Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Plantevækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udseende, og Vinden ophvirvler et fint,
ubehageligt Støv af Kul og Aske; saa snart der
indtræder Regn, bedækkes Savannen dog hurtigt
med et nyt, frodigt Plantedække. Langs Floderne
i Savannerne optræder de for det indre A. højst
karakteristiske Galeriskove. — Fra Senegal til
Benguela paa Vestsiden og fra Kap Guardafui
til Delagoa-Bugten paa Østsiden findes langs de
lagunefyldte Kyster, og i Flodmundingerne, saa
langt som Vandet er brakt, en veludviklet
Mangroveformation (Rhizophora; Avicennia). — De
egl. Urskove ell. Regnskove er rigest udviklede
i den ækvatoriale Del, hvor Nedbøren falder
over saa godt som hele Aaret uden længere
Tørkeperioder; de er stærkere udbredt paa
Vestsiden end paa Østsiden, hvor de dog gaar
længst imod S., idet de strækker sig helt ned i
Natal, medens de paa Vestkysten stopper noget
S. f. Kongo-Flodens Udløb. Skovene udbreder sig
især i de lave Kystegne og i Floddalene, men
de strækker sig ogsaa fl. Steder langt ind over
de højere Plateauer, navnlig paa begge Sider
af Kongo-Floden. Regnskovene har i A. den
samme Fylde og Mægtighed som i de andre
tropiske Lande, med en Rigdom paa Epifyter
og Slyngplanter, der gør dem næsten ufremkommelige.
— Abessinien indtager p. Gr. a. sin
Højde en Særstilling i plantegeografisk
Henseende. Den tropiske Region, Kolla’erne, der
naar op til c. 1600 m, udmærker sig ved Skove
af Mimoser, Akacier, Figenarter, Tamarinder,
Bambus, Baobab o. a.; her dyrkes Bomuld og
Majs; fra 1600—2400 m i Woïna Degas-Regionen
er kaktuslignende Euforbier særlig
karakteristiske; her vokser Vinranken, og Oliventræet
danner hele Skove, ligesom ogsaa Kaffetræet har
hjemme i denne Region; endvidere dyrkes her
Bananer, Oranger, Granatæbler, Kartofler samt
fl. Kornsorter (Durrah, Byg og Hvede). Det
meste af Abessinien indtages af den højere
liggende Degas-Region, et skovfattigt, men
græsrigt Landskab, som endnu tillader Byg og Hvede
at modnes og for øvrigt er bekendt for den
saakaldte Kussoplante (Brayera anthelmintica), der
anvendes til at fordrive Bændelorm med, samt
den ejendommelige, palmelignende Gibbaraplante
(Rhyncopetalum montanum). Over Degas-Regionen
kommer en Højbjergsregion, som
genfindes paa de andre høje Bjerge i det
tropiske A. (Kamerun, Kilima Ndjaro o. a.). —
Til det tropiske A. hører ogsaa Øen
Madagaskar, der i floristisk Henseende næsten kan
betragtes som en egen Prov. Vegetationsbetingelserne
er ikke overalt lige gunstige; Østsiden har
saaledes store Fortrin fremfor det Indre og
Vestsiden p. Gr. a. den større Fugtighed.
Kystfloraen mangler her et virkeligt madagassisk
Præg og har den alm. tropisk-kosmopolitiske
Karakter med smukke Kokospalmer, Kasuariner,
Pandaner og i Sumpene Mangrove. Derefter
følger et Bælte af Hedeland med udstrakte
Moser, Sumpe og Enge, bedækkede med
mandshøje Papyrus og den for Madagaskar
ejendommelige Ouvirandra fenestralis. Endnu
noget længer inde i Landet træffer man en af
Madagaskars mest karakteristiske Former, det
saakaldte »de Rejsendes Træ« (Ravenala
madagascariensis). I de fugtigvarme Dale, men aldrig
i Nærhed af Kysten træffes Rafiapalmen. Paa de
regnrige Østskraaninger optræder endelig
Urskoven med en Fylde og Mægtighed, som
maaske ikke overgaas noget Sted paa Jorden. Det
indre Højsletteland er i det hele meget
ensformigt, er udstrakt, træløst Græsland,
væsentligst kun afbrudt af Kulturland (Ris), hvor
Befolkningen er tæt. Den tørrere vestlige Side
antager overvejende Karakter af en Busksavanne
med adskillig Tilknytning til Fastlandets Flora,
saaledes findes baade Dumpalmen og Baobabtræet.
En Overgang mellem det tropiske A. og
Kaplandet danner det plantegeografiske Bælte, der
benævnes Kalahari, og som strækker sig fra
Østsiden af Kalahari-Ørkenen til Atlanterhavet,
og fra Ngami-Søen til Oranje-Floden; det danner
en ejendommelig Mellemting mellem Savanner,
Busksteppe og Ørken uden Oaser. Den mest
ejendommelige Plante, som dog kun forekommer
paa den tarvelige Del af Vestkysten, er
den højst mærkelige Welwitschia mirabilis;
desuden en Plante, hørende til Græskarfamilien,
Narasplanten, der især i de mest regnfulde Aar
kan bedække store Strækninger med sine saftige
Frugter. De almindeligste Planter er i øvrigt
Græsser, Knold- og Løgvækster samt af
træagtige Planter den tornede Girafakacie.
Den sydligste Del af Verdensdelen indtages
endelig af Kaplandets Planteregion. — Gennem
Oranje-Staten og Transvaal mod NØ. breder sig
vidtstrakte, tørre Græsgange »Veldt«’en, hvor
Akacier næsten er de eneste Træer, og af hvis
Græsser Twa-Græsset (Arthraterum brevifolium)
er særlig karakteristisk; dette Omraade danner
en Overgang til Savannerne mod N., ligesom
den tilgrænsende Del af Østkysten fra
Delagoa-Bugten til Algoa-Bugten danner en Overgang til
den tropiske Skovregion med Palmer,
højstammede Musaceer, kødede Euphorbier etc.,
der her mødes med udprægede Kapplanter. Højsletten
mellem Oranje og Nieuweveld er et
meget tarveligt Landskab, hyppig næsten uden
Plantevækst, ofte med en forkrøblet Kratvegetation
af lyngagtige Buske og Halvbuske, Geranier
og fremfor alt talrige Kurvblomstrede.
Ogsaa Karroo’en mellem Nieuweveld og Zwarteveld
er en tarvelig, øde Steppe, der kun i
Regntiden har et friskere Udseende; Akacia
horrida er omtr. det eneste Træ, hvortil
slutter sig nogle buskagtige Akacier. — Længst mod
S. paa Skraaningen af Zwarteveld og mellem
denne og Kysten fremtræder Kapvegetationen
mest karakteristisk med sin Rigdom paa
stedsegrønne Buske, der paa enkelte Steder gaar over
i stedsegrønne Skove. Karakteristisk er det
store Antal Arter og Slægter, hjemmehørende
her, saa stort, at intet andet Sted paa Jorden
kan opvise Magen hertil paa et saa indskrænket
Rum; vistnok over 12000 Arter er beskrevne,
af Erica over 500, af Pelargonium over 400, af
Mesembryanthemum over 350 Arter o. s. v. Af
Slægterne er over en Trediedel ejendommelige
for denne Planteregion. I Kystegnen og i Natal
dyrkes endvidere alle de alm. sydeuropæiske
Kulturplanter, paa det sidstnævnte Sted blandet
med mere tropiske Kulturer i Lavlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
