foretage store
Rejser, ikke alene i Landet selv, men lige ind
til Asien, og forskaffede sig paa disse Rejser
store Samlinger af Naturaliegenstande, som han
senere skænkede til Museerne i Milano, Pavia,
Padua og Wien.

Acerenza [at∫e↱ræntsa], By i det sydlige
Italien, Provins Potenza, ligger 23 km NØ. f.
Potenza paa et Højdeparti ved Bradano. (1901)
4499 Indb. A. har et Kastel og en smuk
Domkirke. Ærkebiskoppen af A. bor dog ikke her,
men i Matera.
H. P. S.

Acerina, se Aborrefamilien.

Acerra [a†t∫ær.a], By i Syditalien, Provins
Caserta, ligger 12 km NØ. for Napoli, ved
Banen fra Rom til Napoli. (1908) 15044 Indb. A.
er Bispesæde og har en gl. berømt Domkirke,
der 1788 ødelagdes ved et Jordskælv, men nu
atter er opbygget. A. er Oldtidens Acerrae, der
ødelagdes af Hannibal.
H. P. S.

acervere (lat.), ophobe.


Acervus, Kædeslutning, se Slutning.

Acetabulum, d. s. s. Hofteskaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>