Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afkøling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lavest tænkelige Temperatur ÷ 273°, det
»absolutte Nulpunkt«. Til Maaling af de laveste
Temperaturer bruger man Brinttermometret,
Heliumtermometret ell. et termoelektrisk Element.
Naar Luft udvider sig, afkøles den, hvis den
ikke samtidig faar en vis Varmemængde tilført.
Dette er Grunden til den lave Temperatur i
Atm.’s højere Lag; thi enhver Luftmasse, som
stiger opad, udvides og bliver derved koldere.
Hvis atmosfærisk Luft, der er 15° varm, udvider
sig uden Varmetilførsel til sit dobbelte Rumfang,
vil dens Temperatur synke til ÷ 55°. Saavel
Udvidelse af sammenpresset Luft som Fordampning
af flygtige Vædsker benyttes i Kulde- og
Ismaskiner.
Varmetab til koldere Omgivelser sker ved
Straaling og Varmeledning. Medens
en Mængde alm. forekommende Stoffer, f. Eks.
Glas, Vand, Kul, ved ikke for høje Temperaturer
udstraaler Varme omtr. lige godt, danner
Metallerne en ejendommelig Gruppe, idet blanke
Metalflader har en overordentlig ringe
Udstraalingsevne. I et blankt Metalkar vil en Vædske
derfor holde sig varm længere end i et anløbet,
og det er altsaa ikke blot for Udseendets Skyld,
at man bør holde sin Temaskine blank. Medens
et Legeme ved Varmeledning aldrig kan afkøles
under sine allernærmeste Omgivelsers
Temperatur, kan dette ofte ske ved Straaling. I klare,
stille Nætter kan saaledes Jordoverfladens
Temperatur synke ikke faa Grader under Luftens,
idet Straalerne fra Jorden passerer gennem
Luften ud i Verdensrummet, og Luften selv ikke
udstraaler megen Varme. Den stærke A., som
om Vinteren finder Sted i det indre af større
Landmasser, der ligger fjernt fra Ækvator,
skyldes Udstraalingen. Et Legemes Varmetab til
Luften ved Ledning er uafhængigt af Overfladens
Beskaffenhed (ru, blank o. s. v.), uden for
saa vidt Overfladens Tilstand faar Indflydelse
paa Strømningerne i den omgivende Luft. Det
Luftlag, som ligger tæt op ad Legemets
Overflade, er temmelig ubevægeligt, og gennem dette
Lag maa Varmen derfor føres ved Ledning,
medens den i større Afstande fra Overfladen
føres bort med Luftstrømmene. Da Luft er en
yderst slet Varmeleder, vil A.’s Hastighed i høj
Grad bero paa Tykkelsen af det rolige Luftlag,
som omgiver Legemet; dette Lag bliver tyndere,
jo livligere Luften omkring Legemet bevæger sig
— ell. jo hurtigere Legemet bevæger sig gennem
Luften. Et varmt Legeme afkøles derfor
hurtigere i Blæst end i stille Vejr. Vore Klæder gør
Nytte ved at forøge Tykkelsen af det rolige
Luftlag omkr. Legemet. — Om A. i Vædsker gælder
det samme, som her er sagt om A. i Luft, kun
at den foregaar langt hurtigere, baade fordi alle
Vædsker leder Varmen bedre end Luftarterne,
og fordi et vist Rumfang Vædske kan optage og
ved Strømning bortføre mangfoldige Gange
mere Varme end det samme Rumfang Luft.
Den simpleste af de mange Afkølingslove,
man har fremsat, er Newton’s. Den
siger, at den Hastighed, hvormed et Legeme
taber Varme til koldere Omgivelser, er
proportional med Temperaturdifferensen mellem
Legemet og Omgivelserne. Et varmt Legeme, der
befinder sig i et Rum, hvis Temperatur er 20°,
skulde altsaa bruge halv saa lang Tid til at
afkøles fra 101° til 99° som til at afkøles fra 61°
til 59°, fordi Temperaturdifferensen i første
Tilfælde kan regnes for at være dobbelt saa stor
som i sidste. Medens Loven i Tilfælde som det
her nævnte vil vise sig at slaa ret godt til,
glipper den aldeles ved meget store Temperaturdifferenser,
især fordi Varmestraalingen ved høje
Temperaturer stiger langt stærkere med
stigende Temperatur, end Newton’s Lov forudsætter.
Nogen almengyldig Afkølingslov kan ikke
opstilles.
A. forandrer paa mange Maader Legemernes
Egenskaber. Den formindsker deres Rumfang
(Vand mellem 0° og 4° danner en Undtagelse),
letter Fortætningen af Luftarter og Dampe, gør
Vædskerne mindre flydende (varmt Vand filtreres
hurtigere end koldt) og faar dem, naar den
drives vidt nok, til at stivne. Ved A. af
Opløsninger kan man ofte faa de opløste Stoffer til at
udkrystallisere, fordi A. formindsker
Opløseligheden. Stærk A. virker som Regel hemmende
paa Forløbet af kemiske Forandringer, især
saadanne, der skyldes smaa Organismer, og A.
bruges derfor i stor Stil ved Konservering af Kød,
Mælk og mange andre Næringsmidler. Faste
Legemers Haardhed, Styrke, Elasticitet og
Udseende afhænger ofte af den Maade, hvorpaa de
er afkølede fra en høj Temperatur. Staal hærdes
ved hurtig A. i Vand, Kviksølv, Olie o. desl., det
gøres mindre haardt og mere spændigt ved
langsom A. Naar Glas opvarmes til svag
Rødglødhede, afkøles ved Neddypning i et Bad, der
er 200—300° varmt, og derpaa langsomt afkøles
i Badet, bliver det haardt og viser stor
Modstandsevne mod Slag og Temperaturforandringer.
Det mister samtidig sin Evne til at lade sig
skære og kan daarlig bores, slibes ell. poleres.
Støbejern faar en haard Skal ved at udstøbes i
Former, der fremkalder en hurtig A. Haarde og
skøre Legemer som Staal, Stenarter, Glas, Svovl
kan springe ved pludselig A. p. Gr. a. deres
uensartede Sammentrækning. Man gløder derfor
Kvarts o. desl. og afkøler det i Vand for at lette
Knusningen. Ler- og Glasvarer skal gerne køles
langsomt for ikke at blive skøre (se Glas).
Det gælder ofte om at faa en Vædske hurtig
afkølet. Dette sker sædvanlig enten derved, at
man lader Vædsken med størst mulig Overflade
være i Berøring med Luft, der holdes i
Bevægelse for at fremskynde A. ved Ledning og
Fordampning (Bryggeriernes og Brænderiernes
»Svalebakke«), ell. derved, at man lader
Vædsken afgive sin Varme til koldt Vand ell. Is. Man
kan da fylde den varme Vædske i et tyndvægget
Metalkar, der sættes ned i Vandet ell. Isen, ell.
anbringe Kølemidlet i Metalkarret og hænge
dette ned i den Vædske, der skal køles. I begge
Tilfælde vil Omrøring fremme A. Skal man køle
store Vædskemasser, og har man Grund til at
spare paa Kølemidlet, er denne Fremgangsmaade
dog ikke god, fordi Kølemidlet ved
Operationens Slutn. endnu har en lavere
Temperatur end den afkølede Vædske, og hvert kg af det
altsaa kun har optaget forholdsvis liden Varme.
Idealet for økonomisk Anvendelse af Kølemidlet
vilde være, at dette bragtes til at antage den
varme Vædskes Begyndelsestemperatur, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
