- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Achaia er Navnet paa et Nomarki i det nuv. Kongerige Grækenland - Achaios, Achæernes mytiske Stamfader - Achál-Teké (Akal-Tekke), Oase og Kreds i den transkaspiske Provins i russ. Centralasien - Achalzich (Akalzike, »Nyslot«), befæstet Kredsby i det russ. Guv. Tiflis - Achamót, se Gnosticisme - Achard, Franz Karl, tysk Kemiker (1753-1821) - Achard, Louis Amédée Eugéne, fr. Forf. (1814-75) - Acharius, Erik, sv. Læge (1757-1819) - Acharnai, den største af de attiske Demer - acharnement

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arkadiens Nordgrænse, og en særskilt
Bjergmasse Panacháikon (nu Voïdiá, 1927 m høj),
der hæver sig N. f. de andre og tvinger Kysten
i en stor Bue mod N. Mange Smaafloder, der
for største Delen kun har Vand i Regntiden,
gennemfarer Landet; de betydeligste er Peiros
(nu Kamnitza-Floden), Selinus (Vostitza-Floden)
og Erasinos (Kalavryta-Floden). I Oldtiden var
Bjergene for største Delen dækkede af Skove,
hvoraf nu det meste er forsvundet; den
nederste Del af Skraaningerne brugtes som Agerland
og til Vinplantninger; nu dyrkes næsten overalt
Korender. — Den opr. Befolkning var Ionerne,
og Landets gamle Navn var Aigialos (ɔ:
»Kystlandet«). Efter den doriske Folkevandring
trængte Achæerne ind, fordrev Ionerne og gav
Landet dets senere Navn. De dannede ligesom
den tidligere Befolkning 12 smaa Stater, der
var forenede i et Forbund og i Fællig dyrkede
Zeus i Helligdommen ved Byen Aigion i
Midten af Landet og (især i den ældre Tid)
Poseidon ved Kyststaden Helike. Navnene paa de
andre Stæder er efter Herodot: Pellene,
Aigeira, Aigai, Bura, Rhypes, Patrai, Farai,
Olenos, Dyme og Tritaia. Nogle af dem blev tidlig
ødelagte ved Jordskælv (Helike, Bura, Rhypes);
andre Stæder, der opr. havde været smaa og
ubetydelige, svang sig senere i Vejret og traadte
i de andres Sted (Keryneia, Leontion). Den
store Rolle, det achæiske Forbund (se Achæerne)
spillede i den sidste Del af Grækernes
Frihedstid, skyldes det, at Romerne overførte
Navnet A. paa hele Grækenland, da det blev
romersk Provins.
C. B.

Achaia er Navnet paa et Nomarki i det
nuv. Kongerige Grækenland. Det er 3136 km2
med (1907) 150918 Indb. ell. 48 pr. km2. Dets
Hovedstad er Patras.
H. P. S.

Achaios, Achæernes mytiske Stamfader, var
efter Sagnet Ion’s Broder og Søn af Xuthos,
Hellen’s Søn.

Achal-Teke (Akal-Tekke), Oase og Kreds
i den transkaspiske Provins i russ.
Centralasien, strækker sig i en Længde af c. 250 km
langs den nordlige Fod af de chorasanske
Bjerge. Dette smalle Bælte af frugtbart Land
mellem Bjergene og Ørkenen Kara-kun skyldes
de talrige Smaabække, som strømmer ned fra
Bjergene og udnyttes ved Hjælp af et Net af
Vandingskanaler. Hovedmassen af Indbyggerne
er Teke-Turkmener, der dels lever i Oasen som
Agerdyrkere, dels i de omgivende Ørkener og
Stepper som Nomader. Før Rusland (1881)
undertvang denne Egn, var Turkmenerne
berygtede som Røvere. Den transkaspiske Jernbane
gennemskærer Oasen i hele dens Længde.
Hovedstad er Askabad.
M. V.

Achalzich [aкa£↱tsîк] (Akalzike, »Nyslot«),
befæstet Kredsby i det russ. Guv. Tiflis
(Transkaukasien) ved Kuras Biflod Posschow, 160 km
VSV. f. Tiflis. A. ligger i en Højde af 1029 m
og har (1904) 16500 Indb. (Armeniere, Georgiere,
Jøder og Russere). Den har flere armeniske
Kirker, en Synagoge og en meget smuk Moske,
der nu er omdannet til en russ. Kirke og
forenet med en højere Undervisningsanstalt. A.
driver Handel med Produkterne af Agerbruget
og Kvægavlen, som trives godt i den frugtbare
Omegn. A. var opr. Hovedstaden i en georgisk
Provins, kom 1579 under Tyrkernes
Herredømme og blev 1828 erobret af Russerne under
Paskévitsch, som beholdt den ved Freden i
Adrianopel 1829.
G. Ht.

Achamot, se Gnosticisme.

Achard [a↱∫a.r], Franz Karl, tysk Kemiker
(1753—1821), er særlig kendt som Grundlægger
af Roesukker-Fabrikationen, som han efter
mange Aars mislykkede Forsøg bragte i det
rette Spor; paa Godset Kunern i Schlesien, som
Frederik Wilhelm III af Preussen, der levende
interesserede sig for hans Forsøg, satte ham i
Stand til at købe, indrettede han en
Mønsterfabrik og Læreanstalt for Tilvirkningen af
Roesukker.

Achard [a↱∫a.r], Louis Amédée Eugène,
fr. Forf. (1814—75), var opr. Købmand, derpaa
Embedsmand og vendte sig 1838 til
Journalistikken, som han dog atter opgav efter
Februarrevolutionen 1848 for derpaa udelukkende at
hellige sig til belletristiske Arbejder. Af hans
talrige Romaner og Noveller fortjener særlig
at nævnes Les châteaux en Espagne (1854), Les
petits fils de Lovelace
(3 Bd. 1854), Le duc de
Carlepont
(1864), La chasse royale (7 Bd. 1850).
Flere af Rejsehaandbøgerne i Bibliothèque des
chemins de fer
er ogsaa forfattede af ham.

Acharius, Erik, sv. Læge (1757—1819), havde
med glødende Iver helliget sig til Studiet af
Likenerne ell. Lavarterne og kan kaldes
Likenologiens Fader. Før hans Tid fandtes der intet
fuldstændigt, sammenhængende og
videnskabeligt System i den nævnte Gren af Botanikken,
og de Botanikere, der ved Siden af Studiet af
andre Planter havde skænket Laverne nogen
Opmærksomhed, havde væsentligst opstillet ny
Arter og Slægter ell. søgt at grunde
Hovedafdelinger. Men med A.’s 1803 udgivne
Methodus lichenum begynder Likenologiens
videnskabelige Behandling; her fremtræder et nyt,
gennemarbejdet System, i hvilket Hovedvægten
lægges paa Frugternes Bygning, medens
Løvets Beskaffenhed først faar systematisk Værdi
ved Underslægternes Begrænsning. I det senere
(1810) publicerede Værk Lichenographia
universalis
er de samme Principper gennemførte, om
end noget ændrede; Afvigelserne er heller ikke
store i A.’s 1814 i Lund udgivne Synopsis
methodica lichenum
. Til Sporernes Form tager A.
ikke Hensyn, og det fremgaar af hans Skr., at
hans optiske Hjælpemidler ikke har været de
bedste. A.’s Indflydelse paa sin Videnskab var
saaledes meget stor; den kan siges
uindskrænket at strække sig til 1846, da Studiet af
Likenernes Sporer kom op ved Giuseppe de
Notaris i Firenze og ny Synspunkter begyndte
at gøre sig gældende.
V. A. P.

Acharnai [a↱кarna^i], den største af de attiske
Demer, laa paa den atheniske Slette i Nærheden
af den nuv. Landsby Menidi. Indbyggerne
ernærede sig dels ved Agerdyrkning, dels som
Kulsviere i Skovene paa Parnes’ Skraaninger. I
Aristofanes’ Komedie »Acharnerne« optræder de
som Koret, hvorefter Stykket har faaet Navn.
C. B.

acharnement [a∫arnö↱mâ], fr., hidsigt Begær
efter noget, Forbitrelse, acharnére, ophidse
mod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free