- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
181

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adlerbeth, Gudmund Göran, sv. Friherre, Statsmand og Forf. (1751-1818) - Adlerbeth, Jacob, sv. Oldforsker, Leder af »Gotiska forbundet« (1785-1844) - Adlercreutz, Karl Johan, sv. Hærfører og Statsmand (1757-1815) - Adler-Falsen'ske Grundlovsudkast

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Adlerbeth [↱a.-], Gudmund Göran, sv.
Friherre, Statsmand og Forf. (1751—1818), var en
personlig Ven af Gustaf III, der satte megen
Pris paa ham, til Trods for, at han optraadte
med stor Frimodighed over for Kongens
Enevoldsplaner; han blev Rigsarkivar, Kongens
Privatsekretær og var en af de først udnævnte
»aderton« i det sv. Akademi. Ved Gustaf III’s
Død trak han sig tilbage til Privatlivet, men
efter 1809 traadte han igen i Statens Tjeneste,
var ogsaa en Tid Medlem af Regeringen. Nogen
betydelig Statsmand var han ikke, men han nød
alm. Agtelse som en sjælden redelig og
fædrelandssindet Mand. Hans efterladte »Historiska
anteckningar« (udg. 1856—57; ny Udgave ved
El. Tegnér 1891—92) viser de samme
Egenskaber; de giver tillige med hans »Gustaf III’s
resa i Italien« (udg. 1902 af H. Schück) gode
Bidrag til Tidens Historie. — Betydeligere er
han som skønlitterær Forf., mindre ved sine
originale Arbejder (Operaen »Cora och Alonso«,
Tragedien »Ingiald Illråda« og en Del lyriske
Digte) end ved sine Oversættelser af Virgil,
Horats og Ovid, som den Dag i Dag anses for
Mønstre paa Korrekthed og Smag. Han har
ogsaa oversat, delvis frit omarbejdet, Arbejder af
Racine og Voltaire. Skønt han tilhørte den
fransk-klassiske Retning, var han blandt de faa,
der paa den Tid havde Sans for den
oldnordiske Litt.: han har saaledes oversat
»Hákonarmál« (Biografi af El. Tegnér som Indledning
til 2. Udgave af »Hist. anteckningar«).
I. F.-H.

Adlerbeth [↱a.-], Jacob, sv. Oldforsker, Leder
af »Götiska förbundet«, f. i Stockholm 1785, d.
1844. Søn af ovenn. G. G. A. Efter i Upsala at
have afsluttet sine Studier med en filosofisk
Magistergrad indtraadte han 1807 i Kancelliet,
hvor han efterhaanden kom til at øve en
betydelig Indflydelse; men han vilde aldrig
modtage en højere Stilling end som første
Ekspeditionssekretær. Sin betydningsfuldeste Indgriben
i Sveriges Historie har han øvet gennem
»Götiska förbundet«. Febr. 1811 sluttede en Kreds
af begavede, unge Mænd sig sammen om at
sætte en Dæmning for den altherskende
franske Smag ved at vende tilbage til Oldtidslivet,
de gamle »Götar«s Dage, og derigennem vække
den svenske Folkefølelse for et selvstændigt Liv.
Disse unge Mænd samledes og sang deres
nydigtede Sange til Forfædrenes Hæder, tømte
Mjødhornene og tiltalte hverandre med
Oldtidsnavne. Over for Offentligheden optraadte
Selskabet som Udgiver af et Tidsskrift »Idunna«,
hvori Geijer’s »Vikingen« og de første Sange af
Tegner’s »Frithjofs Saga« fremkom sammen med
Afhandlinger om Mytologi og Kultur,
Beretninger om Oldsagsfund o. s. v.; A. ydede (under
Mærket R ɔ: hans »götiska« Navn Rolf) en
Række videnskabelige Bidrag, ligesom han
ogsaa oversatte Snorre’s Edda og Oehlenschläger’s
Vaulundur. Fremfor alt var han Sjælen i
Samlivet, og der maa derfor tilskrives ham stor Lod
i den mægtige Indflydelse, Forbundet øvede paa
sv. Aandsliv. Den første halve Snes Aar var
dets Glanstid; senere skilte de betydeligste
Aander sig ud fra dets nordisk-begejstrede
Ensidigheder, og med A.’s Død gik det til Hvile.
Sidste Hæfte af »Idunna« bragte Geijer’s Mindeord
om Forbundet og om A.
A. O.

Adlercreutz [↱a.d£ərkrå^its], Karl Johan, sv.
Hærfører og Statsmand, f. 27. Apr. 1757 i Finland,
d. 21. Aug. 1815 i Stockholm. Kun 13 Aar gl.
begyndte han sin militære Bane. 1789 blev han Major
p. Gr. a. den ualmindelige Tapperhed, han viste
i Krigen med Rusland 1788—90. Da den finske
Krig udbrød 1808, var han Oberst og fik
Kommandoen over 2. Brigade. Kort efter blev han
den finske Hærs Generaladjutant og kom
derved til at spille en fremtrædende Rolle. Under
hans Ledelse afbrødes Tilbagetoget mod N., og
han vandt Sejrene ved Siikajoki og Revolaks
m. fl. Han var snarraadig og modig, men
manglede en Feltherres Ro og Besindighed. Snart
maatte derfor den svenske Hær paa ny vige for
Overmagten, og til sidst maatte A. i Olkijoki
underskrive et Forlig, som tvang den svenske
Hær til at rømme Finland. A. var imidlertid
blevet Generalmajor og Friherre. Da han 1809
kom til Stockholm, vandt han ogsaa der alles
Tillid ved sin aabne og redelige Karakter. Dette
gjorde, at han, støttet af nogle behjertede
Mænd, 13. Marts 1809 vovede at fængsle Kong
Gustaf IV Adolf, just som har var i Begreb med
at forlade Byen for at rejse Sydarméen mod
den oprørske Vestarmé under Adlersparre. Til
Tak overdrog Rigsdagen A. Leckö Kongsgaard,
og den ny Konge gjorde ham til Generaladjutant
for Arméen. 1810 blev han Statsraad, 1811
General og 1814 Greve. 1813 var A. Nordarmeens
Generalstabschef i Krigen mod Napoleon, og
deltog bl. a. i Slaget ved Leipzig. Ogsaa
Felttoget mod Norge 1814 gjorde han med som
Generalstabschef og arbejdede ivrigt for
Konventionen i Moss, for at Krigen snarest mulig
kunde ophøre. (Litt.: C. O. Nordensvan,
»Finska kriget 1808—09« [1898]).
A. M. D.

Adler-Falsen’ske Grundlovsudkast, som
med Rette anses for det vigtigste Forarbejde til
den norske Forfatning, blev udarbejdet i
Begyndelsen af 1814 af Lektor J. G. Adler og
Sorenskriver Chr. M. Falsen. Allerede i Midten
af Febr blev det fremlagt for en snæver Kreds
af Falsens Venner (Peder Anker, Georg
Sverdrup og Ludvig Platou); først efter at Falsen
var blevet valgt til Medlem af Rigsforsamlingen,
blev det efter derom udtalt Ønske forelagt
Prinsregenten, til hvem det er dediceret. Den
3. Apr. havde denne studeret det igennem og
opsat sine Bemærkninger, der ikke rørte ved
noget af væsentlig Bet., hvorefter det paa ny
blev omarbejdet af Falsen og trykt. Forslagets
vigtigste Kilder er den franske, monarkiske
Konstitution af 3. Septbr 1791, den franske
Republiks Forfatning af 22. Aug. 1795, den
nederlandske Forfatning af 1798, de amerikanske
Republikkers Konstitutioner og særlig de forenede
Staters af 1787 samt De Lolmes: Constitution
de l’Angleterre
. Nogen original og
dyberegaaende Gennemarbejdelse af Kilderne foreligger
ikke. Alligevel kan Udkastet ikke kaldes et
Flikarbejde, og det staar endog i visse Henseender
over det Lovarbejde, for hvilket det tjener som
Grundlag. Det opr. Udkast er først trykt i en
officielt udg. Redaktion af »Rigsforsamlingens
Forhandlinger« med tilhørende Dokumenter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free