Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - advocatus ecclesiæ - Advocatus regius, se Advokat - ad vocem - advocere - Advokat - Advokatur - Adye, Sir John Miller, eng. General (1819-1900) - Adynami - Adyton - Adzer, Daniel Jensen, dansk Medaillør (1731-1808) - adækvat - Ae (Artikler, der savnes herunder, maa søges under Æ) - Aedon - Aello - Aelst, 1) Evert van, holl. Maler (1602-57); 2) Willem van A. (c. 1625-c. 1683)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klostre i Regelen selv deres a., hvis Pligter blev
nøje fastsat. I Retstvist traadte han op som
Kirkens Sagfører, paa dens Vegne aflagde han
Ed, udførte Tvekamp, Jernbyrd og hvad andet
Procesmaaden krævede, indsamlede dens
Tilgodehavende og førte de Krigere, som Kirken
ell. Klostret maatte stille til Hæren. Snart havde
Kirkerne dog atter Nød med at værge sig mod
deres Fogeder, der under den alm.
Lensudvikling ændrede deres Embeder til arvelige Len;
de vilde gøre sig til Herrer over alle Kirkens
verdslige Sager og indskrænke Biskop og Abbed
til de i strengeste Forstand kirkelige
Forretninger. Kirken tyede da til Konger og Kejsere,
yderligere svækkede Paver som Innocens III
Fogedernes Magt, og de maatte vende tilbage til
Tjenerrollen. I almindeligere Bet. bruges a. e.
som Ærestitel for Fyrster.
H. O.
Advocatus regius, se Advokat.
ad vocem (lat.), ved ell. i Anledning af Ordet
— (hvor man tilknytter en Bemærkning til et
i en Samtale brugt Ord; omtr. = à propos).
advocere (lat. advocare, tilkalde), føre Sager
for Retten, optræde som Sagfører.
Advokat i dets lat. Form (advocatus) er en
gammel Betegnelse i forsk. kgl. danske Love og
Frd. fra Middelalderen for den kgl.
Ombudsmand ell. overordnede Øvrighed for større Dele
af Landet, senere kaldet Lensmand. Af
advocatus opstod i Tidernes Løb ved
Sammentrækning det nord. Navn »Foged«, hvilket imidlertid
temmelig hurtig fik en forandret Bet. og
brugtes om de af Ombuds- ell. Lensmanden for de
enkelte Herreder benyttede, underordnede
Fuldmægtige, hvilket senere atter blev til vore nuv.
Herredsfogeder.
Nu til Dags betyder A. d. s. s. Sagfører
ell. Prokurator; særlig brugtes i Danmark
Benævnelsen A. om de af Kongen beskikkede
Sagførere ved Højesteret. Højesteretsadvokaterne
var egentlige Embedsmænd og maatte gøre
Indskud i Enkekassen, men var dog ikke
pensionsberettigede; kun de var berettigede til at føre
Sager for andre ved Højesteret; men i øvrigt
kunde de ogsaa gaa i Rette ved de underordnede
Domstole. Efter L. af 26. Maj 1868 bliver
der imidlertid ikke længere udnævnt A. ved
Højesteret af Kongen, hvorimod de fremtidige
Sagførere ved Landets øverste Domstol
beskikkes af Justitsministeren og fører Navn af
Højesteretssagførere. — Af de efter Enevælden
indførte særlige kgl. Advokatembeder er
Generalfiskalens bortfaldet, medens
Kammeradvokatens (s. d.) kun besættes ved
Konstitution. — Advocatus regius blev ved Anrd.
af 31. Marts 1755 ansat for »de vestindiske
Ejlande«, som det hedder, med det Hverv at
udføre alle Sager, hvor det gælder Kongens
Kasses Tarv ell. de kgl. Interesser. Dette
Embede besættes nu ligesom Kammeradvokatens
kun ved Konstitution.
I Norge kaldes ligeledes de Sagførere, der
har Ret til at føre Sager for Højesteret,
Advokater ell. Højesteretsadvokater.
I det øvrige Europa bruges A. almindeligvis som
Betegnelse for de Sagførere, der optræder ved
den offentlige og mundtlige Hovedforhandling
i civile og kriminelle Sager. I Skotland, hvor
for øvrigt saa godt som alle Sagførere uden
Forskel fører Navn af A., findes en særlig
Lordadvokat, der staar i Spidsen for hele
den skotske Advokatur ell. Sagførerstand.
Han regnes med til Ministeriet og skifter med
dette og er i Virkeligheden en Slags
Statssekretær for Skotlands Anliggender. I England
sondres der mellem Barristers og Solliciters
ell. Attorneys.
K. B.
Advokatur, den samlede Sagførerstand.
Adye [↱eidi], Sir John Miller, eng.
General (1819—1900), deltog i Krimkrigen, i Kampen
mod Oprørerne i Indien og (1863—64) i Sitana-Felttoget
i Afghanistan. 1875—80 var han Guvernør
for Militærskolen i Woorwich, ledsagede
1882 som Generalstabschef Wolseley paa
Toget til Ægypten og var 1883—86 Guvernør i
Gibraltar. Han har bl. a. skrevet: The defense
of Cawnpore in 1857 (1858), A review of the
Crimean war in the Winter of 1854—55 (1860),
Sitana, a mountain campaign in 1863 (1867),
Recollections of a military life (1895).
Adynami (gr.), Kraftløshed.
Adyton [↱a-] (gr.), »det, som ikke tør betrædes«,
det Allerhelligste, i Oldtidshelligdomme et
Rum, som kun tør betrædes til visse Tider
af de ved Gudsdyrkelsen fungerende. Det
berømteste A. var i Apollons Tempel i Delfoi,
hvorfra Pythias Orakelord meddeltes. A. til
Brug ved Ofringer er fundet i Kabeirernes
Helligdom ved Theben og i Idalion paa Kypern.
Det var ikke nogen nødvendig ell. regelmæssig
Del af det gr. Tempel. I senere Tid betegnes
ved A. ofte hele Tempelcellen.
H. A. K.
Adzer, Daniel Jensen, dansk Medaillør,
f. i Kbhvn 1731, d. smst. 4. April 1808. A.
uddannedes i Paris og Rom og blev 1766 Medlem
af Akademiet i Kbhvn paa en Medaille over
dettes Præses, Grev Moltke. Af hans for en
Del ret smukke Arbejder kan for øvrigt nævnes
Medaillen ved Frederik V’s Død, Medaillon pro
meritis og Medaillen over begge Bernstorfferne
samt nogle Møntstempler.
S. M.
adækvat (af lat. adaequare, gøre lige),
fuldkommen tilsvarende, nøje stemmende overens
med; a. bruges om et Begreb, en Forestilling,
der nøje dækker sin Genstand, fuldstændig
indeholder dens væsentlige Kendemærker; en
Definition er a., naar Subjekt og Prædikat er lige
omfattende.
Ae (Artikler, der savnes herunder, maa søges
under Æ).
Aedon (gr., Nattergal) var efter et gr. Sagn,
der har udviklet sig af et gammelt Dyreeventyr,
en Datter af Pandareos og gift med Zethos
(ell. Zetes). Ved en Fejltagelse dræbte hun sin
egen Søn Itylos (ell. Itys). Guderne ynkedes
over hendes Sorg og forvandlede hende til den
Fugl, der bærer hendes Navn. Naar Nattergalen
ved Foraarstid istemmer sine vemodige
Fløjtetoner, troede man, at det var A., der
klagede over sin Søn.
C. B.
Aello (gr.), en af Harpyierne.
Aelst [a.lst], 1) Evert van, holl. Maler
(1602—57), var meget anset som Maler af »Stillleben«-Billeder.
Hans Malerier, der er meget sjældne,
(findes bl. a. i Augsburg og Schwerin), er ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
