- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
291

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afværgelsespligt - Afzelius, Adam, sv. Botaniker (1750-1837) - Afzelius, Anders Erik, finsk Universitetslærer og politisk Martyr (1779-1850) - Afzelius, Arvid August, sv. Præst, Folklorist og Digter (1785-1871) - Afzelius, Fredrik Georg, sv. Filosof (1812-96)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statsforbrydelser, kun er rent subsidiær, men
selvfølgelig vil Anmeldelsespligten, naar den
foreligger, meget ofte kun kunne efterkommes paa
fyldestgørende Maade ved at give Øvrigheden
Oplysning om den Skyldiges Person, og for saa
vidt antage Præg af en Angivelsespligt. I
Erkendelse heraf fritager Loven ubetinget den
Skyldiges Ægtefælle, Søskende, Slægtninge ell.
besvogrede i op- og nedstigende Linie, hans
Fosterforældre ell. Fosterbørn for Straf for
undladt Anmeldelse til Øvrigheden, medens de
øvrige i Loven angivne Afværgelsesforanstaltninger
lige fuldt paahviler de nævnte nærstaaende
Personer. Ubetinget fritagne for enhver A. er
kun Børn under 15 Aar.
A. Gl.

Afzelius [af↱se.lius], Adam, sv. Botaniker
(1750—1837), studerede først østerlandske Sprog,
i hvilke han blev Docent 1777. Hans Lyst til
Naturvidenskaberne gjorde ham dog snart til
en af Linné’s mest lovende Elever, og han blev
1785 Demonstrator i Botanik i Upsala. 1792
rejste han til Sierra Leone, men maatte for sit
Helbreds Skyld allerede næste Aar vende tilbage
til London. Dog drev hans Forskertrang ham
igen 1794 tilbage til det nævnte Punkt paa
Afrikas Kyst, hvor han havde tilvejebragt store,
botaniske Samlinger. Her ramtes han af den
tunge Skæbne at se alle disse blive ødelagt af
Franskmændene, som gjorde Angreb paa
Besiddelserne. Med Understøttelse fra England
rejste A. imidlertid videre hen ad Guinea-Kysten
og vendte 1796 med ny, rige Samlinger tilbage
til London. Her var han nu ved Gesandtskabet
til 1799, hvorpaa han tog hjem til Sverige.
1797 havde man her tildelt ham medicinsk
Doktordiplom. — A. har skrevet en Del botaniske
Afh. og givet Oplysninger om fl. af ham
opdagede Lægeplanter; dog er han især bekendt ved
de af ham 1823 publicerede »Egenhändige
anteckningar af Carl Linnæus om sig sjelf«.
Gmelin har efter ham opkaldt en Slægt (af de
Maskeblomstredes Fam.) Afzelia, der dog næppe
mere opretholdes. Desuden mindes hans Navn
i Botanikken ved Amomum Afzelii og Rosa
Afzeliana
, ligesom hans Navn ogsaa genfindes i
Entomologien.
V. A. P.

Afzelius [af↱se.lius], Anders Erik, finsk
Universitetslærer og politisk Martyr (1779—1850).
Han afskedigedes pludselig 1821 paa
kejserlig Ordre fra sin Professorstilling i Åbo (p. Gr.
a. nogle Karikaturtegninger af Nikolaus I). Han
forblev i Finland, udsat for idelige Forfølgelser
af et mægtigt Parti, som han havde modarbejdet
i nogle Processer. 1831 fik A. Ordre til at
forlade Landet, men fængsledes og deporteredes
til Kasan. Han fik senere Lov at vende tilbage,
men landsforvistes paany 1837 til Livland, hvor
han døde.
A. M. D.

Afzelius [af↱se.lius], Arvid August, sv.
Præst, Folklorist og Digter, f. paa Fjällåkra i
Vestergötland 1785, d. i Enköping 1871. A., der
blev Student i Upsala 1803 og præsteviet 1811,
levede i Stockholm, dels som Lærer, dels som
ekstraordinær Hofprædikant indtil 1820, da han
blev Præst i Enköping i Upland. Her tilbragte
han hele Resten af sit Liv.

Kort efter, at A. var kommen til Stockholm,
stiftedes »Götiska forbundet« (s. d.). A. blev straks
indvalgt, og ved sin Begejstring for alt, hvad
nordisk var, sin Rigdom paa Ideer og sin Energi
blev han et af Forbundets mest fremragende
Medlemmer. Hans Interesser gik i Beg. især i
oldnordisk Retning, og den første Frugt heraf
blev en Oversættelse af Hervara’s Saga (1811),
hvilket Arbejde bragte ham i Forbindelse med
Rasm. Nyerup, der atter gjorde ham bekendt
med Rasm. Rask. Saaledes indlededes der et
frugtbart Samarbejde mellem svenske og
danske Videnskabsmænd, som fortsattes gennem
Aarene. Da Rask senere paa sin store Rejse
kom til Stockholm, boede han i halvandet Aar
som Gæst i A.’s Hus; de to Venner tilvejebragte
da i Forening Udgaver af begge Eddaerne, og
A. fuldendte tillige sin Oversættelse af
»Sæmund den vises Edda«, et Arbejde, der havde
optaget ham i 6 Aar.

Samtidig udførte A. et andet Arbejde, der
ogsaa stod i nær Forbindelse med den »götiske«
Bevægelse. En stor Del af sin Barndom havde
han tilbragt hos sin Farfader, en gl. Bonde i
Vestergötland, hvor de gamle Sagn og Sange
endnu levede paa Folkets Læber; hans Sans for
disse blev tidlig vakt, og hans fine Øre og
ypperlige Hukommelse satte ham i Stand til at
samle et betydeligt Forraad af dem. 1814—15
udgav han en Samling »Traditioner af svenska
folkdansar« (142 Melodier) og 1814—17 den
langt værdifuldere Samling »Svenska folkvisor
från forntiden«, udg. af E. G. Geijer og A. A.
(3 Bd). Skønt Samlingen bærer baade Geijer’s
og A.’s Navne som Udgivere, skyldes der dog
ikke Geijer andet end den smukke og
interessante Indledning, medens Stoffet er samlet af
A., dog med betydelige Bidrag fra L. F. Rääf
(s. d.); den musikalske Del er bearbejdet af
I. K. F. Hæffner. Skønt Udgaven ikke svarer
til vor Tids Fordringer — A. var ikke fri for at
ville pynte paa Viserne, navnlig ved at give
dem et ældre Præg — har den utvivlsomt haft
en lgn. Bet. for Sverige som dens Forgænger,
Abrahamsen, Nyerup og Rahbek’s Samling for
Danmark. Fra denne skiller den sig bl. a. ved
kun at have optaget Viser fra Folketraditionen.
En ny Udgave, betydelig udvidet og med en
fyldig Kommentar, blev 1880 udg. af R.
Bergström og L. Höijer. — Et Værk, som optog A.’s
største Interesse lige fra 1830, var det
ejendommelige »Svenska folkets sagohäfder, ell.
fäderneslandets historia, sådan hon lefvat och till en
del ännu lefver i sägner, folksånger och
minnesmärken« (11 Bd, 1839—70), af hvilke navnlig
de første Dele er blevne meget læste og flere
Gange optrykte. 1848 udkom hans »Afsked af
svenska folksharpan med bidrag till svenska
folksångens historia«.

Ogsaa som original Digter er A. optraadt, men
kun eet af hans Digte er videre kendt, det
er Neckens polska »Djupt i hafvet på
demantehällen«, som til Gengæld er kendt og
sunget i hele Norden, hvilket dog nok væsentlig
skyldes den dejlige Melodi, en vestgötisk Polska
(benyttet i Elverhøj). 1901 udkom en efterladt
Selvbiografi af A., den gaar dog kun til 1821.
I. F.-H.

Afzelius [af↱se.lius], Fredrik Georg, sv.
Filosof (1812—96), blev 1829 Student i Upsala,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free