- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
132

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Achates - Achatina, tropisk Landsnegleslægt - Achaz, Jotam's Søn og Efterfølger i Juda Rige - Achazia, 1) Achab's Søn og Efterfølger i Israels Rige, 2) Achab's Dattersøn, Joram's Søn og Efterfølger i Juda Rige - Acheloider, se Sirener - Achéloos kaldtes i Oldtiden Grækenlands største Flod - Achem, d. s. s. Atjeh - Achen, Georg Nicolaj, dansk Maler (1860-1912) - Achen, Johann von, tysk Maler (1552-1615) - Achenbach, Andreas, tysk Landskabsmaler (1815-1910)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Achates, en Trojaner, som Vergil i sin Æneide
lader optræde som Æneas’ Ledsager ved næsten
alle vigtigere Foretagender, uden at han nogen
Sinde karakteriseres som selvstændig
Personlighed. Han indføres i Æneiden regelmæssig
med Tillægget fidus (den trofaste); deraf
undertiden i spøgende Talebrug: en Persons
»Mus A.« om en uadskillelig Ledsager.
H. H. R.

Achatīna, tropisk Landsnegleslægt, der
sammen med nogle faa andre Former, som alle
stammer fra Mellem- og Sydafrika, danner en egen Fam.
Achatinidæ. De største Landsnegle hører
hertil; de naar en Længde af 20—25 cm, og deres
med en Kalkskal forsynede Æg en Længde af
25—30 mm.
C. M. S.

Achaz, Jotam’s Søn og Efterfølger i Juda
Rige. Da Efraim’s Konge Peqah forbandt sig
med den aramæiske Konge Rason mod Juda,
ved hvilken Lejlighed Edomiterne
tilbageerobrede Juda’s vigtige Havnestad Elat, bad A.
Assyrerkongen Tiglat Pilesar (745—27) om Hjælp.
De nordlige Rigers Politik havde allerede
hidkaldt denne, 734 tugtede han med haard Haand
Efraim og Damaskus. Her mødte A. Storkongen
og hyldede ham som hans Vasal, idet han
bragte ham Gaver af Templets og Paladsets
Skatte. Under ham optraadte Profeterne
Jesaja og Mika. Den første søgte at gribe
ind i Politikken og at hindre Vasalforholdet til
Assyrerkongen (Kap. 6—8). Begge tegner de
et mørkt Billede af Folkets moralske Tilstand;
navnlig dadles de Riges dekadente Forfinelse
og Mangel paa Respekt for Retten samt den
alm. religiøse Slaphed. Kongebogen fordømmer
A.’s Forhold til Kultus, navnlig hans Ofring
paa »Højene«. Han lod indsætte et assyrisk
Alter i Templet. (2. Kg. 16. Forholdet til Tiglat
Pilesar omtales i dennes Indskr.).
J. P.

Achazja, 1) Achab’s Søn og Efterfølger i Israels
Rige, regerede kun to Aar. Ifølge Kongebogen
faldt Moab fra under A., dog skete det snarere
under Achab. Han døde som Følge af et Fald.
Elija, der ogsaa virkede under ham, skal have
forudsagt hans Død (2. Kg. 1). 2) Achab’s
Dattersøn, Joram’s Søn og Efterfølger i Juda Rige.
Hans Regering var for kort (1 Aar) til at have
nogen Bet. Sammen med Morbroderen Joram,
Kongen i Israel, drog han mod Aramæerkongen
Hazael i Ramot Ø. f. Jordan. Da Joram saaret
vendte hjem og dræbtes af Jehu, fandt A.
ligeledes sin Død. Hans Moder var Atalja, Datter
af Achab og Izēbel (2. Kg. 8, 25 ff.; 9, 21—29).
J. P.

Acheloider, se Sirener.

Acheeloos kaldtes i Oldtiden Grækenlands
største Flod, der dannede Grænsen mellem
Akarnanernes og Aitolernes Land. Den udspringer
paa Pindos, strømmer mod S. og falder ud i
det ioniske Hav; dens moderne Navn er
Aspropótamos (»den hvide Flod«). Som alle andre
større Floder personificeredes A., men indtager
en særlig fremtrædende Stilling. Blandt
Flodguderne, som var Sønner af Okeanos og Tethys,
ansaas A. for den ældste; medens de andre i
Reglen kun tilbades og dyrkedes i Flodens
nærmeste Omegn, nød A. guddommelig Hæder i
hele Grækenland allerede i ældgammel Tid.
Den »store Kunst« har forholdsvis sjælden
behandlet Acheloos-Skikkelsen; derimod træffer vi
den ofte i Vasebilleder, paa Gemmer og
Bronzer. A. fremstilles da stundom i Skikkelse af en
Tyr, hyppigere som et fantastisk Væsen sammensat
af Tyrekrop og Menneskehoved med
Tyrehorn. Tit findes kun den saakaldte
Acheloos-Maske afbildet ɔ: et Menneskehoved med
langt Skæg og Tyrehorn. — Af de Myter, der
knytter sig til A.’s Navn, er den mest kendte
Fortællingen om hans Kamp med Herakles om
Deianeira, Datter af Kong Oineus i Kalydon.
Under Striden benyttede A. sig af sin Evne
til at forvandle sig, som han havde tilfælles
med andre Vandguddomme. Da han havde
paataget sig en Tyrs Skikkelse, afbrød Herakles
hans ene Horn, hvorpaa A. maatte erklære sig
for overvunden. Af det afbrudte Horn dannedes
Overflødighedshornet.
C. B.

Achem, d. s. s. Atjeh.

Achen [↱a´-], Georg Nicolaj, dansk Maler,
f. 23. Juli 1860 i Frederikssund, d. 6. Jan. 1912
i Kbhvn. Han gik i Schneekloth’s Skole, hvor
Tegnelæreren Chr. Kierkegaard, selv en
kunstnerisk begavet Mand, vakte hans Lyst til
Kunsten. Senere traadte han i nært Forhold til
Kyhn, der forberedte ham til Akademiet, i hvis
Skoler han arbejdede fra 1877—83, samtidig
med, at han stod i Malerlære; efter at være
blevet Svend, studerede han et Par Vintre under
Krøyer. Sit første Maleri udstillede han i
Vinteren 1882; senere fulgte en Række
Landskaber og Figurbilleder, af hvilke »Syge paa Skt.
Helenas Grav« 1889 indbragte ham Mention
honorable
paa Paris-Salonen; i det flg. Foraar
i tilkendtes der ham Akademiets
Udstillingsmedaille for et udmærket Portræt, der blev
købt til den kgl. Malerisamling; 1891 fik han i
Berlin hæderlig Omtale for to Portrætter. Af
A.’s senere Portrætter er ikke faa af betydelig
Værd; han udviklede sig stadig til større Kraft
i Opfattelsen, finere Form og varmere Kolorit.
S. M.

Achen [↱a.-], Johann von, tysk Maler, f. i
Köln 1552, d. i Prag 1615. Navnet (ogsaa
skrevet: Aken, Aachen) har han faaet fra Byen
Aachen, hans Faders Fødested. I sin Ungdom
tog han til Italien, blev der stærkt paavirket
af de italienske Malere (særlig M. Angelo og
Tintoretto) og vendte tilbage til sit Fædreland
som en fuldblods Manierist af den italieniserende
Retning. Fra 1590 var han sysselsat
ved det bayerske Hof og malede talrige
Alterbilleder i München og Augsburg (her for
Fuggerne), senere kom han til Kejser Rudolf II i
Prag og udførte bl. a. Kejserens Portræt (nu
i Wien). 1594 blev han adlet. I Wien,
Schleiszheim, Köln o. m. a. St. findes der Billeder af
A. (Portrætter og Historiemalerier), mange
reproducerede af Datidens bedste Stikkere.
A. Hk.

Achenbach [↱a-], Andreas, tysk
Landskabsmaler, f. i Kassel 29. Septbr 1815, d. 1. Apr.
1910. A., uddannet paa Akademiet i Düsseldorf,
er en af Düsseldorf-Skolens bedste Mænd. Han
brød med Skolens romantiske Landskabsmaleri,
sankede især i Vandreaarene 1835—46 et
mægtigt og broget malerisk Stof og levede atter fra
sidstnævnte Aar i Düsseldorf, hvor han virkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free